Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: field_partner i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i include() (linje 7 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/templates/node/node--article--link-to-article.tpl.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).

Flere fabrikker beordrer deres ansatte at komme på arbejde, selvom de bor i syv nordjyske kommuner, som skulle være lukket. Vores kollegaer er bange, siger tillidsrepræsentanter.

- Mange pendler og bor i en kommune og arbejder i en anden. Men man kan altså ikke møde ind på sit arbejde, hvis man arbejder i en af de berørte kommuner, sagde Mette Frederiksen på et pressemøde i torsdags.
Claus Bjørn Larsen/Ritzau Scanpix

Syv nordjyske kommuner skulle være lukket helt ned, men nu viser det sig, at flere fabrikker kalder deres ansatte på job på tværs af kommunegrænser.

I torsdag meldte statsminister Mette Frederiksen (S) ellers ud, at al rejseaktivitet mellem de syv kommuner og resten af landet skulle stoppe omgående.

- Det er en meget kraftig anbefaling, at folk bliver i egen kommune. Og selvfølgelig forventer vi, at folk efterlever det, sagde hun.

- Mange pendler og bor i en kommune og arbejder i en anden. Men man kan altså ikke møde ind på sit arbejde, hvis man arbejder i en af de berørte kommuner, sagde Mette Frederiksen.

Men hos Hagens Fjedre i Støvring er det lige præcis, hvad der bliver krævet af de ansatte, fortæller tillidsrepræsentant Laila Nielsen.

Selvom fabrikken ligger uden for den lukkede zone, har ledelsen pålagt de ansatte fra de syv lukkede kommuner at køre på job i Støvring.

- Vi har fået at vide, at alle skal møde ind i produktionen, selvom flere af vores kollegaer pendler ind fra de kommuner, der er lukket. Henrik (Hagens, direktøren, red.) har også sagt, at hvis der er nogen, der ikke har det godt med at gå på arbejde, så er det for egen regning, forklarer Laila Nielsen.

LÆS OGSÅ: Nordjylland lukkes ned: Alle mink i Danmark skal aflives

- Jeg havde et helt andet billede af, hvordan tingene skulle være, da vi så statsministeren sige, at Nordjylland skulle lukkes ned. Så troede jeg, at folk skulle blive hjemme.

Laila Nielsen fortæller, at de ansatte på Hagens Fjedre har svært ved at finde ud af, hvordan de skal agere over for hinanden. Og det er gået ud over de ansatte, som er tvunget til at krydse de lukkede kommunegrænser.

- Alle er frustrerede, og der har været tilfælde, hvor nogen har bedt andre om at holde sig to meter væk. Det går ud over os alle og giver en trykket stemning. Folk er frustrerede over, at Henrik (Hagens, red.) ikke vil følge regeringens anvisning og lader dem, der kommer fra de lukkede kommuner blive hjemme.

Ansatte: Vi ved ikke, hvad vi skal gøre

Også hos Envases i Hjallerup, som ligger i den lukkede Brønderslev Kommune, er de ansatte blevet kaldt på arbejde, fortæller tillidsmand Per Aaen Jeppesen.

- Vi har fået at vide, at alle de, der bor uden for de lukkede kommuner, kan blive hjemme. Men vi andre skal møde ind, også selvom vi ikke bor i Brønderslev Kommune, forklarer han.

LÆS OGSÅ: Rystet minkbranche: Regering mangler lovhjemmel til at aflive mink

Ifølge Per Aaen Jeppesen skaber det uro på arbejdspladsen, fordi flere ansatte helst så, at de skulle blive hjemme for at sikre, at smitten med den særlige minkvariant af corona-virus ikke spreder sig.

- Det er forvirrende, og vi ved ikke hvilket ben, vi skal stå på. Hvis ikke vi møder på arbejde, når vi får besked på det, kan vi risikere at blive fyret. Så vi er jo i princippet tvunget på arbejde, for det siger reglerne. Selvom sundhedsmyndighederne og statsministeren siger, at vi skal blive hjemme, forklarer Per Aaen Jeppesen.

Han kalder det et “dilemma”, at myndigheder og ledere ikke er enige, og selvom han godt forstår, at hans virksomhed skal kunne løbe rundt, har han selv en klar holdning.

