Ingen masseovervågning af EU-borgere.

Sådan lyder det fra EU’s kommissær for digital økonomi og det digitale samfund, Mariya Gabriel, efter at hun lagde vejen forbi Danmark for at præsentere EU’s strategi for at blive verdensmester i kunstig intelligens.

Men det skal ske med et stærkt øje for etik og forsvarlig brug af data.

- Ingen masseovervågning, siger hun og påpeger, at medlemslande har forskellige holdninger til spørgsmålet.

- Som kommissær er det vigtigt for mig at sende et stærkt politisk signal om, at vi på dette område vil se en reel beskyttelse af borgernes rettigheder, og jeg ved, at Europa-Parlamentet også er varsomme.

Fagbladet 3F har tidligere beskrevet, hvordan flere og flere metoder til overvågning retter sig mod hverdagen: I efteråret havde regeringen planer om at give tilladelse til, at danskernes elforbrug skulle overvåges med henblik på at fange folk, der snyder med sociale ydelser. Det forslag blev dog taget af bordet igen.

Siden nytår har en ny enhed i Rigspolitiet fået direkte adgang til det såkaldte PNR-register, der registrerer alle danskeres flyreservationer med alle de oplysninger, der knytter sig til sådan en - og er dermed mere vidtgående end det EU-direktiv, der foranledigede registeret. Her skal der en dommerkendelse til, før politiet kan få indblik i registeret.

Og i denne måned forlængede justitsminister Søren Pape Poulsen (K) igen logningsbekendtgørelsen, der pålægger tele- og internetudbydere at optage og gemme informationer om alle danskeres tele- og internettrafik - på trods af, at den praksis blev kendt ulovlig ved EU-Domstolen i 2016. Begrundelsen for forlængelsen er, at man afventer resultatet af en belgisk klagesag om, hvorvidt data, der allerede er samlet ind, kan gemmes og anvendes.

LÆS TEMA: Overvågning

Mariya Gabriel understreger, at hun ikke kender baggrunden for den danske logningspraksis.

- Men når det kommer til logning af data, så er alle medlemslande langt fra på samme linje.

- Der er en meget klar distinktion mellem at, ja, vi skal ikke have noget masseovervågning, samtidig med at medlemsstater insisterer på at skabe undtagelser med begrundelse i national sikkerhed, siger Gabriel og fremhæver, at hun ved hvert et forslag fra kommissionen, der skal fremme de digitale ambitioner, er meget forsigtig med, at det ikke rummer masseovervågning.

Europa og Danmark skal være førende i kunstig intelligens

De kommende år skyder EU flere milliarder i digitale investeringer for at sparke til udviklingen af kunstig intelligens. Blandt andet skal der oprettes et center, hvor medlemslande kan dele data. Men strategien er netop, at EU kan blive førende på digitale produkter, der har et stærkt sigte på ikke at misbruge brugernes data.

- Vi er stadig i den tidlige fase af en eksponentiel udvikling, og mange mennesker er berettiget bekymrede for deres job og deres fremtid og for, hvad den digitale udvikling og udviklingen af kunstig intelligens betyder for fundamentale rettigheder, siger Mariya Gabriel.

Et stærkt fokus på, hvordan man etisk bruger data, er et af hovedpunkterne i regeringens nye, nationale strategi for kunstig intelligens. På den baggrund vil regeringen blandt andet nedsætte et Dataetisk Råd, der skal komme med anbefalinger til, hvordan myndigheder og virksomheder kan udnytte data, samtidig med at blandt andet privatlivet beskyttes.

LÆS MERE: Professor: Folk skal vide, hvordan de overvåges