Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: field_partner i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).

Et stop for filippiner-finten er kommet et skridt nærmere. Ministerrådet er blevet enigt om ny vejpakke med skrappere regler mod piratkørsel og nye regler for løn til chauffører.

EU’s transportministre er blevet enige om deres holdning til en ny vejpakke.

Efter halvandet års tovtrækkeri og stilstand er der kommet fremdrift i forsøget på at lave nye regler for chauffører i Europa.

I nat blev EU’s transportministre enige om deres holdning til vejpakken. Dermed har EU taget et stort skridt nærmere en endelig vedtagelse af nye regler på området.

Transportministrene nåede frem til en karensperiode på fem dage, før en lastbil igen må køre ind i Danmark efter at have kørt cabotage. Det kan mindske systematisk misbrug af reglerne.

Cabotagekørsel betyder, at en udenlandsk lastbil må køre tre ture med gods internt i Danmark inden for syv dage. Men efter de nye regler skal lastbilen bagefter forlade landet og må først køre nye ture i Danmark, når lastbilen har været væk i mindst fem døgn.

Det er også stadig forbudt at holde ugentlige hvil i lastbilen. Der var ellers udsigt til, at det ville blive lovligt at bo i flere måneder i lastbilen.

Krav om anden løn

Samtidig bliver der indført nye regler om udstationering og dermed krav om løn efter vilkårene i det land, man arbejder.

Chauffører, der hverken kører fra eller til virksomhedens hjemland, er udstationeret i de lande, de på- og aflæsser varer. Det betyder, at udenlandske chauffører, der kører cabotage og kombinerede transporter (national kørsel), altid er omfattet af reglerne om udstationering.

I sagen om Kurt Beier Transport skulle de filippinske chauffører efter de nuværende regler have været aflønnet efter polsk standard, selvom de kører mellem Tyskland og Frankrig. Efter de nye regler skal de have tysk og fransk løn, hvis transportministrenes forslag bliver til lov.

For international transport gælder, at chauffører, der kører mellem virksomhedens hjemland og andre lande, ikke er udstationeret. Chauffører, der hverken kører fra eller til virksomhedens hjemland, er udstationeret i de lande, de på- og aflæsser varer.

3F: Vigtigt med håndhævelse

Jan Villadsen, formand for 3F Transport, er godt tilfreds med den nye aftale:

- Vi har i årevis efterspurgt skrappere regler og begrænsninger på cabotagekørsel og kombinerede transporter. Det er nu aftalt. Samtidig bliver små lastbiler og varebiler omfattet af reglerne. Det er vi godt tilfredse med, siger Jan Villadsen.

Han understreger, at gode regler skal ledsages af bedre muligheder for at håndhæve og kontrollere. Her spiller den nye smart tachograf (kontrolapparat), der bliver obligatorisk i alle lastbiler fra 2024, en vigtig rolle.

Men det samme gør national kontrol:  

- I Danmark har sagen om de filippinske chauffører netop vist, hvor galt det går uden ordentlige regler og solid håndhævelse. Det har politikerne heldigvis vedtaget at lave om på. Og her kan de nye EU-regler blive en fordel, siger Jan Villadsen.

Ole Birk med bredt mandat

Med til mødet havde transportminister Ole Birk Olesen (LA) et mandat til en klar dansk holdning, som skulle dæmme op for piratkørsel. Mandatet blev givet af alle andre partier end Enhedslisten på mødet i Folketingets Europaudvalg i fredags.

- Vi har opnået enighed om at sende et klart signal om, at der skal skabes mere fair konkurrencevilkår i vejtransportsektoren. Samtidig bidrager vejpakken til mere ordnede forhold, og det bliver lettere at håndhæve de fælles regler på tværs af grænserne. Fra dansk side lykkedes det os at beholde den danske prioritet om cabotageregler for vejdelen af en kombineret transport i det endelige kompromis, lyder det fra Ole Birk Olesen i en skriftlig kommentar.

Splittet parlament

Det er nu op til EU-Parlamentet, om forslaget skal vedtages.

For nylig endte mødet i parlamentets Transport- og Beskæftigelsesudvalg i ingenting, da medlemmerne ikke kunne blive enige om en fælles holdning.