I 2019 var det på mode at få fast rente og at afdrage på sit nye lån, viser lånestatistik.
Der blev i fjerde kvartal af 2019 optaget lån for 271,9 milliarder kroner, viser tal fra Finans Danmark, der er finansinstitutternes brancheorganisation.
Dermed bød 2019 på udstedelse af lån fra realkreditinstitutter på 909 milliarder kroner, hvilket er det højeste beløb nogensinde.
Og de mange omlægninger har også betydet, at flere har skiftet et afdragsfrit lån ud og er begyndt at betale af på boliggælden.
Ifølge cheføkonom hos Arbejdernes Landsbank Jeppe Juul Borre er andelen af afdragsfrie boliglån gået fra 46 til 44 procent på et år.
Ifølge Nordeas boligøkonom Lise Nytoft Bergmann er der tale om den laveste andel af afdragsfrie lån i 12 år. I alt er der cirka 33.000 færre afdragsfrie realkreditlån ved udgangen af 2019 end 12 måneder tidligere.
- Det er ikke længere populært at have gæld til langt op over skorstenen, siger hun.
Finans Danmarks har fredag fremlagt udlånsstatistikken for hele 2019.
- Ser man alene på fjerde kvartal af 2019, har danskerne aldrig før lånt så meget i den sidste fjerdedel af året, skriver Finans Danmark.
De mange nye lån som erstatning for gamle lån er blevet kaldt konverteringsbølgen. Det er særligt boliglån, der er tale om, men også virksomheder og andre har omlagt deres lån.
Det skyldes, at renten i 2019 har udviklet sig som en limbodans - længere og længere ned. Det har sænket boligejernes løbende udgifter til boligen.
Ifølge Jeppe Juul Borre er der dog på ingen måde tale om et risikabelt foretagende. Kigger man på den type af lån, der er omlagt til, tyder noget faktisk på det modsatte, mener han:
- Den stigende udlånsvækst er i altovervejende grad drevet af lån med livrem og seler, skriver han i en analyse af tallene.
- De fastforrentede lån står i dag for knap 47 procent af boligejernes lån mod godt 42 procent for et år siden, mens de variabelt forrentede lån omvendt er skrumpet ind til 53 procent fra 58 procent.
- Det bidrager til større robusthed på boligmarkedet og den generelle finansielle stabilitet.
/ritzau/
