Når et Wolt-bud, en Nemlig.com-chauffør eller en anden såkaldt platformsarbejder går på arbejde, skal der langt bedre styr på løn, vilkår og arbejdsmiljø, end der er i dag.

Det skal ske ved at sikre mulighed for kollektiv forhandling, indsigt i algoritmer (se boks), og at flere bliver ansat som almindelige lønmodtagere i stedet for som falske selvstændige.

Sådan lyder opfordringen fra et stort flertal i EU-Parlamentet. Med stemmerne 524 for og 39 imod vedtog parlamentet onsdag aften en rapport, en opfordring til EU-Kommissionen, der snart kommer med lovforslag på dette område.

Frygt for tredje kategori

Lektor ved Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier (FAOS) på Københavns Universitet, Anna Ilsøe, bider især mærke i to initiativer fra rapporten, som kan få betydning for udvikling af vilkårene for platformsarbejdere, hvis Kommissionen går videre med det.

- Fra både arbejdsgiverne og fagbevægelse er der en frygt for, at en tredje kategori kan ende som en parkeringsplads, hvor en gruppe af arbejdstagere kan komme til at sidde fast. Det har EU-Parlamentet nu besluttet sig at tage afstand fra, siger hun.

Den såkaldt tredje kategori omfatter folk, der befinder sig i en gråzone, hvor de hverken har beskyttelse som lønmodtagere eller friheden som selvstændige.

Lidt i forkøbet

Anna Ilsøe peger også på, at EU-Parlamentet nu ønsker en omvendt bevisbyrde, så man i udgangspunktet er lønmodtager, med mindre man opfylder bestemte krav til at være selvstændig.

Den danske regering kom for nylig med et lignende udspil.

- Jeg tror, at regeringen har skelet til EU's holdning på dette område, da den kom med sit eget forslag. Så man kan komme processen på EU-niveau lidt i forkøbet, siger Anna Ilsøe.

Daglejeri

Blandt de danske medlemmer af EU-Parlamentet stemte Enhedslisten, SF og Socialdemokratiet for rapporten. Venstre og Konservative stemte blankt, mens Dansk Folkeparti stemte imod. Hos De Radikale var der én ja-stemme og én blank.

Det socialdemokratiske medlem af EU-Parlementet, Marianne Vind (S), er rapporteur (ordfører) på området og en af dem, som stemte for forslaget. Hun er varm fortaler for at regulere platformsvirksomhederne yderligere.

- I mere end 100 år har lønmodtagere over hele Europa kæmpet for retten til et godt arbejdsliv. Desværre er mange af de helt store landvindinger ved at blive rullet tilbage i platformsbranchen. Platformsvirksomheder som Uber, Wolt og Nemlig.com bygger nemlig ikke kun på innovation og nytænkning, men også på god gammeldags daglejeri, siger hun.

EU-politisk ansvarlig i 3F, Peter Kaae Holm, mener, at EU-Parlamentets rapport indeholder “mange gode elementer”.

- Hovedproblemet er platformsarbejdernes uklare ansættelsesstatus. Derfor er vi glade for, at parlamentet foreslår, at arbejdere i udgangspunktet skal regnes som ansatte frem for selvstændige, siger Peter Kaae Holm.

Nej til fjernstyring

Planen er, at EU-Kommissionen fremsætter sine lovforslag til december.

Før forslagene kan blive endelig vedtaget, skal de forhandles på plads med blandt andet EU-Parlamentet. Derfor kan det give god mening, at Kommissionen lytter til de indspark, der kommer fra Parlamentet.

Der er to forskellige udspil på vej fra Kommissionen. Det ene fra konkurrencekommissær Margrethe Vestager, det andet fra beskæftigelseskommissær Nicolas Schmit.

Sidstnævnte deltog i debatten i EU-Parlamentet op til rapportens vedtagelse. Og han er optaget af et andet vigtigt område i reguleringen af platformsarbejdere: Hvordan man får styr på algoritmerne, så for eksempel et Wolt-bud kan få indsigt i, hvor mange der er kaldt på arbejde, og hvordan de forskellige ture bliver fordelt.

- Vi skal ikke være underlagt robotter eller kunstig intelligens. Vi kan ikke acceptere, at arbejdstagerne bliver fjernstyret, vurderet og evalueret og endda mister deres arbejde, fordi en algoritme er programmeret på en bestemt måde, sagde Nicolas Schmit ved debatten.