EN SKYGGE-MEDARBEJDERS DØD

Kapitel 1

HUN SKULLE SLET IKKE HAVE VÆRET DER

Da arbejdstilsynet blev kaldt ud til en skole i Ballerup en søndag aften i maj efter en tragisk dødsulykke, var der mange ting, som ikke stemte. Hvordan kunne ulykken ske? Var den unge rengøringsmedarbejder slet ikke instrueret i sikkerhedsregler og brug af maskinen? Og hvem var hun i det hele taget?
 
Søndag aften 15. maj indfandt løftet om en snarlig sommer med lav sol og nyudsprungne blade på træerne sig.

I Ballerup gjorde en 22-årig kvinde rent i en hal tilknyttet den lokale skole, Baltorpskolen, før en ny forårsuge skulle begynde.

Men for hende sluttede alt den aften.

40 dage senere blev der holdt en begravelsesgudstjeneste for hende i familiens hjemby i Nordmakedonien, som det er skik ifølge den makedonsk-ortodokse tro.

Ekstra Bladet fortalte dagen efter ulykken om en 22-årig, der var død på en skole, og som hverken var elev eller lærer. Først senere samme dag bekræftede politiet, at der var tale om en rengøringsmedarbejder, der havde været i en arbejdsulykke med dødelig udgang. Politiet oplyste også, at hun var fra Moldova, men det har siden vist sig at være forkert.

Nyheden blev også hurtigt årets hidtil mest læste på fagbladet3f.dk, formentlig på grund af to opsigtsvækkende omstændigheder: Kvindens unge alder og hendes arbejde. For hvordan kan man dø af at gøre rent?

En dårligt placeret hylde
Ulykkens anatomi er blevet blotlagt af Arbejdstilsynet sådan her:

Kvinden skulle parkere en gulvvaskemaskine af den slags, man sidder oven på og styrer, mens den 700 kilo tunge maskine gør et stort gulvareal rent under én. Men maskinen havde ikke nogen bremsepedal, og derfor skulle speederen slippes for at bremse. Ved den maksimale hastighed på otte kilometer i timen har maskinen en bremselængde på 1,5 meter.

Ifølge afmærkninger med tape på gulvet skulle gulvvaskemaskinen parkeres i et redskabsrum, hvor en hylde stak én meter ud fra væggen i halvanden meters højde over den afmærkede plads til maskinen.

Hvad der helt præcist skete, ved ingen. Kvinden var alene, da det gik galt. Klokken 19.53 fandt en af de andre rengøringsmedarbejdere hende fastklemt mellem hylde og maskine og slog straks alarm til 112. Nøglen sad i maskinen, og den var stadig tændt.

Den unge kvinde blev erklæret død kort efter ankomsten til Rigshospitalet.

Af Arbejdstilsynets ulykkesrapport fremgår det, at Arbejdstilsynet har interviewet tre ledere i rengøringsfirmaet Coor, der blev tilkaldt samme aften. De rengøringsassistenter, der var til stede andre steder på skolen under ulykken, var alle taget med på hospitalet. Lederne kunne derfor kun komme med begrænsede oplysninger, såsom at den tilsynsførende rengøringsleder endnu ikke havde været forbi skolen den dag.

Men også en anden omstændighed er årsag til, at flere felter vedrørende instruktion og sikkerhed er udfyldt med “ikke relevant” i Arbejdstilsynets ulykkesrapport. Noget, der nu giver juridisk hovedpine i Arbejdstilsynet, der skal vurdere, om arbejdsgiveren Coor kan straffes.

For den 22-årige kvinde skulle slet ikke have været på Baltorpskolen den søndag aften i maj. Selvom hun var iført en T-shirt fra Coor, da hun blev fundet, var hun ikke ansat af firmaet. Det bekræfter virksomheden selv over for Fagbladet 3F.

“På arbejde med far …” står der i rapporten fra Arbejdstilsynet.

Kapitel 2

“PLUDSELIG GIK DER EN HEL FAMILIE"

Skyggemedarbejdere, kalder man dem. De er ikke ansat, men arbejder alligevel. Og det er svært at kontrollere, hvem der gør rent på kontorerne, når alle andre er gået hjem.
  
Kenneth ønsker at være anonym – ellers vil han ikke kunne beholde sit job som arbejdsleder i et mellemstort rengøringsfirma. Han har været i branchen i 17 år.

