Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i include() (linje 7 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/templates/node/node--article--link-to-article.tpl.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).

Lufthavnsansatte gider ikke finde sig i nultimerskontrakter og finder job i andre brancher. Det får passagerer i mange europæiske lande til at opleve bøvl med aflyste fly og superlange ventetider, fordi der ikke er personale nok.

Amsterdams Schiphol lufthavn har den senere tid været proppet med feriegæster, som måtte vente i timevis på at komme igennem sikkerhedskontrollen.
Koen Van Weel/Ritzau Scanpix

Det er ikke kun pilotstrejkeramte SAS-kunder, der har oplevet aflysninger på det seneste. Mange danskere, der har været ude at flyve for nylig, er blevet mødt at vilde ventetider, forsinkede fly og almindeligt kaos, hvis de er kommet forbi lufthavne som Schiphol i Amsterdam eller Gatwick i London.

Forklaringen er den samme alle vegne: Der er ikke personale nok til at betjene de rejseglade europæere, som er kommet ud af coronaens nedlukning.

- En del lufthavnsarbejdere gik ned i løn eller fandt andet arbejde under corona-krisen. Dem, som er kommet tilbage, skal starte til dårligere vilkår og bliver endnu mere pressede, og passagerer bliver sure over at skulle stå i kø i timevis. Det er en rigtig kedelig spiral, siger Karsten John Kristensen, der er vicepræsident i det europæiske transportarbejderforbund ETF’s civile luftfartssektion.

Strejker i mange lande

De dårlige vilkår for de ansatte har ført til strejker over hele Europa. Udover den aktuelle nordiske pilotstrejke har piloter og kabinepersonale hos Ryanair, Easyjet, Brussels Airlines, Air France og Norwegian her i sommerferien nedlagt arbejdet i Spanien, Belgien, Italien, Portugal, Frankrig og Norge.

Det kommer samtidig med, at selskaber som SAS, Lufthansa og British Airways aflyser tusinder af flyafgange. Og tirsdag bad Heathrow i London flyselskaberne om at stoppe med et sælge nye billetter frem til september, fordi der ikke er mandskab til at håndtere flere passagerer.  

Flere selskaber forsøger at betale sig ud af problemerne, for eksempel blev en varslet strejke hos British Airways med nød og næppe undgået, fordi flyselskabet gav en god del mere i lønningsposen. Det samme har man gjort i Schiphol, hvor lufthavnsarbejdere får en ekstra løncheck på 40-50 procent her i sommerperioden.

Men ifølge Karsten John Kristensen er dette kun lappeløsninger på et strukturelt problem:

- I flere lande har lufthavnsjob været rigtig dårlige også før coronaen. Mange er ansat i nultimerskontrakter uden jobsikkerhed. Når luftrummet så bliver lukket på grund af corona, og man bliver fyret, vil mange hellere arbejde et andet sted. Her er det ikke nok at give en midlertidig lønbonus, siger han.

Almindelig sund fornuft

De seneste 30 år er luftfarten blevet voldsomt liberaliseret. Det har betydet et farvel til de gamle monopoldage, hvor nationale flyselskaber fløj på bestemte ruter, og mange lufthavne var offentligt ejede. Det har ført til discountselskaber som Ryaniar og Wizz Air og en masse nye flyruter med billige billetter.

Når der er masser af rejselystne europæere, som ovenikøbet er begyndt at betale mere for deres flybilletter, burde almindelig sund fornuft tilsige, at flyselskaber og lufthavne burde kunne levere den service, som bliver efterspurgt.

Og på papiret burde det være en god forretning, hvis flyfirmaer, handlingsselskaber og lufthavnen selv satte sig sammen og blev enige om at investere i god kvalitet og tilfredse ansatte. Det kunne tiltrække kunder, som måske gerne vil betale lidt mere for at kunne komme af sted på deres sommerferie uden en masse bøvl.

Markedet fungerer ikke

Men sådan fungerer det ikke i virkeligheden.

- Man plejer at sige, at markedet altid retter sig. Når der er stor efterspørgsel, vil den også bliver imødekommet. Det sker bare ikke her, siger Karsten John Kristensen.

En af grundene er, at der er så mange firmaer involveret, som hver især står for en lille del af flyrejsen. De skal alle kunne finde ud af at samarbejde. Det er bare svært. Samtidig kører mange lufthavne på pumperne i forvejen, så der er ikke mange penge tilovers til investeringer.

Og så er der også risikoen for, at man får EU-Kommissionen på nakken for at bryde konkurrencereglerne, hvis man for eksempel får statsstøtte.

- Det er enormt sørgeligt. For i bund og grund har vi at gøre med en serviceindustri, som alle har interesse i fungerer, siger Karsten John Kristensen.