- Jeg synes, at vi skal blive hjemme, fordi det er det, der bliver anbefalet. Vi vil gerne alle sammen af med det her corona-virus, siger han.

Direktør erkender: Vi vil holde virksomheden i gang 

Hos Hagens Fjedre erkender direktør Henrik Hagens, at han har kaldt sine ansatte i produktionen på arbejde, selvom de bor i den lukkede zone.

- Det er korrekt, at vi i dag (fredag, red.) har informeret medarbejderne om, at vi sender nogle medarbejdere hjem, og så er der andre, som vi er nødt til at beholde på virksomheden. Af de, der skal møde på arbejde, er nogen fra de berørte kommuner, siger han.

Henrik Hagens mener, at regeringens anbefaling stiller to dilemmaer op: At holde medarbejdere hjemme, men også holde produktionen i gang.

- Vi har vurderet sådan, at vi skal holde virksomheden i gang. Dette er en vurdering, hvor vi ligesom lytter til sundhedsmyndighederne, der siger, at denne smitte ikke er mere farlig end den smitte, vi kendte til for nogle dage siden.

- Men denne smitte er vel anderledes, fordi den kan true hele verdens vacciner mod corona-virus. Har I ikke et ansvar for, at den ikke spreder sig?

- Vi har alle et samfundsansvar, både medarbejdere og ledere. Og det tager vi på os. Men vi skal også holde en produktion i gang, og vi skal bevare arbejdspladser. Og det er det skisma, som vi på bedste vis navigerer i. 

LÆS OGSÅ: Nordjyske firmaer kan sende ansatte hjem på lønkompensation

Henrik Hagens påpeger, at Hagens Fjedre i lang tid har haft en række forholdsregler for at sikre, at medarbejderne ikke bliver smittet på jobbet. Sløje eller syge medarbejdere skal blive hjemme og bliver sendt til test.

- Vi ønsker ikke, at nogen får corona-smitte. Derfor gør vi meget ud af at sige til medarbejderne: Hold afstand, brug håndsprit. Vores opgave er at undgå, at nogen bliver syge.

- Men hvis det er jeres opgave at sikre, at jeres ansatte ikke bliver syge eller viderefører smitte, kunne I så ikke lade medarbejdere fra de kommuner blive hjemme?

- Man kan vende det om og sige: Regeringen siger, at vi skal holde produktionsvirksomheder i gang - og der er vi nødt til at se, hvor mange vi kan sende hjem. Hvis der er nødvendige arbejdere for at holde virksomheden i gang, som måske står ved en maskine, er det sværere, siger Henrik Hagens.

Kan ikke køre videre uden hjælp fra lukkede kommuner

Hos Envases i Hjallerup producerer man emballage til fødevareindustrien, og det gør, at fabrikken ikke behøver sende folk hjem, forklarer Head of HR, Sannie Tvermoes.

- Vi er en del af den forsyningskæde, der er taget ud som “kritisk funktion”, fordi vi er underleverandør til fødevareindustrien. Derfor har vi valgt at kalde vores ansatte på job, også på tværs af kommunegrænser, som ellers er lukkede, siger hun.

LÆS OGSÅ: Dødsstød til minkfoder: Bang, så kom bomben bare!

Sannie Tvermoes erkender, at det kan give nervøse ansatte, som gerne vil overholde statsministerens opfordring til at blive hjemme.

- Men vi har vurderet, at vi ikke kan holde produktionen i gang uden alle de ansatte fra de mørklagte kommuner på arbejde. 

- Envases har fem fabrikker i Danmark. Kunne I ikke bare rykke produktionen til en anden fabrik i en periode?

- Vi har faktisk flyttet noget og er i gang med at flytte, det vi kan. Men alle vores fabrikker er specialiserede til at levere bestemte produkter til vores kunder. Så skulle vi rykke maskinerne med også, og det er ikke bare lige at gøre, siger Sannie Tvermoes.

- Kan du forstå, at dine ansatte er frustrerede over, at de bliver bedt om at gå imod noget, som de hører som en meget stærk anvisning fra statsministeren på denne måde? Og at de er bekymrede for deres helbred?