Og efter så mange år ved man et og andet om, hvad der sker, når kontorarbejdere, skolelærere og børnehavebørn er gået hjem, og rengøringen møder ind.

Usynlig rengøring, kalder man det i branchen, når rengøringsmedarbejdere går på job i ydertimerne.

Så kan alle andre møde ind til gulve, borde og toiletter, der er tryllet rene over natten.

Og for Kenneth er det slet ikke ualmindeligt, at familiemedlemmer hjælper til i de natlige timer, selvom de ikke er officielt ansat hos rengøringsfirmaet.

En aften skulle han undersøge, hvorfor en rengøringsmedarbejder slet ikke brugte de syv timer på at gøre rent, som han fik løn for. Så Kenneth tog elevatoren op i bygningen ved siden af, så han kunne kigge over i nabobygningen. Her kunne han se, at rengøringsmedarbejderen godt nok var på arbejde, men ikke alene. 

– Hans kone, hans datter og hans søn gik der sammen med ham. De gik fire på en syvtimers plads, og så er det jo klart, de bliver færdige noget før, siger han.

Foregået i årtier
Fænomenet kaldes skyggemedarbejdere. Og ifølge flere kilder med indgående kendskab til rengøringsbranchen er det foregået i årevis. Men den yderste, fatale konsekvens, en ulykke med dødelig udgang, har man kun hvisket om som en helt usandsynlig mulighed. For hvad kan der egentlig ske ved at give et nap med?

– Vi hører kun om det nu, fordi det er et dødsfald. Hvis det var en brækket arm, var det fortsat med at gå under radaren, siger rengøringslederen Kenneth.

I starten af 2000’erne blev det skrevet ind i Serviceoverenskomsten, der fastlægger rammer og vilkår for rengøringsarbejde i det private, at medarbejdere ikke må tage personer med på arbejdspladsen uden særlig tilladelse.

I de offentlige overenskomster har man ikke haft samme behov for at skrive det ind, men kommuner, regioner og staten kan føje det ind i deres kontrakter med private rengøringsfirmaer. Flere virksomheder skriver det også ind i ansættelseskontrakter med de enkelte medarbejdere, herunder Coor.

– Jeg har flere gange taget det op over for arbejdsgivere, når vi har haft faglige sager, som indikerede, at der arbejdede flere på en kontrakt, som egentlig ikke burde være der, siger forhandlingssekretær Mette Madsen i 3F.

Hun er stødt på problemet, siden hun startede sin faglige karriere i 1990’erne.

I flere tilfælde mener hun, at arbejdsgiveren har været klar over, at en ansat fik hjælp fra familien, men har set gennem fingrene med det. For det har jo bare betydet, at rengøringen blev færdig til tiden.

Medarbejderen var simpelthen ikke i stand til at nå at gøre et område færdigt på den normerede tid.

– Det var en overgang tyrkiske kvinder, der fik hjælp af deres mand i god tro, siger hun.

Arbejder fem timer, aflønnes for 20
Ved en lejlighed måtte Mette Madsen påpege over for en virksomhed, at den medvirkede til at lave bedrageri over for a-kassen, fordi kvinden optjente retten til dagpenge gennem arbejde, som hendes mand reelt lavede. Og så skred virksomheden til handling.

I Aarhus fortæller Randi Smitsdorf, formand for PSHR-gruppen i 3F Aarhus Rymarken, at hun møder fænomenet jævnligt. For eksempel hvis hun ser et medlems timesedler igennem og opdager, at medlemmet kun har fem timer, men aflønnes for 20.

– “Det er, fordi jeg har min kone med”, forklarer medlemmet så. Det foregår, og det er et mørkt område, siger Randi Smitsdorf.

Søren Møller er tidligere fællestillidsrepræsentant i Coor, nu pensionist, med 40 år i branchen bag sig. Det er slet ikke ualmindeligt med familiemedlemmer på arbejde, siger han.

– Det bliver kun opdaget, hvis der kommer kontrol. Og hvis du går alene på en plads med få timer, så kan du godt risikere kun at se arbejdslederen to gange om året: hvis der er en klage, og når der skal ønskes glædelig jul, siger han.

Svært at opdage
Ifølge Arbejdslederen Kenneth er det svært at opdage, at familiemedlemmer er med.

