Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: field_partner i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).

Erhvervsskoler frygter, at især nystartede, lidt svage elever ender med at droppe ud, fordi skolerne nu på sjette uge alene kører fjernundervisning og intet praktisk på skolerne.

Erhvervsskolerne frygter frafald, hvis de nystartede elever ikke snart kan komme ind på skolerne og få omsat teori til praksis.
Linda Johansen

De fik knap nok snuset til det praktiske håndværk, før de blev sendt hjem foran computeren.  

Sådan er virkeligheden for tusindvis af unge, nye erhvervsskoleelever, der begyndte på grundforløbet på skolerne i starten af året.

På sjette uge er de nu sendt hjem foran skærmen til fjernundervisning, da frygten for corona-smitte har lukket skolerne fysisk fra 12. marts.

- Der er rigtigt mange unge, der havde glædet sig til at komme i gang med en praktisk uddannelse, lave noget med deres hænder, være i værkstedet og være sammen med kammeraterne. Og i stedet blev de mødt af en pc derhjemme, som Lars Remtoft, der er sekretariatsleder hos landet største erhvervs- og gymnasieskole NEXT i København, udtrykker det.

Frygter stort frafald

Direktør på Hotel- og Restaurantskolen, Anne-Birgitte Agger, frygter direkte et stort frafald blandt eleverne på grundforløbet. I forvejen mister skolen op mod 40 procent af eleverne fra grundforløbet og frem til, at de har en praktikplads.

- Vi har en meget stor bekymring for, at vi kan risikere at tabe en årgang på gulvet. Vi skal motivere eleverne til at blive i faget og har så meget brug for dem. Den første tid frem til nu har vi fremskudt alt, hvad vi kan af teori. Nu kan vi ikke forsvarligt lægge mere ind af den slags undervisning. Vi har samtidig meget svært ved at holde fast i dem digitalt, siger Anne-Birgitte Agger.

En lignende melding kommer fra Den jydske Haandværkerskole. Her begyndte i januar blandt andet 90 nye på tømrer- og tækkeuddannelsen, hvor Henrik Dalsgaard er områdeleder.

- Mange af eleverne kommer lige fra grundskolens 9. og 10. klasse. De er ikke alle klar til eller har kompetencerne til at kunne modtage den her form for “selvstudie”. Det er utroligt svært at bibeholde fokus og selvdisciplinen, siger Henrik Dalsgaard.

Desuden kan langt fra alt ordnes over en computer:

- Man kan ikke lære at skære en gris ud eller se om en fisk er frisk på fjernundervisning. Sensorik, smag og konsistens er heller ikke egnet til digital undervisning, som Anne-Birgitte Agger fra Hotel- og Restaurantskolen siger.

Det går ud over de svage

Ikke mindst blandt de lidt svagere elever er risikoen for frafald størst, melder skolerne.

- Vi bruger nok dobbelt så mange ressourcer på de her elever, end vi normalt ville gøre. Nogle hænger i bremsen, og hvis de ikke snart får mulighed for at komme ind på skolerne, så får de ikke de praktiske kompetencer, der er nødvendige og påkrævet, for at de kan klare sig ude hos en mester, siger Henrik Dalsgaard.

Samme melding lyder fra Jan Klemann, der er uddannelseschef for bygge- og anlægsfagene på EUC Syd.

- Generelt er lærerne faktisk overrasket over, hvor godt det fungerer, men vi har nogen, der hænger, som vi ikke rigtigt kan komme i kontakt med. Og dem kan vi ende med at tabe, og det kan give et frafald. Og med så få, der i forvejen vælger erhvervsuddannelser, har vi altså ikke råd til at miste ret mange undervejs, siger Jan Klemann.

Fra NEXT i København lyder det også, at alt ikke er fryd og gammen.

- Vi er bekymret for de elever, der er i en situation, hvor de har brug for mere voksenkontakt og at være i værkstedet. De er i større fare for at falde fra, som tingene er nu, siger Lars Remtoft.

Håber på 10. maj

I 3F er forbundssekretær Søren Heisel også bange for at miste elever som konsekvens af corona-nedlukningen.

- Jeg er meget spændt på, om eleverne når målene for deres grundforløb, når de nu har været hjemme så længe. Det er vigtigt, at de er klar til både praktik og hovedforløbet, og hvis det ikke er tilfældet, jamen så må vi have iværksat undervisning, der får dem up-to-date, siger Søren Heisel.

- Men jeg vil både arbejde og krydse fingre for, at det bliver muligt for grundforløbseleverne, at starte hurtigst muligt på skolerne. Gerne 10. maj eller før. Men det skal selvfølgelig være forsvarligt i forhold til den samlede åbning, understreger Søren Heisel.

Også skolerne ser 10. maj som sidste “deadline” i forhold til, at der bliver åbnet op for den praktiske undervisning igen.

- Det skal selvfølgelig ske i respekt for sundhedsmyndighedernes forskrifter. Det mener jeg også, at vi som skole er parat til. Det er nødundervisning, det vi laver nu. De unge kan ikke gennemføre uddannelsen, hvis de ikke har den praktiske del med, siger Jan Klemann, uddannelseschef hos EUC Syd.