Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).

Børn fra fattige hjem kunne for 20 år siden lettere bryde social arv, end de kan i dag, konkluderer tænketank.

Foto: Mihajlo Maricic/Colourbox/Free

Er man født i en familie, der ligger nederst i det økonomiske samfundslag, er risikoen for at havne som mindrebemidlet voksen endnu større i dag, end den var for knap 20 år siden.

Det skriver Kristeligt Dagblad fredag på baggrund af en ny analyse fra tænketanken Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE).

Til trods for et årelangt politisk fokus er den såkaldt negative sociale arv altså blevet forstærket de senere år, skriver Kristeligt Dagblad.

Direktør i AE Lars Andersen mener, at den stigende polarisering i samfundet har en betydning.

- Vi lever mere og mere adskilt boligmæssigt, og ser du på folkeskolen, så er den ikke så blandet, som den har været. Folk klumper sig sammen, så der er skoler med børn fra velstillede hjem og skoler med børn fra udsatte hjem.

- Det viser bare, at vi formelt har lige muligheder, men reelt har vi ikke. Det skal vi modvirke, siger Lars Andersen til Ritzau.

I analysen konkluderes det, at hvert tredje barn, der voksede op blandt de 20 procent fattigste familier i Danmark, selv er blandt de 20 procent fattigste som voksen.

Andelen af personer, der både tilhørte den fattigste del af befolkningen som barn og som voksen, er således steget fra at omfatte godt hver fjerde - 28 procent - i 2000 - til hver tredje - 33 procent- i 2018.

I alt har tænketankens analytikere gennemgået 18 fødselsårgange fra 1965 til 1983 og set, hvilket indkomstlag deltagerne tilhørte, da de var 15 år og senere igen, da personerne var fyldt 35 år, skriver Kristeligt Dagblad.

Det er med andre ord i perioden 2000 til 2018, at den sociale arv er blevet forstærket.

Lars Andersen mener, at man må blande by- og boligområder, ligesom folkeskolen skal være mere blandet, hvis den negative sociale arv skal brydes.

- Man er påvirket af, hvad der sker, der hvor man går i skole, og hvad der sker i området. Hvad er det for nogle kammerater, man har, og hvilke perspektiver har man på livet?

- Det har stor indflydelse på, hvordan man klarer sig, og om man får en uddannelse. Det at få en uddannelse har stor indflydelse på, hvilket liv du får som voksen, siger Lars Andersen.

/ritzau/