Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).

Statsminister Mette Frederiksen (S) var tirsdag på lynvisit hos TEC - Technical Education i Hvidovre, hvor hun i løbet af en halv times tid nåede at tale med 10-20 elever.

Statsminister Mette Frederiksen (S) besøgte tirsdag TEC - Technical Education i Hvidovre, der er Nordeuropas største uddannelsescenter inden for mekanik og transport. Til højre TEC's direktør, Morten Emborg.
Emil Helms / Ritzau Scanpix

Der var fint besøg hos TEC – Technical Education på Stamholmen i Hvidovre tirsdag eftermiddag.

Her rullede to store BMW’er med tonede ruder op foran erhvervsskolens hovedindgang, og iført mundbind trådte statsminister Mette Frederiksen (S) ud af den ene bil for at besøge uddannelsesstedet, som 500-600 af de normalt 1.000 elever siden en delvis genåbning 6. april i år er vendt tilbage til.

Under det godt en halv time lange besøg, som pressen ikke måtte deltage i, nåede Mette Frederiksen blandt andet at hilse på TEC’s ledelse samt at tale med en lærer og 10-20 elever.

- Det var et rigtigt, rigtigt godt besøg og en kæmpe fornøjelse at møde eleverne, som har holdt ved deres vigtige, faglige uddannelse, selvom der har været corona, og nu er lykkelige over at være tilbage, sagde Mette Frederiksen.

- Jeg mødte en lærer, der hver morgen møder ind tre kvarter før tid og beder eleverne om at gøre det samme, så man kan nå at indhente det forsømte. Det bliver nærmest ikke bedre end et eksempel som det. Det er dejligt at se, at eleverne er tilbage, og at erhvervsskolerne er oppe at køre igen. De unge, som står over for det, når også deres svendeprøve, sagde hun.

Mere optimistisk

Landets erhvervsskoler har under corona-pandemien og den delvise nedlukning af Danmark flere gange udtrykt bekymring for elevernes trivsel, faglige niveau og frafald. Fordi det ikke er muligt at blive undervist i en praktisk uddannelse via en computerskærm.

Mødet med eleverne får dog ikke statsministeren til at fremskynde en større genåbning af erhvervsskolerne.

- Genåbningen foregår i den takt, som vi har plads til det i pandemien. Vi er smerteligt bevidste om, at der er meget stor forskel på at tage en uddannelse, hvor der er meget praktisk læring, og hvor man har behov for at være fysisk til stede i undervisningen og i dialog med sin underviser, og et almindeligt undervisningsforløb, sagde Mette Frederiksen.

- Jeg har fulgt alle diskussioner også om erhvervsuddannelserne og har også været bekymret undervejs. Jeg må omvendt så også sige, at når jeg går rundt her i dag og taler med de unge, der er tilbage, ikke er faldet fra deres uddannelser og er fortrøstningsfulde – og som for én klasses vedkommende nu møder ind tre kvarter tidligere for at indhente det forsømte – er jeg mere optimistisk, end da jeg kom, sagde Mette Frederiksen.

Eget testcenter

Ud over de normalt godt 1.000 elever i Hvidovre, tæller TEC – Technical Education yderligere godt 4.000 elever på uddannelsessteder i Lyngby, Ballerup, Gladsaxe og på Frederiksberg.

For at kunne tage imod eleverne på forsvarlig vis har TEC i Hvidovre deres eget testcenter for corona-virus, også kendt som covid-19, og TEC’s direktør, Morten Emborg, glædede sig over statsministerens besøg og møde med eleverne.

- Det er dejligt, at hun prioriterer at besøge os. Vi har alle vores mekanikeruddannelser herude, og du lærer ikke at skifte bremserne på en bil ved at sidde derhjemme, sagde Morten Emborg.

TEC har for tiden godt 600 elever, der ikke har fået en praktikplads.

- Vores praktikcenter forsøger at hjælpe dem, men deres trivsel er ret udfordret, sagde Morten Emborg.

- Vi venter hele tiden på en udmelding fra statsministeriet om genåbning, og vi håber at kunne tilbyde eleverne endnu mere undervisning fra begyndelsen af maj, sagde han.

Fagligt efterslæb

Ifølge Morten Emborg har nedlukningen og fjernundervisningen under corona-pandemien ført til et fagligt efterslæb.

- Elevernes læring er det afgørende, og vi vil gerne have, at så mange elever som muligt bliver færdige med deres uddannelse til tiden, sagde Morten Emborg.

- Derfor overvejer vi at forlænge undervisningen i hverdagene og at tilbyde undervisning i weekenderne. Vi er nødt til at se på mulighederne og være fleksible, sagde han.