Inflation og prisstigninger er et stort problem for arbejdere i hele verden. Men for nogle ser det helt sort ud.

- Vi er nærmest under belejring. I år har inflationen ligget på 353%, og det betyder, at lønnen bliver udhulet og eroderer hver måned. De fleste arbejdere lever under fattigdomsgrænsen, fortæller Runesu Dzimiri, generalsekretær i fødevareforbundet FFAWUZ i Zimbabwe.

Prisstigningerne betyder, at arbejdere og fagforeninger er i et konstant kapløb med inflationen.

- Inflationen tvinger os til at forhandle løn hvert kvartal – og det er ikke engang nok. Vi er faktisk nødt til at arbejde for månedlige lønstigninger for at indhente priserne. Og samtidig opfordrer vi tillidsfolkene til at forhandle lokalt hver 3. måned derudover, fortæller Runesu Dzimiri.

En anden måde at holde skindet på næsen på er ved at kræve lønnen udbetalt i amerikanske dollar – i stedet for den nationale valuta, zimdollar.

- Det er et hårdt liv for arbejderne. De kæmper og lever fra dag til dag, og det er umuligt at planlægge livet, når der er hyperinflation. Alle arbejdere er under et hårdt mentalt pres. Samtidig mangler mange strøm og rent vand, selvom de er i arbejde. De underbetales i ekstrem grad og ser, hvordan priserne stiger, men ikke lønnen, siger generalsekretæren.

Flere på korte kontrakter

Men de stigende priser betyder samtidig, at mange landbrug og firmaer faktisk får større overskud i disse år – det kommer dog ikke de ansatte til gode.

- Overskuddet kan desværre ikke aflæses på lønnen. Det går i arbejdsgiverens lommer. Mange gårde og farme ejes og kontrolleres af politikere, der ikke selv overholder arbejdsmarkedslovgivningen på arbejdspladsen. Men de bliver ikke straffet af myndighederne, ligesom kinesiske firmaer i Zimbabwe også går fri, siger Dzimiri.

Han besøgte 3F’s kongres i september, og her kunne zimbabweren konstatere, at et medlemskab af 3F koster cirka det samme som mange af hans medlemmer får i løn om måneden.

Temaet på kongressen var prekære jobs – og de er et voksende problem i Zimbabwe:

- Firmaer hyrer i stigende grad ansatte på korte kontrakter på en, to eller tre måneder. Usikkerheden vokser, fortæller han.

Det gør det svært at organisere arbejderne i fagforeningen, ikke mindst fordi de usikre jobs ofte kombineres med forfølgelse af FFAWUZ’s medlemmer, når de kræver deres ret.

Vil have de unge til at stemme

Dzimiri betegner Zimbabwes regering som særdeles arbejdsgivervenlig.

- Det er svært at ændre på, blandt andet fordi regeringen ikke tillader demonstrationer. Vi er på vej mod valg i 2023, men intet tyder på, at der kommer en ny regering. De unge deltager stort set ikke i valget. Måske fordi de ikke ved nok, eller fordi de tror, det ikke nytter. Vi opfordrer de unge og arbejderne til at registrere sig og stemme. Det er nødvendigt, at de engagerer sig politisk, siger generalsekretæren.

Fagforbundet går ikke ind og støtter et bestemt politisk parti, forklarer han.

- Vi har ikke fjender og venner, men vi søger i stedet indflydelse, hvor vi kan, til medlemmernes fordel, forklarer Runesu Dzimiri.

Besøger fabrikker med modparten

Fødevareforbundet uddanner tillidsfolk, faglige ledere og personale med støtte fra 3F’s program i det sydlige Afrika. Corona-tiden og den økonomiske krise har nødvendiggjort en ny strategi i arbejdet.

- Vi er gået i gang med at besøge firmaer og kontrollere sikkerhed sammen med repræsentanter fra Arbejdsministeriet, Arbejdstilsynet, den sociale sikringsfond og arbejdsgiverforbundet. På den måde kan vi både pege på, hvordan forholdene kan forbedres, og gøre os synlige over for de ansatte. Det kan også styrke den sociale dialog mellem parterne, siger Dzimiri.

Forbundet har i øjeblikket omkring 15.000 medlemmer, og fremtiden kommer til at byde på forandringer, forudser generalsekretæren. Ikke mindst når det handler om de 93% af arbejderne, der arbejder i landets uformelle sektor. Et antal, der også betyder, at skatteindtægterne til staten er begrænsede.

- Som fagforbund er vi nødt til at organisere de mange arbejdere i den uformelle sektor i højere grad. Det er vanskeligt, men vi er nødt til det. 3F’s støtte betyder, at vi kan udvikle os – men vi er også nødt til at blive mere bæredygtige, så vi kan klare os og fortsætte indsatsen, når 3F ikke er her længere, siger Runesu Dzimiri.