Landets trafikselskaber og taxiselskaber oplever et stigende antal kundeklager over sprogproblemer hos chauffører og kørsel ad omveje. Det imødegår Færdselsstyrelsen med indskærpede krav til de skoler, der uddanner kommende chauffører, ligesom der er indført ekstern censur på prøver, der skal sikre en mere objektiv bedømmelse.

Klagerne gælder både taxichauffører og flextrafikchauffører, der blandt andet kører med syge, ældre og børn. Flextrafik hører under trafikselskaberne, og alene her køres der årligt over fem millioner ture. 

Den 37-årige taxichauffør Haroon Mushtaq har kørt taxi i Danmark i 15 år. Han mener, at kritikken af sproget er på sin plads.

- Jeg er ikke overrasket over et stigende antal klager. Jeg ser dagligt chauffører, der ikke er uddannet godt nok, siger Haroon Mushtaq, der kører taxi i Storkøbenhavn.

Klager trods sprogkrav

Selskaberne får klager, på trods af at alle chauffører - før de sætter sig bag rattet - skal gennemføre “kvalifikationsuddannelse for chauffører”, der udbydes på en lang række forskellige uddannelsesinstitutioner. Uddannelsen varer to uger og slutter med en teoretisk og en praktisk kvalifikationsprøve.

Chaufførerne skal kunne “kommunikere mundtligt i et sammenhængende og flydende sprog med en vis grad af kompleksitet og korrekthed om almindelige hverdagsforhold på en forståelig og situationstilpasset måde.”

Indskærper sprogkrav

Kontorchef Kasper Bruun Graversen, Færdselsstyrelsen, oplyser, at styrelsen allerede har indskærpet kravene.

Han peger på, at det er kursusudbydernes ansvar at sikre, at kursusansøgerne opfylder sprogkravet, som giver adgang til et godkendt kvalifikationskursus.

- Vi holdt møde med uddannelsesudbyderne allerede i slutningen af 2018 og drøftede sprogkravet. Vi har efterfølgende opfordret dem til at indskærpe sprogkravet over for ansøgere til kurset, siger han og fortsætter:

Tager tid før ændringer slår igennem

- Vi har også præciseret, at det allerede ved tilmelding til kurset er en forudsætning for optagelse, at man skal opfylde sprogkravet. I forbindelse med fysiske tilsyn med skolerne tjekker styrelsen også, hvordan skolerne håndhæver sprogkravet, siger Kasper Bruun Graversen.

Som et yderligere tiltag oplyser han, at bekendtgørelsen om taxikørsel blev ændret med virkning fra 12. juli 2019.

- Herefter skal alle praktiske prøver på uddannelsen gennemføres med ekstern censor af en godkendt kørelærer ansat på et andet godkendt uddannelsessted. Dette krav blev indført for at øge objektiviteten ved bedømmelsen af prøverne, siger Kasper Bruun Graversen, der pointerer, at der vil gå noget tid, før ændringerne slår igennem hos den enkelte vognmand - og hos kunderne.

Taxichauffør Haroon Mushtaq

Chauffør: Kravene er for lave

Haroon Mushtaq pointerer, at det er meget vigtigt, at passagererne, især ældre, børn og syge, føler sig trygge.

- Det gør de ikke, når de møder en chauffør med dårligt sprog og dårlig service, der simpelthen bare ikke er uddannet godt nok. Det ødelægger branchen og rammer os andre, der har orden i sagerne, siger Haroon Mushtaq, der peger på, at konkurrencen fra metro, busser og løbehjul er hård.

Han mener, at hovedproblemet er, at uddannelseskravene til chauffører ikke er høje nok i dag.

- Da jeg tog taxichaufføruddannelsen var kravene meget højere. Der var undervisning i emner som konfliktløsning, håndtering og kundeservice. I dag er reglerne også blevet ændret så meget, at alle kan søge bevilling og blive chauffør. Liberaliseringen er gået for vidt. Der er lempet alt for meget, understreger Haroon Mushtaq, der altid kører i sin taxi iklædt uniform. 

Han fortæller, at det er hans passion at køre taxi.

- Jeg elsker friheden i jobbet, men der er brug for, at branchen bliver beskyttet. Det er et problem, at reglerne laves af DJØF’ere, der sidder bag deres skriveborde og ikke ved nok om, hvad der foregår på gader og stræder, siger han.