Gå til hovedindhold
På to år har erhvervsskolerne mistet over 300 lærere.
Arkiv / Søren Bidstrup / Billedbureaet Ritzau/Scanpix

På godt to år har erhvervsskoler over hele landet afskediget 320 lærere. Løbende nedskæringer, færre elever og omprioriteringsbidraget får skylden.

Farvel og tak. Sådan har det lydt til i alt 320 lærere på erhvervsskoler over de sidste to år.

Fra 1. kvartal 2016 til 2. kvartal 2018 er antallet af lærere på landets erhvervsskoler nemlig faldet fra 3.025 til 2.705. Det viser en optælling, som Uddannelsesforbundet har lavet.

- Det er helt forfærdeligt, det vi oplever her. Hvis man skal gøre erhvervsskolerne mere attraktive, kræver det god kvalitetsundervisning. Men det får man altså ikke, medmindre man poster flere penge i biksen, siger Hanne Pontoppidan, der er formand for Uddannelsesforbundet.

Omprioriteringsbidraget spøger

I denne uge præsenterede regeringen netop sine planer for, hvordan flere unge skal lokkes til at vælge en faglært uddannelse på erhvervsskolerne. Den vil sprøjte to milliarder kroner ind i skolerne over de næste fire år.

Men omprioriteringsbidraget, der siden 2016 har beskåret skolernes budgetter på to procent årligt, skal til gengæld bestå.

Hos CELF på Lolland-Falster koster omprioriteringsbidraget ifølge administrerende direktør Michael Bang skolen omkring tre millioner kroner om året. Det svarer til cirka seks medarbejdere.

- Jeg er så træt af at tale om besparelser, for de seneste år har vi hele tiden været nødt til at stramme op på den ene eller anden måde. Nu kunne jeg bare godt tænke mig lidt arbejdsro, så vi kan få lagt nogle ordentlige fremtidsplaner for skolen, siger han.

I alt har CELF måttet afskedige 110 medarbejdere de seneste tre år for at få økonomien til løbe rundt på skolen. De 110 medarbejdere indbefatter både lærere, pedeller, vejledere og administration.

Fyringer mod syd

Også i det sydjyske har løbende besparelser på erhvervsskolerne resulteret i fyringer.

Lars Bregnehøj er direktør for Syddansk Erhvervsskole, der udbyder 35 forskellige erhvervsuddannelser i Vejle, Odense og Grindsted.

Siden 2014 år har han været nødt til at fyre en stor del af sit personale.

- Vi er 120 færre ansatte nu, siger Lars Bregnehøj, der har været vant til at have 900 ansatte i sin organisation.

Han håber, at det nu er ved at være slut.

- Jeg håber, at regeringen har lyttet til erhvervsskolerne. Man kan ikke forvente at få flere håndværkere, mens man skærer i bevillingerne til erhvervsskolerne.

Håber på de to milliarder

Længere sydpå er der også blevet fyret personale. EUC Syd, der har skoler i Haderslev, Aabenraa, Sønderborg og Tønder, har måttet fyre 30 lærere siden 2016.

Ifølge direktør Finn Karlsen er det ikke kun på grund af de årlige besparelser på to procent, men også fordi, skolerne har oplevet et kraftigt fald af elever siden den seneste erhvervsskolereform i 2015.

Han glæder sig derfor over regeringens nye tiltag, som lover at tilføre to milliarder til erhvervsskolerne.

- Det eneste problem er, at det tager lang tid, før tiltaget får nogen effekt. Nu skal det først igennem politiske forhandlinger, så jeg tror ikke, at vi får resultater at mærke ude på skolerne lige foreløbig, siger Finn Karlsen.

Kvoter på uddannelser

Også på Roskilde Tekniske Skole har man siden 2016 været nødsaget til at fyre mellem 20 og 25 lærere. Det skyldes blandt andet trepartsaftalen, som regeringen og arbejdsmarkedets parter indgik i 2016.

Her fastsatte man en elevkvote på bestemte erhvervsuddannelser, og det har gjort det svært at finde elever nok til at beskæftige lærerne, fortæller Jesper Østrup, der er direktør på Roskilde Tekniske Skole.

Går ikke i panik

Det er imidlertid ikke alle steder, at sparekniven er svunget over lærerne. På Techcollege i Aalborg oplyser direktør Michael Sekjær Johansson, at der har været ro på de seneste tre år. Der har dog været småjusteringer, blandt andet på grund af de kvotebelagte uddannelser.

- Men gennemføres finansloven, som den er lagt op til, kommer vi til at skulle spare 10 millioner kroner. Vi går ikke i panik, men vi vil komme til at kigge på blandt andet bygningsmassen, for vi vil forsøge at holde selve uddannelserne og medarbejderne fri, siger Michael Sekjær Johansson.

Tilskud betrygger ikke

Det tilskud på to milliarder kroner til erhvervsskolerne, som regeringen lægger op til over fire år, betrygger langt fra alle skoler:

- Vi ved endnu ikke, hvordan det nye regnskab kommer til at se ud efter det seneste udspil. Men som jeg umiddelbart ser det, så tror jeg ikke, at det er nok til lappe hullerne. Jeg er bange for, at vi bare kan blive ved med at spise af vores egen hale, siger Michael Bang, administrerende direktør for CELF.

Finn Karlsen fra EUC Syd kan heller ikke udelukke, at han kan blive nødt til at fyre flere lærere.

- Jeg kan ikke stille nogen garanti, men jeg vil selvfølgelig gerne undgå det, siger han.