– Som tilsynsførende kan man have rigtig mange arbejdssteder under sig, for eksempel alle børnehaver i en kommune. Det kan jo være 25. Så er det ikke sikkert, at du kommer på hvert enkelt sted så tit, forklarer Kenneth.

Kenneth kommer med nogle eksempler. Engang modtog hans firma en anmeldelse om tyveri fra en virksomhed. Men på videoovervågningen kunne de se, at det ikke var rengøringsmedarbejderen, der havde taget noget – det var hans søn, der var med på arbejde.

En anden gang modtog Kenneth en klage fra en virksomhed over, at rengøringen ikke var der i hele det aftalte tidsrum. Men man opdagede, at det skyldtes, at flere familiemedlemmer var med på arbejde – derfor var de færdige på 20 minutter og gik tidligt.

– Det sker så mange steder hver eneste dag, fordi de har fundet ud af, at det er rigtig smart. De kan tjene mange penge på et døgn, forklarer Kenneth.

Fadime Öztemur er tillidsrepræsentant i rengøringsvirksomheden Forenede Service på Danmarks Tekniske Universitet. Her er der “absolut nultolerance” over for familiemedlemmer, der arbejder. Men hun hører om det fra andre steder.  

– Det kan være, kvinden ikke har kørekort, og så kører manden hende på arbejde. Så kan han jo hjælpe hende med at blive hurtigere færdig, nu han alligevel er stået tidligt op, siger hun.

– Man kan prøve at forklare, hvorfor det er en dårlig idé, men “der sker jo ikke noget, vi passer på”, lyder modsvaret så, fortæller Fadime Öztemur.

Men i tilfældet med Baltorpskolen skete det værst tænkelige.

Kapitel 3

“I FAMILIEN HJÆLPER VI HINANDEN"

Hvordan opstår der en kultur, hvor voksne børn og ægtefæller tager med på arbejde og knokler frivilligt uden at få penge for det? Det kan der være mange gode forklaringer på.
 
Du lærer ikke meget dansk ved at stå og svinge med støvsugeren klokken tre om natten i en tom kontorbygning. For du har ingen danske kollegaer, og du arbejder i øvrigt mutters alene.

Og det skaber problemer, når medarbejdere er dårlige til dansk. 

– Det kan godt være, at mange kan snakke tilstrækkeligt dansk til at begå sig i Netto. Men så snart du begynder at bruge særlige begreber og snakke om arbejdsmiljø og den danske model? Glem det, mand, siger Søren Møller, der er tidligere fællestillidsrepræsentant i Coor og har 40 års kendskab til branchen. 

På Baltorpskolen i Ballerup var flere ansatte og den tilsynsførende fra Nordmakedonien, og ingen på det faste rengøringsteam på selve ulykkesaftenen talte dansk. Det oplyste rengøringsfirmaet Coor til Arbejdstilsynet.

Halvdelen født uden for Danmark
Det er ikke unormalt. Rengøringsbranchen er præget af, at halvdelen af de ansatte er født i et andet land end Danmark. Det viser tal fra Dansk Industri. Det er markant flere end på det øvrige arbejdsmarked.

Som i mange andre brancher bliver job oftest besat ved, at nogen kender nogen.

I rengøringsbranchen betyder det, at man på nogle arbejdssteder kan have enklaver af bestemte nationaliteter, hvor de ansatte enten er venner, bekendte eller i familie med hinanden, fortæller flere kilder.

Det er praktisk, for det gør rekruttering lettere, og alle taler samme sprog. 

– Men det kan også udvikle sådan en egenkultur på arbejdssteder, hvor der sjældent kommer nogen og kigger. Det gælder også for danskere, siger Søren Møller. 

Sproget og kulturen kan være en af forklaringerne på, hvorfor skyggemedarbejdere findes. En konsulent i branchen, der ønsker at være anonym, fortæller, hvordan misforståelser sagtens kan resultere i, at en medarbejder siger ja, men i virkeligheden ikke aner, hvad der er sagt ja til.

– For i nogle kulturer modsiger man bare ikke en autoritet. Så i virkeligheden er medarbejderen måske slet ikke instrueret ordentligt og ved derfor ikke, at ægtemanden ikke må komme med på arbejde, fortæller konsulenten.

Bange for at blive fyret
Det kan også være, at de udenlandske medarbejdere bare gerne vil gøre det så godt, de kan. Dermed kommer de i clinch med et regelret Danmark.