- Jeg kan sagtens forstå, at folk er begymrede, og vi har løbende møder med vores tillidsfolk og samarbejdsudvalg, hvor vi er meget lydhøre over for disse bekymringer. Vi har også konstant nye tiltag for at sikre vores ansattes helbred bedst muligt. Men indtil videre er vurderingen, at vi kalder folkene på arbejde, da vi er en “kritisk funktion”, siger Sannie Tvermoes.

3F: Ansatte tvunget på job – chefen bestemmer

Hos 3F Aalborg får de henvendelserne fra deres medlemmer, som ikke ved, hvad de skal gøre, når de bliver kaldt på arbejde.

- Vi kan godt forstå, at de ansatte er i vildrede, og det er en meget, meget træls situation, som mange står i lige nu, siger Benny Vinther Jensen fra 3F Aalborg Industri.

LÆS OGSÅ: Flere end 6.000 mennesker i minkbranchen står til at miste arbejdet

Han påpeger, at statsministeren indtil videre kun har givet en henstilling til, at man ikke krydser kommunegrænserne.

- Og så kan vi som fagforening ikke gøre noget, for loven er desværre tydelig: Chefen har ledelsesretten. Det betyder, at når han siger, man skal tage på arbejde, så skal man gøre det. Også selvom statsministeren har sagt noget andet, forklarer Benny Vinther Jensen.

- Ellers risikerer man at blive fyret.

Portland og Siemens: Bliv hjemme

Hos andre store virksomheder i Nordjylland er cheferne gået ud med helt andre ordre. 

Hos Siemens Gamesa i Aalborg, der laver vindmøller, har omkring 400 medarbejdere fået besked på, at de ikke skal møde op foreløbigt.

- Vi evaluerede det torsdag aften og traf den beslutning, at ingen medarbejdere fra de syv kommuner skulle møde ind fredag morgen, før vi har talt med myndighederne og fået et overblik over situationen. Og nu har vi sagt, at de skal blive hjemme, indtil de hører fra os igen, siger kommunikationschef Frederikke Tømmergaard.

LÆS OGSÅ: Skulle aflive smittede mink: Rumænere tog corona-virus med til Danmark

Tryghed for medarbejderne har været afgørende på beslutningen, der er taget i samspil med medarbejderrepræsentanterne.

- Vi har hele tiden kørt nogle ekstremt skrappe screeninger og testforanstaltninger, så ud fra et forsigtighedsprincip vurderede vi, at det var det eneste rigtige at gøre. Men det var da ikke sjovt at tage beslutningen, siger Frederikke Tømmergaard.

I alt arbejder 1.500 på fabrikken i Aalborg. Af de 400, der bor i de nedlukkede kommuner, er omkring 300 timelønnede i produktionen. De er sendt hjem med fuld løn.

Efterlyser bedre retningslinjer 

Thomas Uhd er Head of Sustainability and External Relations hos cementfabrikken Aalborg Portland, der beskæftiger 335 medarbejdere i Nordjylland.

Ifølge ham er nedlukningen en stor udfording for virksomheden, da en del af de ansatte er bosat i kommuner uden for nedlukningsområdet.

- Vi har flyttet en del rundt rundt på planlægningen, så vi kan klare os med medarbejdere, der ikke bor i en af de kommuner med restriktioner. De andre må ikke krydse kommunegrænsen. Det er besværligt, men vi har ikke noget valg, siger han. 

LÆS OGSÅ: Nordjylland lukker ned: Det betyder restriktioner for dig

Ifølge Thomas Uhd kunne virksomheden godt bruge mere klarhed omkring retningslinjerne.

- Det her er en særlig situation og en stor udfordring. Heldigvis oplever vi stor fleksibilitet fra medarbejdernes side. Men vi har brug for, at der kommer mere klar information om, hvordan vi skal forstå retningslinjerne, siger han.

Fagbladet 3F kontaktede i fredags Beskæftigelsesministeriet for en kommentar, men har stadig ikke fået svar på, hvordan de ansatte skal forholde sig i tilfælde af, at de bliver kaldt på arbejde på tværs af lukkede kommunegrænser.