Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).

Entreprenør på Facebooks prestigebyggeri i Odense lovede bod og bedring, men den kæmpemæssige byggeplads er stadig fattig på lærlinge. "Facebook tager pis på os", tordner SF's Karsten Hønge.

Facebook bygger et kæmpemæssige datacenter i Tietgenbyen i Odense. Det er det tredje i Europa og skal stå færdigt i 2020.
Lionel Bonaventure/Ritzau Scanpix

Portene til Facebooks kæmpebyggeri i Tietgenbyen i Odense er stadig smækket i for områdets unge med håndværkerdrømme.

Selvom opførslen af det kæmpemæssige datacenter nu har stået på i mere end to år, og mere end 1.000 mand har været i sving på byggeriet, er det kun nogle få elektrikerlærlinge, der er lukket ind i varmen.

Fagbladet 3F kunne i september fortælle, at Facebook-byggeriet stort set var blottet for lærlinge, selvom der kort derfra ligger en erhvervsskole, hvor mange elever ikke kan få en praktikplads i en virksomhed.

Efter et samråd på Christiansborg og kritik fra både folketingspolitikere og Odense-borgmester Peter Rahbæk Juel (S) lovede hovedentreprenøren på Facebooks byggeri, britiske Mace, bod og bedring og forsikrede, at der ville komme en aftale med Syddansk Erhvervsskole inden jul.

Aftale faldt på gulvet

I oktober skrev Fyens Stiftstidende således, at op mod 25 elektrikere, malere, tømrere og anlægsgartnere ville få en lærlingeplads på Facebook-byggeriet.

Men nu viser det sig, at aftalen mellem Mace og Syddansk Erhvervsskole er faldet på gulvet, og Facebook-byggeriet er dermed fortsat lukket land for lærlinge.

- Der er ikke sket noget som helst. Vi har hørt, at der er maleropgaver på byggeriet, og vi ved, at der er et engelsk malerfirma ansat. Men vi har stadig ingen lærlinge på Facebook-byggeriet, og der er ikke nogen virksomheder, der har søgt om at blive godkendt som praktikplads, fortæller Kenneth Nørgaard Andersen, der er formand for både den fynske afdeling af Malernes Fagforening og det lokale uddannelsesudvalg for malerne.

Samme melding kommer fra 3F Bygningsarbejderne Fyn. Her bekræfter formand Allan Due Pedersen, at der heller ikke er nogen tømrere, murere, betonarbejdere eller andre fra 3F’s byggefag, der har fået praktikplads på den store byggeplads i Tietgenbyen.

“Hvad fanden bilder de sig ind?”

Situationen får SF’s beskæftigelsesordfører, Karsten Hønge, til at lange hårdt ud efter Facebook og deres britiske entreprenørfirma, Mace.

- Facebook tager pis på os. De påstår, at de tager samfundsansvar, og de løber om hjørner med den lokale presse, så det ser ud, som om de vil hjælpe med at sikre uddannelse til de unge. I virkeligheden vil de kun nyde godt af alle de goder, det danske samfund stiller til rådighed for dem. Facebook har haft en kæmpe byggeplads med 1.000 mand i over to år, og imens kan de se over til erhvervsskolen, hvor de unge må gå i lange rækker i skolepraktik. Hvad fanden bilder de sig ind? spørger Karsten Hønge.

Fagbladet 3F har tidligere været i kontakt med Facebook om sagen. Her fastholder kommunikationschef Peter Münster, at byggepladsen er entreprenøren Maces ansvar, og at det først er Facebooks byggeri, når det står færdigt.

Flere elektrikerlærlinge har fået praktikplads

Problemerne med at få Facebooks entreprenør til at påtage sig et uddannelsesansvar går mere end et år tilbage, og den lokale erhvervsskole, Syddansk Erhvervsskole, havde sågar fået en særlig tilladelse fra Undervisningsministeriet til at fungere som lønningskontor for Mace, sådan at det britiske selskab ikke selv skulle sætte sig ind i de danske regler om løn, pension med mere.

Men den aftale blev altså ikke til noget. Til gengæld har Mace, erfarer Fagbladet 3F, fået lavet en aftale med den store el- og teknikvirksomhed Bravida om at tage imod elektrikerlærlinge.

I forvejen har en håndfuld elektrikerlærlinge fået praktikplads på Facebook-byggeriet hos det irske firma Kedington, der er fast leverandør på Facebooks europæiske datacentre.

Erhvervsskole: Elever mangler læreplads

Lars Havelund, der er kommunikationschef for Syddansk Erhvervsskole, vil ikke forholde sig til, om Mace har taget nok lærlinge.

- Men vi har elever i de faggrupper, som mangler en læreplads, og som ville være egnede til at få ud på Facebooks byggeplads.

- Jeg kan ikke sige, hvorfor Mace ikke har brug for vores assistance. Vi er stadig parat til at hjælpe med at håndtere det administrative for dem. Vi ønsker os altid, at der kommer mange lærlinge ud på byggepladserne, men det er op til virksomhederne at vurdere, hvor mange de kan have gående, siger han.

Fagbladet 3F har forgæves forsøgt at få en kommentar fra Mace.