36 europæiske fagforeningsledere udsendte onsdag et åbent brev til EU-Kommissionen. Her opfordrer de kommissionen til at undersøge Amazons overvågning af ansatte og fagforeninger. Fra Danmark er formanden for Transportgruppen i 3F, Jan Villadsen, medunderskriver af brevet. HK Handel er også medunderskriver. 

Ifølge fagforeningslederne, der samlet repræsenterer mere end 12 millioner europæiske lønmodtagere, er der begrundet mistanke om, at Amazons ageren på arbejdsmarkedet er i strid med europæisk arbejds-, data- og privatlivslovgivning.

- Amazons villighed til at spionere mod medarbejdere for at underminere deres rettigheder giver os et indblik i, hvor dyb deres modvilje mod fagforeningerne er, siger Christy Hoffman, generalsekretær i UNI Global Union, i det åbne brev. UNI Global er den sammenslutning af fagforeninger, der har sendt brevet til EU-Kommissionen. 

Spionjob og overvågning af medarbejdere

I brevet peger fagforeningslederne blandt andet på to jobopslag fra Amazon fra september 2020. Her annoncerede virksomheden efter folk til at overvåge og håndtere “fagforeningstrusler” på lige fod med trusler fra terrorisme og fjendtlige stater. Fagbladet 3F har tidligere skrevet om de kontroversielle jobopslag, som du kan læse mere om her.

Derudover gør brevets underskrivere også opmærksom på mediernes dækning af, hvordan Amazon angiveligt overvåger sine medarbejdere – blandt andet via sociale medier. Her har tech-giganten ifølge mediet Vice holdt øje med sine chauffører i disses private grupper på Facebook og endda registreret enkelte medarbejderes kommentarer i grupperne.

Ekspert: Overvågning af fagforeningsaktiviteter er ikke ok

Sten Schaumburg-Müller er professer ved Juridisk Institut på Syddansk Universitet. Ifølge ham kan virksomheder som Amazon komme på glatis, hvis de overvåger medarbejdere og fagforeningsfolk. Som virksomhed er man nemlig omfattet af den europæiske databeskyttelsesforordning, også kaldet GDPR, når man indsamler oplysninger omkring personer, der bor i et EU-land.

GDPR-reglerne siger, at man skal have gode grunde til at indsamle oplysningerne. Har man ikke det, risikerer man at blive straffet med bøder på op til fire procent af virksomhedens globale omsætning. Her er det ifølge Sten Schaumburg-Müller centralt, at oplysninger om politiske eller fagforeningsmæssige tilhørsforhold betragtes som særligt følsomme personoplysninger, som det sjældent er lovligt at indsamle og behandle.

- Hvis du som virksomhed skal bruge din medarbejders CPR-nummer for at kunne udbetale løn, så er det én ting, men fagforeningsmæssige tilhørsforhold nævnes direkte i loven som en særligt følsom personoplysning. Jeg har svært ved at se andet, end at en indsamling af oplysninger om dét må være ulovlig.

EU-ekspert: Fagforeninger bør også lægge nationalt pres

Professor i Statskundskab med speciale i EU-politik på Københavns Universitet Peter Nedergaard mener, at fagforeningerne gør klogt i at starte med at lægge pres på EU-Kommissionen i samlet flok. For der vil også være stærke interessenter, der prøver at påvirke i den modsatte retning.

Men det kræver en koordineret indsats, også i de enkelte lande, hvis det skal have størst mulig effekt.

- Hvis det skal have størst mulig effekt, skal man aktivere fagbevægelserne rundt omkring i verden, samtidig med at få dem til at lægge pres på deres regeringer. EU-Kommissionen har meget magt, fordi de har monopol på at lave lovforslag. Men kommissionen er samtidig dybt afhængig af, at de har opbakning fra medlemslandene, siger Peter Nedergaard.