– Nogle er ret uvidende om, at et regelsæt faktisk er noget, man skal overholde. De kommer måske med dårlige erfaringer, hvor også deres arbejdsgiver overtræder reglerne. Derfor gør de bare tingene, som de nu engang har forstået det – prøver at nå arbejdet hurtigst og bedst, fortæller konsulenten.

– Mangler der en afløser, så kan konen lige få en T-shirt på, og så er dét ordnet, som Søren Møller siger.

Nogle familiemedlemmer har måske ikke arbejdstilladelse i Danmark, men som skyggemedarbejdere kan de alligevel bidrage til husholdningsøkonomien. For der skal tjenes penge.

Og de her mennesker “er afsindigt bange for at blive fyret”, siger den anonyme konsulent i branchen.

Med flere familiemedlemmer på arbejde kan det hele klares på kortere tid, og man kan hurtigere komme videre til næste job og tjene flere penge. På den måde kan man have tre job i tre forskellige firmaer og blive aflønnet for måske 21 timer i døgnet.

Rengøringsbranchen er hård med meget stor og skærpet konkurrence. Ved hvert nyt udbud, som en rengøringsvirksomhed vinder, bliver der måske skåret en halv time af arbejdstiden, mens området, der skal gøres rent, forbliver det samme. Så de knokler. 

– De bliver totalt slidt ned, de stakkels mennesker. Jeg føler nogle gange, at jeg udnytter dem totalt, siger den anonyme arbejdsleder Kenneth.

Solidaritet over for familien
Shahamak Rezaei, der er lektor ved Institut for Samfundsvidenskab og Erhverv på Roskilde Universitet, har en mere videnskabelig forklaring på, hvorfor skyggearbejde kan finde sted. Han har forsket i innovation, migration og det danske arbejdsmarked i mange år.

Shahamak Rezaei kalder fænomenet afgrænset solidaritet. Det er det faglige udtryk for, at folk med indvandrerbaggrund, der føler sig afkoblet fra det danske mainstream-samfund, fokuserer på eget ve og vel. For når mainstream-samfundet ikke vil os, må vi hjælpe hinanden, er tankegangen.

– Solidariteten er tit og ofte familiebaseret eller monoetnisk: Pakistaner hjælper pakistaner, tyrker hjælper tyrker og så videre. I disse monoetniske grupper har man tillid til hinanden på et højt niveau, og hvis nogen af os kommer ud for uheldige hændelser eller slinger i valsen, så afslører vi det ikke, forklarer Shahamak Rezaei.

Hele meningen med afgrænset solidaritet er, at man løfter i flok for at tjene penge til ens egen lille gruppe. Man trækker på familieenheden, og alle er med. Det kan sammenlignes med den lille, jyske bondemand og hans familie eller den lille, familiedrevne virksomhed.

– Vi hjælper hinanden, for der er ingen andre til at hjælpe os, siger Shahamak Rezaei.
Det skaber godt nok et “os og dem”, men kan fungere uproblematisk, indtil det går galt. Og når det går galt, så vælter skeletterne ud af skabet.

Kapitel 4

HVEM BÆRER ANSVARET?

Hvem bærer ansvaret for en arbejdsulykke med dødelig udgang, når vedkommende slet ikke var ansat?
 
Der er i dag blevet boltet nogle solide stolper fast neden under den hylde, som klemte den 22-årige kvinde fast på gulv-
vaskemaskinen den søndag nat i maj.

Det var et af de tiltag, som Arbejdstilsynet bad Coor om straks at rette op på efter ulykken på Baltorpskolen i Ballerup. Parkeringen af gulvvaskemaskinen måtte ikke længere indebære risiko.

Gulvvaskemaskinen blev desuden udskiftet til en anden model, der er lidt højere, så maskinen ikke kan komme ind under hylden. Det viser korrespondance mellem Arbejdstilsynet og Coor.

Coor stillede desuden krisehjælp til rådighed for både ledere og medarbejdere. 

På skolen i Ballerup er der altså nu sørget for, at en lignende ulykke ikke kan ske igen. Men en række spørgsmål om ansvar og eventuel erstatning er stadig ikke afklaret.

Normalt kan de efterladte få erstatning, hvis et dødsfald bliver anerkendt som en følge af en arbejdsskade. Men det er uvist, om den makedonske familie, der mistede deres 22-årige datter, kan få erstatning. “Af menneskelige hensyn til de efterladte” vil Coor ikke oplyse det.

