Da Eva Thybo gik på Arne-pension i oktober sidste år, var det ikke helt tilfældigt. Hendes hjemkommune, Morsø, er nemlig den kommune i landet, hvor flest 64-66 årige får Arne-pension.
– Jeg tænker, at vi nok har haft et hårdere arbejde, end folk med lange uddannelser. Og dem, der har høje uddannelser, bosætter sig ikke på Mors, mener hun.
12.700 danskere får Arne-pension i dag. Men der er stor forskel på, hvor de bor.
I Nordsjælland er der færrest. Her er det kun to-tre procent af 64-66-årige, som får Arne-pension. Lavest ligger Rudersdal, Gentofte of Hørsholm.
Modsat er det i Nord- og Vestjylland. Her er det op mod 13 procent af de 64-66-årige, som får Arne-pension.
Højst ligger Morsø Kommune, hvor Eva bor.
Vi mangler ikke noget
Arne-pension er ingen guldgrube med en sats på knap 14.500 kroner før skat. Men Eva Thybo og hendes mand klarer sig.
– Vi er afhængige af min mands løn. Men han har altid været god til at tjene penge, i forhold til at vi er en arbejderfamilie. Desuden bor vi billigt i eget hus, som vi købte i 1992. Så derfor løber det rundt. Jeg tænker også, at folk, der bor i Hørsholm, sikkert har en højere husleje, mener Eva Thybo.
Om et par år vil hendes mand også trække sig tilbage. Så har han en god pension, så det skal nok gå.
– Vi mangler ikke noget og har haft penge nok, siger Eva.
Begyndte som 17-årig
Det var ikke fysisk nedslidning, som sendte Eva Thybo på Arne-pension. Men mentalt følte hun sig slidt.
– Man orker bare ikke mere. Man er fyldt op efter alle de år på arbejdsmarkedet, siger Eva Thybo, som begyndte at arbejde, da hun var 17.
De fleste år har hun arbejdet på fabrik, de sidste 15-16 år har hun gjort rent.
– Og i de år, jeg gjorde rent, havde jeg kun to sygetimer. For jeg har altid passet mine ting, siger hun.
Arbejdslivet sluttede i oktober sidste år, da hun var fyldt 65 og kunne gå på Arne-pension.
– Så snart den kom frem, var jeg klar over, at jeg kunne bruge den, fordi jeg begyndte så tidligt, siger Eva Thybo.
Egentlig havde hun regnet med tre år på tidlig pension, men fik oplyst, at hendes anciennitet blev to år, med mindre hun selv kunne skaffe dokumentation for mere.
– Jeg tænkte, at to år var ok, jeg ville ikke bruge tid på det. Så blev det sådan, siger hun.
Arbejde var ikke det vigtigste
Eva Thybo fortæller, at hun aldrig selv har haft en ambition om at blive til noget. Derfor gad hun ikke uddanne sig. Arbejde var ikke det vigtigste i livet.
– For mig var det fritiden, der betød mest, fortæller Eva, som holder af sin have, af at læse, ose i genbrugsbutikker, rejse og andet.
Uddannelse spiller en rolle
Jesper Grunnet Lauridsen, arbejdsmarkedsøkonom i 3F, nikker genkendende til Evas fortælling.
– Det er rigtigt, at uddannelse spiller en stor rolle. Det er nemlig faglærte og ufaglærte, som har arbejdet længst og derfor har anciennitet nok til at få Arne-pension. Og dem er der en overvægt af i Nord- og Vestjylland, sammenlignet med nordsjælland, siger han.
– Også leveomkostningerne spiller givetvis en rolle. I et område med høje boligudgifter vil det være sværere at få Arne-pensionen til at slå til, tilføjer Jesper Grunnet-Lauridsen.
Arne-pension er det samme som tidlig pension og afhænger af, om man har haft et langt arbejdsliv. Ancienniteten kan gøres op, når man er 61, og afhængig af, hvornår man startede på arbejdsmarkedet, kan man gå på Arne-pension op til tre år før folkepensionsalderen.