Erik Henningsen er lige fyldt 71 år. Selvom han for længst kunne have smidt sig i sofaen og nydt sit otium, møder han hver dag troligt på arbejde hos mælkekartonproducenten Elopak i Lystrup uden for Aarhus. Her er han også lige blevet valgt som arbejdsmiljørepræsentant.

- Jeg har fået at vide, at så længe jeg kan udføre mit arbejde, så længe har jeg et arbejde. Dronningen er 10 år ældre end mig, og hun er stadig aktiv. Hvorfor skulle jeg så ikke også fortsætte? siger han til Fagbladet 3F.

Tal fra Danmarks Statistik viser, at stadig flere har det som Erik Henningsen. Antallet af seniorer, der arbejder, efter at de er fyldt 65 år, er nemlig fortsat med at stige de seneste 10 år. 

Omkring 92.000 danskere i aldersgruppen 65-74 år arbejdede som lønmodtagere i tredje kvartal 2020, mens det tilsvarende tal fra 2011 kun lå på omkring 62.000 personer.

Og det er også især i de første år efter pensionsalderen, at danskerne klør på. Inden for gruppen er der langt flere 65- årige, der arbejder, end 74-årige. Det vil sige, at jo ældre man bliver, jo færre er i arbejde.

- De siger da godt nok ude på arbejdet “hvad gør du her, din gamle knark”. Men jeg har fysikken til det, og jeg er aldrig syg. Og jeg har oplevet folk, der stopper med at arbejde og efterfølgende falder sammen. Jeg vil hellere holde mig i gang, lyder det fra Erik Henningsen.

Har lyst og mulighed

Og det er netop fysikken og lysten til at fortsætte, der er afgørende, når seniorer over 65 år skal vælge, om de vil bevare deres tilknytning til arbejdsmarkedet efter pensionsalderen. 

Det siger Mona Larsen, der er seniorforsker hos forskningscentret VIVE. Her var hun i 2019 med til at lave en større undersøgelse om tilbagetrækningsalder og tilbagetrækningsårsager.

- Danskerne fortsætter i højere grad med at arbejde, fordi de har lyst, frem for at være tvunget til det af økonomiske årsager. Her adskiller Danmark sig lidt fra andre lande, fordi pensionsdækningen er relativt god her, forklarer Mona Larsen.

- Man taler om, at der skal være et samspil mellem, at man kan rent fysisk, og at man har lysten og muligheden for det, siger hun.

Knapper der kan trykkes på

På trods af den fortsatte stigning i antallet af seniorer på arbejdsmarkedet er det dog stadig kun en mindre del af danskerne, der arbejder så længe.

I 2020 var det således godt 14 procent af de 65-74 årige, der var i arbejde.

Man skelner også mellem lønmodtagere og selvstændige. Især lønmodtagere med mere attraktive arbejdsvilkår fortsætter, blandt andet hvis de har højere frihedsgrader og bedre kan regulere deres arbejdstid.

- Det er nogle af de knapper, man som arbejdsgiver skal trykke på, hvis man gerne vil have medarbejderne til at forsætte. Det forudsætter så, at helbredet er til det, siger Mona Larsen.  

Selvstændige arbejder til gengæld længere, dels fordi de brænder for deres business, dels fordi nogle ikke har en automatisk pensionsopsparing og derfor af økonomiske årsager bliver nødt til at fortsætte, forklarer Mona Larsen.

Før var han selvstændig

Erik Henningsen har også en fortid som selvstændig. Han har haft slagterforretning i mange år. Først da det blev for svært at drive butikken, tog han et job hos Tulip.

Hos Elopak, hvor der er cirka 350 ansatte, har han været de seneste 13 år.

Og ved siden af jobbet kører han stadig et lille cateringfirma, der laver mad til konfirmationer og andre festlige lejligheder.

Og senest er det så arbejdsmiljøopgaven, han har kastet sig over.

- Jeg har aldrig været aktiv i sådan noget før. Men her under corona-pandemien oplevede jeg nogle ting. Sikkerhedsmæssigt er virksomheden helt up to date, men andre ting kniber det lidt med, og der vil jeg gerne hjælpe, siger Erik Henningsen.

Erik Henningsen ser ikke en pensionisttilværelse lige rundt om hjørnet. Medmindre helbredet eller konen vil noget andet.

- Så længe, jeg kan holde til det, og så længe konen derhjemme kan holde til, at jeg laver så meget, så fortsætter jeg, siger Erik Henningsen.