Kontrakten mellem Ballerup Kommune og Coor blev indgået i 2020. Her står der flere gange, at personer uden ansættelse ved Coor ikke må være til stede på de adresser, hvor Coor gør rent,  i det tidsrum, der gøres rent. 

Der står også, at mindst én i rengørings-teamet på den enkelte lokation skal kunne tale dansk, medmindre andet er aftalt. Og i så fald må det ikke gå ud over sikkerheden på pladsen. 
Ingen af delene blev efterlevet den søndag aften i maj på Baltorpskolen i Ballerup.

Fortsat tillid til rengøringsfirmaet
I Ballerup Kommune har man efter ulykken dog fortsat tillid til Coor, oplyser kommunaldirektør Eik Møller til Fagbladet 3F. Kommunen understreger også, at der allerede bliver ført tilsyn og kontrol.

Som udgangspunkt får ulykken derfor ikke konsekvenser for samarbejdet, men kommunen har indskærpet sine forventninger til Coor.

– Det kan ikke lade sig gøre at føre tilsyn og kontrol med alle lokationer på én gang, men konstaterer vi uregelmæssigheder, tager vi straks kontakt til leverandøren, lyder det i et skriftligt svar fra Eik Møller.

Han oplyser, at ulykken har gjort stort indtryk på kommunen. Det er en tragisk sag med “uoverstigelige konsekvenser for de involverede”, men i forhold til ansvar og erstatning henviser kommunaldirektøren til Coor.

Spørgsmålet om erstatning er kompliceret, fordi den 22-årige kvinde ikke var officielt ansat ved Coor. 

Men selvom et familiemedlem ikke er ansat af en virksomhed, kan en skade godt blive vurderet som en arbejdsskade. Det kan den, hvis den pågældende person har hjulpet familien på arbejdet, og den hjælp vurderes til at have været nødvendig og af et vist omfang. 

Så det er altså ikke umuligt, at efterladte kan få erstatning, selvom offeret for en arbejdsulykke ikke er ansat officielt, oplyser Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES). Det er AES, der træffer afgørelser om erstatning efter arbejdsskadeloven. 

– Det er en konkret vurdering i hvert enkelt tilfælde, om en håndsrækning er omfattet af arbejdsskadeloven, siger Lone Frosch, der er afdelingschef i AES. 

Havde Coor-T-shirt på
Da kvinden blev fundet fastklemt, var hun iført en T-shirt fra Coor, og det kan være et parameter, der har indflydelse på omfanget af den hjælp, hun gav.

Da der er tale om en dødsulykke, skal der også findes erstatningsberettigede blandt de efterladte. Her vil der typisk være tale om ægtefæller, samlevende eller børn under 18 år.

En dødsulykke skal anmeldes af arbejdsgiveren til AES inden for 48 timer. Coor oplyser, at virksomheden har anmeldt ulykken. 

Den lokale 3F-afdeling, 3F Storkøbenhavn, er ikke blevet kontaktet af familien. Det vides derfor ikke, om de efterladte får juridisk hjælp til at håndtere et erstatningsspørgsmål. 

Samtidig er det spørgsmålet, om nogen kan gøres ansvarlig for ulykken og straffes for den. 

En dødsulykke som den på skolen i Ballerup vil altid blive kategoriseret som en såkaldt “grov overtrædelse” hos Arbejdstilsynet.

Det betyder, at tilsynet også skal vurdere, om der skal rejses en straffesag for at placere et ansvar for ulykken. Den vurdering er Arbejdstilsynet fortsat i gang med, og blandt andet af den grund vil tilsynschef i Arbejdstilsynet Bjørn Wirlander ikke udtale sig om den konkrete sag.

– Men principielt skal enhver arbejds
giver sikre sig, at man har styr på, at de, der arbejder der, er ansat og har styr på det og dermed er instruerede i forhold til sikkerhed, siger Bjørn Wirlander. 

Om arbejdsgiveren så har gjort tilstrækkeligt for at sikre sig, at det problem ikke kan opstå, vil være en konkret vurdering, påpeger tilsynschefen. 

– Så kan man se på, om arbejdstageren er blevet gjort opmærksom på, at man ikke må tage familie eller andre med, og om arbejdsgiveren fører opsyn med, hvem der udfører arbejdet, siger Bjørn Wirlander.

