Lene PetersenDer er færre, der går på Arne-pension, end regeringen havde regnet med. Det peger foreløbige tal på. Forklaringen er formentlig, at beskæftigelsen er så høj, lyder vurderingen.
3.700 danskere gik direkte på tidlig pension – kaldet Arne-pension – så snart der blev åbnet for den nye tilbagetrækning til nytår.
Men de følgende fire måneder, er der kun 725 borgere om måneden i gennemsnit, som er gået på tidlig pension. I alt 6.600 personer.
Fortsætter det i samme tempo året ud, så vil 11.000-12.000 personer i år gå på Arne-pension. Omregnet til fuldtidspersoner, vil det være endnu færre.
Sidste år skønnede regeringen, med betydelig usikkerhed, at 24.000 danskere ville vælge Arne-pension i 2022.
Dermed kan antallet af Arne-pensionister i år blive det halve af, hvad der var ventet – eller mindre.
Minister: Høj beskæftigelse holder seniorer i job
Ifølge Beskæftigelsesministeriet kan der være flere forklaringer på, at tilgangen til ordningen ser ud til at være lavere end ventet.
- Lige nu står vi i en situation, hvor beskæftigelsen er på et rekordhøjt niveau samtidig med, at ledigheden er lav og arbejdsgiverne råber på flere hænder. Den aktuelle situation på arbejdsmarkedet kan have bidraget til, at flere har valgt at gå fra lidt senere, end først planlagt.
Det skriver beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) i et svar til folketingsmedlem Eva Kjer Hansen (V), der har spurgt ind til tallene.
Som en anden forklaring tilføjer ministeren, at en del af de borgere, som allerede er på efterløn i dag, har valgt ikke at gå over på tidlig pension, selv om de har ret til det.
Også de ældste årgange – født i 1955 og 1956 – som har kortest tid, til de kan gå på folkepension, har i mindre grad end ventet søgt om tidlig pension.
Tidlig pension er ret – ikke pligt
I Arbejderbevægelsens Erhvervsråd mener direktør Lars Andersen, at tallene er en god nyhed.
- Dybest set er det glædeligt, at så mange har fået rettigheden, men ikke har valgt at bruge den endnu. Tidlig pension er en ret – ikke en pligt, siger han.
Lars Andersen er enig med ministeriet i, at forklaringen formentlig er, at beskæftigelsen er så høj, og at der er efterspørgsel efter arbejdskraften.
- Når der er brug for arbejdskraft, så gør arbejdsgiverne også mere for at holde på folk. Samtidig giver det en tryghed og ro for de seniorer, der ved, at de kan trække sig tilbage, hvis de ikke orker mere, mener han.
Til gengæld kan han godt forestille sig, at hvis situationen på arbejdsmarkedet vender, vil tilstrømningen til ordningen stige.
- Det kommer selvfølgelig an på, om arbejdsgiverne forsøger at fastholde seniorerne, men alt andet lige er det sandsynligt, at flere vil søge tidlig pension, når der sker en større vending i beskæftigelsen, siger Lars Andersen.
Ifølge tallene fra ministeriet har 50.000 søgt om tidlig pension og omkring 15.500 har indtil udgangen af maj fået ret til at gå på tidlig pension i år.
