Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i include() (linje 146 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/templates/node/node--article--full.tpl.php).
  • Notice: Undefined index: und i include() (linje 147 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/templates/node/node--article--full.tpl.php).
  • Notice: Undefined index: und i include() (linje 148 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/templates/node/node--article--full.tpl.php).
  • Notice: Undefined index: field_partner i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: field_partner i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: field_partner i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).

Tre måneder efter en 34-årig mands dødsulykke på jobbet er der stort set ikke kommet gang i sagerne om erstatning til hans enke og to børn. Myndighederne mangler simple oplysninger fra arbejdsgiveren.

34-årige Mykola Makarenko fra Ukraine blev i oktober 2017 kvalt i en kornsilo på Sjælland. Hans enke og deres fireårige søn mistede dermed hele deres forsørgelsesgrundlag efter hans dødsulykke på jobbet i Danmark.
FOTO: Privat

En stor sorg og økonomiske udfordringer. Det sidder 31-årige Ekaterina Makarenko efterladt med i Ukraine sammen med sin dreng på fire år, efter at hendes mand døde i en arbejdsulykke i oktober 2017 på en gård på Sjælland.

Enken har ikke fået udbetalt erstatning fra Danmark for sin ægtemands død på jobbet. Det samme gælder deres fælles barn samt mandens pige på otte år fra hans første ægteskab.   

Ekaterina Makarenko har intet hørt fra de danske myndigheder i forbindelse med sin mands dødsulykke, oplyser hun til Fagbladet 3F. Enken fortæller, at hun er arbejdsløs, og at hendes mand var familiens eneste indtægtskilde.

- Det er svært økonomisk. Mykola hjalp os hele tiden økonomisk. Han overførte al sin løn til os. Han hjalp også sin datter fra første ægteskab, siger Ekaterina Makarenko om sin ægtemands tid som medarbejder i Danmark.

Læs også: Tilsyn: Landmand brød loven, da medarbejder blev levende begravet

Privat indsamling

12. oktober 2017 blev Mykola Makarenko levende begravet i en kornsilo, der var halvt fyldt med havre. Han blev fundet død i kornsiloen cirka to meter fra bunden. Han blev 34 år gammel.

Enken fortæller, at tabet af Mykola Makarenko har ramt hele familien.

Mykola Makarenkos datter Marina er otte år gammel.
Mykola Makarenkos datter Marina er otte år gammel.

- Jeg kan ikke beskrive min sorg. Mykola var en meget venlig og anstændig person. Han skinnede med en positiv glæde og kærlighed til andre, siger hun og tilføjer:

- For mig er meningen med og ønsket om at leve gået tabt. Jeg passer bare på børnene. Jeg elsker ham virkelig og kan ikke tro på, at han ikke er mere.

Et stort lyspunkt i mørket efter Mykola Makarenkos død har dog været, at der har været en indsamling blandt private i Danmark, hvor primært ukrainere har støttet familien.

- Folk i Danmark reagerede meget på vores sorg. Der er blevet indsamlet hjælp for omkring 5.000 euro. Det er meget vigtigt for os. Der er blevet brugt mange penge på begravelse, siger Ekaterina Makarenko og fortsætter:

- Der er blevet skrevet mange ord med støtte til mig. Jeg er meget taknemmelig over for alle, der reagerede.

Mykola Makarenkos dødsulykke har også gjort særligt indtryk på beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V), forklarede ministeren 8. november 2017 i et interview med Fagbladet 3F.

(Artiklen fortsætter efter videoen)

Svarer ikke på breve

Det er Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, som skal tage stilling til spørgsmålet om såkaldt overgangsydelse og erstatning til enken og børnene for tab af forsørger.

Men tre måneder efter dødsulykken er Arbejdsmarkedets Erhvervssikring stort set ikke kommet i gang med sagerne, viser Fagbladet 3F’s aktindsigt. Styrelsen mangler simple oplysninger fra arbejdsgiveren til den afdøde ukrainer, såsom navnet på arbejdsgiverens forsikringsselskab.

Det er arbejdsgiverens forsikringsselskab, som skal betale en eventuel overgangsydelse og erstatning for tab af forsørger.

Dødsulykken skete hos landmand Knud Puge Kjær Knudsen på Bukkerupvej ved Tølløse i Holbæk Kommune.

Arbejdstilsynet orienterede dagen efter dødsulykken Arbejdsmarkedets Erhvervssikring om ulykken. Styrelsen bad 20. oktober landmanden om at besvare seks simple spørgsmål senest 8. november.

Men Knud Puge Kjær Knudsen svarede ikke.

Derefter rykkede Arbejdsmarkedets Erhvervssikring landmanden for svar. Igen uden held.

Arbejdsmarkedets Erhvervssikring oplyser til Fagbladet 3F, at de ikke kommenterer konkrete sager, og de kan ikke svare på, hvor ofte de er nødt til at rykke arbejdsgivere - som Knud P. K. Knudsen - for svar i sager om dødsulykker.

Far og søn arbejder sammen

4. januar 2018 ringede Arbejdsmarkedets Erhvervssikring til landmanden.

Her fik Arbejdsmarkedets Erhvervssikring oplyst, at Knud Puge Kjær Knudsen ikke var arbejdsgiver for afdøde Mykola Makarenko. Det var i stedet landmandens far, Peter Kjær Knudsen, der også har en gård i Holbæk Kommune.

På ulykkestidspunktet var Mykola Makarenko på Knud Puge Kjær Knudsens gård for at hjælpe med kornet i siloen og for med en lastbil at hente et læs korn til Peter Kjær Knudsen.

Knud Puge Kjær Knudsen og Peter Kjær Knudsen er begge medejere af familie- og landbrugsselskabet Kjaer Knudsen Agriculture A/S. Familien er samlet set blandt landets største svineproducenter.

Læs også: Flest mænd i 3F-brancher dør på jobbet

Landmand: Ikke ligeglad

Knud Puge Kjær Knudsen forklarer til Fagbladet 3F, at han ikke svarede på brevene fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, fordi han ikke var arbejdsgiver for den afdøde ukrainer.

- Jeg troede, at det var gået over til min far automatisk, eftersom vi har oplyst det til Arbejdstilsynet og nogle af de andre styrelser. Det er svært at finde rundt i alle de systemer, siger Knud Puge Kjær Knudsen.

Han oplyser, at han undskyldte mange gange i telefonsamtalen med Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, og afviser fuldstændig, at han er ligeglad med ukrainerens dødsulykke.

Læs også: Ny indsats skal stoppe dødsulykker

Nu skal faderen sende oplysninger 

Landmand Peter Kjær Knudsen har ligesom sin søn Knud Puge Kjær Knudsen heller ikke anmeldt Mykola Makarenkos dødsulykke til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.  

Peter Kjær Knudsen har oplyst over for Arbejdstilsynet og Fagbladet 3F, at Mykola Makarenko var ansat i et vikarbureau.

Arbejdsmarkedets Erhvervssikring har nu bedt om Arbejdstilsynets rapporter om dødsulykken samt om oplysninger fra Peter Kjær Knudsen. Han skal besvare de samme seks, simple spørgsmål, som styrelsen stillede hans søn i et brev fra 20. oktober 2017.