Arbejdsmiljøindsatsen i Danmark har igennem de seneste 20 år været kendetegnet ved et skiftende fokus på enkeltstående, højaktuelle arbejdsmiljøproblemer.

Fordelen ved denne tilgang er selvsagt, at fokus i forebyggelsen hele tiden målrettes de mest aktuelle arbejdsmiljøproblemer.

Ulempen er imidlertid også til at få øje på - når fokus i forebyggelsen flytter fra et arbejdsmiljø til et andet, risikerer vi, at de arbejdsmiljøproblemer, som vi tidligere satte alt ind for at løse, langsomt går i glemmebogen.

Et aktuelt eksempel er sidste års epoxyskandale på Siemens og Vestas, som - jeg vil påstå - ikke tilfældigt opstod i kølvandet på en 10-årig periode, hvor kemiområdet ikke havde været prioriteret i de nationale handleplaner for arbejdsmiljøindsatsen.

Et andet glemt arbejdsmiljøproblem, som endnu ikke har været genstand for storslåede overskrifter, er den type arbejde, der betegnes “ensidigt belastende arbejde og ensidigt gentaget arbejde” (EGA og EBA). I de nationale arbejdsmiljøhandleplaner fra 1996 til 2005 var navnlig EGA et særligt højt prioriteret arbejdsmiljøproblem, som flere ambitiøse initiativer skulle bidrage til at reducere.

Traditionelt forbindes EGA og EBA med industrisamfundets samlebåndsarbejde, hvilket formentlig også er årsagen til, at jeg ofte mødes med den samme forbeholdne retorik, når snakken falder på ensidig, gentaget arbejde.

Det hævdes nemlig - selv i arbejdsmiljøkredse - at denne type arbejde ikke længere findes i Danmark. Sandheden er blot, at nok er samlebåndsarbejdet minimeret, men EGA og EBA lever i bedste velgående.

Den hyppigst anmeldte muskelskeletsygdom i Danmark

Opgørelsen over anmeldte erhvervssygdomme i Danmark for 2016 er netop blevet offentliggjort. Opgørelsen viser, at antallet af anmeldte erhvervssygdomme er faldet med 8 procent siden 2015, men herudover byder den ikke på de store overraskelser - desværre.

Sygdomme i muskler og skelet er stadig den hyppigst anmeldte type af erhvervssygdomme, som med sine 6.850 anmeldelser udgør 34 procent af samtlige anmeldte erhvervssygdomme.

Endvidere viser opgørelsen, at de fleste anmeldelser omhandler sygdomme i hænder og arme, samt at “repetitivt arbejde og tempoarbejde” i cirka halvdelen af anmeldelserne angives som den arbejdsmiljøpåvirkning, som den praktiserende læge mener har forårsaget sygdommen.

For mig at se taler tallene for dig selv. Danskerne bliver stadig syge af EGA og EBA!

Kendt problematik i ny forklædning

I den seneste nationale undersøgelse af danskernes arbejdsmiljø og helbred fra 2016 fremgår det, at 15,3 pricent af de danske lønmodtagere angiver, at de “gør de samme armbevægelser mange gange i minuttet” i mindst halvdelen af arbejdsdagen.

Dette svarer til cirka 397.800 danske lønmodtagere. Med dette i baghovedet er det friskt at hævde, at det ensidige, gentagne arbejde er udryddet i Danmark.

Undersøgelsen viser også, præcis som forventet, at det ikke længere er i den danske industri, at størstedelen af det ensidige, gentagne arbejde finder sted.

Samlebåndsarbejdet og det manuelle håndarbejde er nemlig i høj grad eksporteret til udlandet. Derimod optræder det ensidige, gentagne arbejde nu i for eksempel slagteribranchen, frisørbranchen, rengøringsbranchen samt i landbruget, hvor arbejdsopgaverne ganske vist varierer mere end traditionelt samlebåndsarbejde, men hvor arbejdsopgaverne er så tæt beslægtet, at det er de samme muskler og led, som belastes igennem det meste af arbejdsdagen.

Gambling med lønmodtagernes helbred

At ensidigt, gentaget og belastende arbejde er gået i myndighedernes glemmebog afspejles i årsstatistikken for Arbejdstilsynets tilsynsbesøg.

I 2017 har Arbejdstilsynet reageret på 23.031 arbejdsmiljøproblemer på danske virksomheder. Kun to (!) af reaktionerne har omhandlet EGA og EBA. Dette er katastrofalt set i lyset af, at vi som sagt har at gøre med den belastning, som forårsager cirka halvdelen af de hyppigst anmeldte erhvervssygdomme i Danmark.

En anden tydelig indikation på, at EGA og EBA ikke længere prioriteres i den danske arbejdsmiljøindsats, fremkommer, når man studerer Arbejdstilsynets retningslinjer for regulering af EGA og EBA. Heraf fremgår det, at risikoen for at udvikle sygdomme i bevægeapparatet stiger signifikant, når arbejdet overstiger en halv arbejdsdag svarende til tre-fire timer.

Alligevel tillader Arbejdstilsynet, at EGA og EBA udføres 3/4 af arbejdsdagen, det vil sige 25 procent over det niveau, hvorved risikoen for sygdom stiger signifikant. Det vil sige, at vi i dag tillader, at en gruppe af lønmodtagere udsættes for en belastning, som med dokumenteret sikkerhed vil gøre en vis andel af dem syge. Det har jeg det svært med! 

Opmærksomheden skal tilbage

Det er naturligt, at “gamle” arbejdsmiljøudfordringer glider i baggrunden, når nye udfordringer tordner frem, som vi igennem de seneste år har været vidne til inden for det psykiske arbejdsmiljø.

Mit formål med dette opråb er derfor ikke at pege fingre - hverken af de danske arbejdsgivere eller af Arbejdstilsynet.

Mit opråb er derimod en bred appel til både arbejdsgivere, arbejdstagere, myndigheder og politikere om at rette opmærksomheden tilbage på EGA og EBA i 2018. For mig at se er der et stort forebyggelsespotentiale forbundet med blot en accept af, at EGA og EBA stadig er væsentlige udfordringer for danskernes arbejdsmiljø.

Udfordringer, som kan håndteres i et samarbejde mellem tillidsvalgte og ledelse ved indførsel af jobrotationer, tilstrækkelige pauser i arbejdet og god planlægning.

Min bøn er, at vi i 2018 i fællesskab får løftet opmærksomheden tilbage på det ensidige, gentagne og belastende arbejde. Vi har brug for en stærk arbejdsstyrke til at løfte fremtidens udfordringer.   

God jul og godt nytår!