Familie må ikke være der
Coor oplyser, at det står i firmaets ansættelseskontrakter, at det ikke er tilladt at tage familie eller venner med på arbejde. Virksomheden vil ikke svare uddybende på, hvordan man har sikret sig imod, at familiemedlemmer hjælper med at gøre rent, eller hvordan man har ført tilsyn med, at det ikke sker.  

– Denne tragiske sag har fået os til at indskærpe dette igen over for ledere og medarbejdere i Coor. Det kan få konsekvenser for ansættelsen, hvis man som medarbejder eller leder overtræder denne regel, skriver Coors administrerende direktør, Jørgen Utzon, i en mail.

Ifølge Fagbladet 3F’s oplysninger arbejder den mand, der var tilsynsførende på Baltorpskolen, ikke længere for Coor. Han havde også makedonsk baggrund.

I toppen af branchen i Danmark har ulykken fået opmærksomhed. 

– En sag som denne giver naturligvis anledning til, at vi drøfter, om vi skal ændre krav eller sætte nye indsatser i gang, siger direktør i arbejdsgiverorganisationen DI Service Jakob Scharff. 

Udgangspunktet er dog, at branchen allerede har meget klare retningslinjer, tilføjer han. 

Hos ISS, som er den største spiller på det danske marked, har man ikke haft et behov for at indskrive konkrete politikker omkring fænomenet skyggemedarbejder.

ISS har kun set problemet dukke op ekstremt sjældent, og i de enkelte tilfælde har det medført kraftige indskærpelser af retningslinjerne, oplyser den danske del af servicekoncernen. ISS ønsker ikke at forholde sig til den konkrete dødsulykke.

Kapitel 5

VI KAN PRØVE AT FORSTÅ HINANDEN

Fænomenet med skyggemedarbejdere i rengøringsbranchen er bragt frem i lyset. Måske kan det gøre rengøringsassistenterne lidt mindre usynlige for alle os andre. 
 
Der skulle en dødelig ulykke til, før der blev kastet lys på nattens skjulte rengøringsfænomen, hvor familiemedlemmer giver et nap med. Men kan ulykken i Ballerup trække andet end mørke skygger efter sig?

Formanden for PSHR-gruppen i 3F Aarhus Rymarken, Randi Smitsdorf, nærer et lille håb.

For måske kan den tragiske begivenhed bruges til at presse på ønsket om mere synlig rengøring. Altså at rengøringsassistenter er på job samtidig med alle andre, så de andre faggrupper kan se, hvem der gør rent – og lære dem at kende.

– Vi har netop talt om det lokalt i forhold til Aarhus Kommune, og det vil i høj grad også forhindre, at den her slags skyggearbejde kan finde sted, siger Randi Smitsdorf.

For migrationsforsker Shahamak Rezaei fra Roskilde Universitet handler ulykken også om et sammenstød mellem kulturer. Han vurderer, at dødsulykken derfor risikerer at blive en mytisk fortælling om, at det danske samfund svigter – igen.

– Den unge kvindes familie er måske på sammenbruddets rand i øjeblikket, men hvem hjælper dem? Og forsikringsselskabet kan have medfølelse, men vil de betale erstatning, når hun slet ikke var på arbejde? På den måde risikerer ulykken at forstærke “os og dem”-kulturen, siger Shahamak Rezaei.

Den anonyme konsulent i rengøringsbranchen har nogle andre betragtninger:

– Vi kan ikke lave om på, hvor folk kommer fra, eller hvilket sprog folk taler. Men vi kan prøve at forstå hinanden og undgå, at der sker sproglige misforståelser. For folk prøver altid at gøre det, så godt de kan.

EFTERSKRIFT

I oktober er det fem måneder siden, at en ung kvinde gjorde rent på Baltorpskolen i Ballerup en søndag aften i maj, hvor de nyudsprungne blade prydede træerne.

Hun nåede aldrig at opleve sommeren.  

Det er en skik inden for den makedonsk-ortodokse tro at holde gudstjeneste 40 dage efter et dødsfald.
Med den gestus sender familien afdøde afsted til det hinsides. Efter et år afholdes endnu en gudstjeneste for at mindes. 

Historien er baseret på samtaler med flere kilder i rengøringsbranchen og det makedonske miljø samt aktindsigter fra de relevante myndigheder.