Når en kvinde udsættes for sexchikane på arbejdet, er straffen så lav, at det oftest slet ikke kan betale sig for kvinden at stå frem.

Det viser et nyt storstilet forskningsprojekt fra Aalborg Universitet, som for første gang har undersøgt sexchikane på danske arbejdspladser.

Forskerne har gennemgået samtlige civile retssager om seksuel chikane ved danske domstole i de seneste 30 år, hvor kvinderne har fået medhold. Og afgørelserne tegner et tydeligt billede.

- I starten af 1990’erne fik kvinderne omkring 24.000 kroner i godtgørelse, hvis de vandt en sag om sexchikane ved en domstol. Selvom der er gået over 20 år siden dengang, så får kvinderne samme beløb i dag, siger Anette Borchorst, der er professor og kønsforsker ved Aalborg Universitet, til Fagbladet3F.

Hvis niveauet for godtgørelser for sexchikane havde fulgt med prisudviklingen, så ville beløbet i dag være 40.000 kroner. 

- Men der må vi bare konstatere, at beløbene ikke har rykket sig. Faktisk er de jo gået baglæns, siger Anette Borchorst.

Kvinder mister jobbet efter sexchikane

Prisen kvinderne betaler for at stå frem og afsløre sexchikanen er ellers høj nok. 

Ikke nok med at de skal igennem en lang retssag, hvor de bliver mistænkeliggjort for andres ugerninger. For de fleste ender sagen også med, at de mister jobbet.

- I næsten alle sager ender sexchikanen med at koste kvinderne jobbet. Enten finder de noget andet eller må helt forlade arbejdsmarkedet. Men de bliver ikke på den samme arbejdsplads. Og det er jo en stor og dyr pris at betale i sig selv, siger Anette Borchorst.

Godtgørelsen for sexchikane hænger ifølge hende endnu dårligere sammen, hvis man sammenligner med afgørelser fra Afskedigelsesnævnet. Det er her, hvor sager om fyringer uden grund bliver afgjort.

- Hvis du bliver fyret fra dit job uden grund, måske fordi du er gravid, så får du i gennemsnit langt højere erstatning. I de største sager ligger vi på den anden side af 250.000 kroner, siger Anette Borchorst.

Jurister: Kvinders rettigheder er intet værd

Peter Breum er en af landets førende advokater inden for sexchikanesager og har mangeårig erfaring med at føre sagerne ved domstolene. Han genkender tydeligt fra sin praksis, at beløbet for sexchikane ikke er steget siden de tidlige 90’ere.

- Det er ofte enormt skamfuldt og tabubelagt overhovedet at stå frem og anklage sin arbejdsgiver, fordi mange retter skylden indad. Oveni det skal man igennem en langvarig retssag, siger han.

- Når man så samtidig siger, at anstrengelserne vil være cirka 25.000 kroner værd, så er det klart, at det ikke sender signal om, at det bliver tillagt stor værdi, forklarer Peter Breum.

Samme budskab lyder fra Ilse Werrenrath, juridisk konsulent i ligestillingssekretariatet hos 3F:

- Hvad viser en godtgørelse på 24.000 kroner? Det viser, at kvinders ære åbenbart ingenting er værd, siger hun.

- Det er klart, at der er en signalværdi, i at godtgørelsen kun ligger på 24.000 kroner, det er ikke et særlig stort beløb. Man kan for eksempel se på, hvordan straffene for spritkørsel eller økonomisk kriminalitet ligger højere end straffen for at chikanere kvinder. Hvad er det så for værdier, vi har i samfundet? spørger Ilse Werrenrath.

En af de unge kvinder, der har oplevet, hvor hårdt det var at gå igennem en sag om sexchikane, var kokkeeleven Tina. Se hendes historie her:

Sexchikane-mænd køber sig aflad

Ifølge Anette Borchorst er signalværdien netop afgørende. Ifølge hendes forskning kan de små beløb have en omvendt effekt, som nærmest giver mændene en slags billigt aflad for deres handlinger:

- Når prisen for at begå seksuel chikane er så lav, så forsvinder den præventive virkning. Vi har set flere eksempler på, at folk har fortsat deres seksuelt krænkende adfærd over for kvinder - selv efter de har tabt en sag.

Aalborg Universitets nye forskningsprojekt er netop blevet offentliggjort i bogform på deres hjemmeside. Du kan finde sexchikane-projektet her.