Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i include() (linje 146 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/templates/node/node--article--full.tpl.php).
  • Notice: Undefined index: und i include() (linje 147 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/templates/node/node--article--full.tpl.php).
  • Notice: Undefined index: und i include() (linje 148 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/templates/node/node--article--full.tpl.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).

Mens antallet af udlændinge, der arbejder i Danmark, stiger og stiger, så falder antallet af kontroller for social dumping herhjemme. Det er ulogisk, for de største problemer opstår på arbejdspladser med mange udlændinge, siger ekspert.

Antallet af udenlandske firmaer og arbejdere, der bliver kontrolleret for social dumping og skattesnyd, falder markant. Samtidig stiger antallet af udlændinge, der arbejder i Danmark.
Arkivfoto

Siden 2015 er antallet af landsdækkende kontroller for social dumping blandt udenlandske arbejdere og firmaer i Danmark faldet markant.

Det viser nye tal fra Skat, Arbejdstilsynet og Politiet, som står bag kontrollen af lønsnyd, skattesvindel og brud på arbejdsmiljøloven.

Her fremgår det, at udlændinge og udenlandske firmaer, der arbejder her i landet, blev kontrolleret 1.387 gange i 2015, mens antallet af kontroller var nede på 958 i 2017.

Det svarer til et fald på 31 procent.

Og det undrer arbejdsmarkedsekspert Bjarke Refslund fra Aalborg Universitet.

- Når man skærer ned i antallet af tilsyn, så er der højere risiko for mere social dumping. Vi ved fra vores forskning, at tilsynene er med til at sikre, at reglerne bliver overholdt. Det har en præventiv effekt, at man kan blive fanget, siger han.

Færre bliver tjekket for skattesvindel

Det er ikke kun antallet af samlede tilsyn, der falder.

Hver gang Skat, Arbejdstilsynet og Politiet har været på kontrol, fortsætter et større gravearbejde bagefter.

Her ser Skat alle de udenlandske ansatte og firmaejernes skatteopgørelser igennem for svindel med moms og skat, men også her er antallet af kontroller styrtdykket.

Mens Skat lavede 3.708 kontroller for moms- og skattesvindel i 2015, var antallet nede på 2.831 i 2017.

Det er et fald på 24 procent.

Der er ellers penge at hente i kontrollerne. 

Siden 2015 har Skat således inddrevet skattekroner for 576 millioner ved kontrol af moms og skat blandt udenlandske arbejdere og firmaer.

25 procent flere udlændinge

Imens antallet af kontroller for social dumping er faldet, er antallet af udlændinge, der arbejder i Danmark, steget med rekordfart.

Den vandrende udenlandske arbejdskraft er steget med 25 procent fra 2014 til 2017, viser tal fra jobindsats.dk.

- Der er ingen tvivl om, at tilsynet stort set kun er rettet mod udenlandsk arbejdskraft. Og når der kommer flere og flere udlændinge, så er et øget tilsyn også oplagt, siger Bjarke Refslund.

Ifølge ham har indsatsen mod social dumping vist sig at være et effektivt våben mod løndumping, skattesnyd og brud på arbejdsmiljøloven herhjemme.

DF: Vi må rette op

Hos Dansk Folkeparti undrer beskæftigelsesordfører Bent Bøgsted sig over, at antallet af kontroller for social dumping er faldende.

- Det er slet ikke meningen, at der skal være færre kontroller for social dumping, samtidig med at vi får flere udlændinge til Danmark for at arbejde.

Han påpeger, at Dansk Folkeparti har været med til at sætte penge af på finansloven i 2017 og 2018 til at fastholde indsatsen mod social dumping.

- Men det her kunne tyde på, at vi ikke gør nok. Det må vi rette op på ved på næste finanslov, siger Bent Bøgsted.

3F: Lad pengene følge antal udlændinge

Hos fagforeningen 3F ønsker man sig et system, der kontrollerer udenlandske firmaer og arbejdstagere på en anden måde end i dag.

I stedet for, at der bliver afsat midlertidige og kortvarige midler efter aftaler i finansloven, som det har været tilfældet i de seneste år, foreslår 3F, at pengene skal følge antallet af udlændinge, der kommer til landet for at arbejde.

På den måde kan indsatsen både stige og falde - alt efter hvor mange udenlandske arbejdere, der kommer til Danmark.

- Vi skal selvfølgelig have en kontrol med social dumping, som svarer til udfordringerne. Med 25 procent stigning i udenlandsk arbejdskraft de sidste tre år er det alfa og omega, at politikerne får landet en langvarig aftale, som sikrer en effektiv kontrol med social dumping, siger Henning Overgaard og tilføjer:

- Musklerne og finansieringen af indsatsen skal naturligvis svare til omfanget af udenlandsk arbejdskraft.

Flere partier støtter op

Forslaget får støtte fra flere partier i Folketinget.

Hos Enhedslisten kalder beskæftigelsesordfører Finn Sørensen tanken for “en vældig god idé”. Også Radikales ordfører, Sofie Carsten Nielsen, bakker op.

- I Radikale Venstre er vi rigtig kede af regeringens nedskæringer på indsatsen mod social dumping. 3F’s forslag om at lade kontrolmidler følge antal udlændinge kan give god mening. Det vil vi se positivt på, siger hun.

Socialdemokraternes Mattias Tesfaye støtter også tanken om at øge kontrollen for social dumping.