Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

Notice: Undefined index: und i include() (linje 7 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/templates/node/node--article--link-to-article.tpl.php).

Et forsikringsselskab ville skære i udbetalingen til ufaglærte Mads Nielsen for tabt arbejdsevne efter en ulykke, fordi han forinden havde haft hold i ryggen et par gange. Det hindrer Højesteret nu.

Mads Nielsen bruger lidt tid på havearbejde. Men det er i mindre portioner, ellers kan han ikke magte det.
Niels Stoktoft Overgaard

Ufaglærte Mads Nielsen har endelig fået afsluttet et 13 år langt forløb. Det begyndte 30. august 2007 med en trafikulykke, der invaliderede ham. Nu har Højesteret dømt et forsikringsselskab til at betale ham fuld erstatning.

- Så er der alligevel lidt retfærdighed, siger Mads Nielsen, der bor i Mogenstrup mellem Holstebro og Skive.

Forsikringsselskabet mente – med opbakning fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring - at der skulle trækkes fra i erstatningen til ham. Det ville de gøre, blandt andet fordi han i årene inden ulykken var ved læge et par gange med hold i ryggen. Men han havde altid arbejdet fuldtid og tjente næsten 300.000 kroner det sidste år inden ulykken.

- Så havde han ikke nedsat erhvervsevne før ulykken, og så skal han have fuld erstatning, konkluderer Højesteret.

Jurister: Dommen kan få betydning for andre

Mads Nielsen selv håber, at hans sag kan hjælpe andre. 

Jurister mener, at sagen er principiel. De siger, at dommen fremover i mange tilfælde vil forhindre Arbejdsmarkedets Erhvervssikring og forsikringsselskaber i at nedsætte erstatninger.

- Forhåbentlig smitter denne dom af på den måde, som Arbejdsmarkedets Erhvervssikring giver udtalelser på, siger advokat Karsten Høj, der er formand for Foreningen for Erstatnings- og Forsikringsret og for Danske Advokaters fagudvalg for erstatning og forsikring.

Bildør i hovedet

Mads Nielsen arbejdede i 2007 på fabrikken Velux i Thyregod. Han boede tæt på firmaet og kørte på knallert hjem i frokostpausen for at spise. På vej tilbage til arbejde åbnede en bilist en bildør i hovedet på ham.

Den dengang 23-årige Mads Nielsen blev smidt af knallerten. Han var bevidstløs et stykke tid og pådrog sig en hjernerystelse. Bækkenpartiet var skadet og armen helt sort. En ambulance kørte ham på sygehus.

Siden ulykken har Mads Nielsen lidt af konstant hovedpine, føleforstyrrelser i hovedet og armen og nakkesmerter, der stråler ud i armen.

- Jeg har fået det, der kaldes et whiplash, fortæller Mads Nielsen.

Du får ikke ro, før det er slut

Han var sygemeldt i mange uger efter ulykken og blev til sidst fyret. Siden har han været gennem en række behandlinger, uden at det har hjulpet.

Han har deltaget i en række arbejdsprøvninger. Ingen har ført ham tilbage til arbejdsmarkedet. Derefter fik han tilkendt førtidspension.

Mads Nielsen har aldrig mødt bilisten, og han ved ikke, hvem hun var. Han har hørt, at hun skulle have ringet til sygehuset for at høre, om han overlevede.

- Min strid har været med hendes forsikringsselskab. Det er svært at beskrive, hvor hårdt sådan et forløb er. Det er en træls proces. Du får ikke ro, før det er slut, siger Mads Nielsen.

Byret og Højesteret enige om, at der skal gives fuld erstatning

Højesteret har tilkendt erstatning for 75 procent tab af erhvervsevnen. Mads Nielsen har affundet sig med, at han ikke får for 100 procent.

- Der ligger en arbejdsprøvning, som siger, at jeg har minimal arbejdsevne tilbage. Men der ligger også en anden, som siger, at jeg måske kan arbejde seks-otte timer om ugen.

Forsikringsselskabet ville kun betale for 50 procent tab af erhvervsevne. Det begrundede de med, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring vurderede, at Mads Nielsen havde mistet halvdelen af sin erhvervsevne ved ulykken. De trak fra for blandt andet de tidligere gener i ryggen.

I første omgang anlagde Mads Nielsen sag ved Københavns Byret, som tilkendte ham erstatning for de 75 procent tab af erhvervsevne. Det nedsatte Østre Landsret til 50 procent. Men nu stadfæster Højesterets byrettens dom med de 75 procent.

Dommen fra Højesteret

Fik særlig tilladelse til at bringe sagen i Højesteret

Mads Nielsen var ved at give op efter at have tabt i landsretten. Men hans advokat, Lars Sandager, søgte om tilladelse til at få sagen for Højesteret. Det lykkedes – og gav altså resultat.

Mads Nielsen vidnede i både byret og landsret, men ikke i Højesteret. Domsforhandlingen i landets øverste domstol tog tre timer, og derefter skulle han vente en uge på domsafsigelsen.

ADHD opdaget efter ulykken

Arbejdsmarkedets Erhvervssikring begrundede også sit fradrag i erstatning med, at Mads Nielsen lider af ADHD og nogle psykiske gener. ADHD er noget, der er opdaget siden ulykken.

- Men ADHD var ikke til hinder for, at han arbejdede fuldtid før ulykken. Derfor kan det heller ikke begrunde fradrag i erstatning, skriver Højesteret.

Om de psykiske gener skriver dommerne, at de er opstået i et symptomforløb, som er igangsat af ulykken. Ifølge Retslægerådet kan de hænge sammen med alle smerterne.

Pengene sat hen til pension

Dommen fra Højesteret betyder, at Mads Nielsen med renter får yderligere cirka 1,5 millioner kroner udbetalt. De penge vil han sætte til side som pensionsopsparing.

- Jeg får jo ikke mulighed for at spare op til pension på arbejde ligesom andre.

Mads Nielsen havde også to ulykkesforsikringer. Dels via 3F og dels en privat. Dem har han også begge fået udbetalinger fra for mén. Men det er i forhold til erstatningen fra bilistens ansvarsforsikring forholdsvis mindre beløb.

Tager dom til efterretning

Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES) meddeler, at man tager dommen fra Højesteret til efterretning. Men AES vil ikke fortælle, om afgørelsen fører til, at lignende sager skal behandles anderledes fremover. 

Det involverede forsikringsselskab er Privatsikring, der er et datterselskab under Codan Forsikring. Privatsikring samarbejder med lokale pengeinstitutter om at tegne forsikringer. Selskabet har allerede udbetalt de ekstra penge til Mads Nielsen – som dommen fra Højesteret også forlanger.

Privatsikring mener, at Højesterets dom er meget konkret begrundet ud fra sagens fakta.

- Den giver derfor ikke umiddelbart anledning til at ændre vores praksis og principper for sagsbehandling, meddeler Privatsikrings pressechef, Troels Karlskov.