Gå til hovedindhold

Regeringens udspil til en ny sundhedsreform kan føre til ulighed, og det er en illusion at tro, at man kan skabe ens tilbud til alle borgere i Danmark ved at nedlægge regionerne, lyder det fra to sundhedsprofessorer.

Regeringen vender i et udspil til en ny sundhedsreform ryggen til regionerne, der i dag har ansvaret for driften af landets sygehuse. De skal nedlægges og erstattes af fem sundhedsforvaltninger.
Arkiv/Colourbox

Under overskriften “Patienten først - nærhed, sammenhæng, kvalitet og patientrettigheder” præsenterede regeringen onsdag et udspil til en ny sundhedsreform, hvor regionerne skal nedlægges og erstattes af 21 sundhedsfællesskaber.

Og hvis sundhedsreformen ender med at blive gennemført, vil den ifølge sundhedsøkonom Kjeld Møller Pedersen, der er professor ved Syddansk Universitet i Odense, overordnet set ikke føre til dårligere sundheds- og behandlingstilbud til den danske befolkning.

- Men de bliver heller ikke bedre, siger han.

Frygter ulighed

Kjeld Møller Pedersen påpeger, at målet med reformen er at mindste forskellene på sundhedstilbud i de nuværende regioner.

Det skal blandt andet ske ved at oprette fem sundhedsforvaltninger, der dækker de samme geografiske områder, som regionerne gør i dag. Sundhedsforvaltningerne skal stå for driften af sygehusene i de enkelte områder og på sigt ledes af en bestyrelse - modsat i dag, hvor det overordnede ansvar for sygehusene er placeret hos de politisk valgte medlemmer af regionsrådene.

Desuden skal der med udgangspunkt i landets 21 akutsygehuse oprettes 21 sundhedsfællesskaber. De vil ifølge regeringens planer få til opgave at sikre, at kommunerne og sygehusene arbejder sammen, og at sikre borgerne den samme behandling. Uanset, hvor i landet de bor.

- Spørgsmålet er bare, hvilke opgaver landets mindre kommuner bliver i stand til at løfte på sundhedsområdet sammenlignet med København og større byer som Aarhus, Odense, Aalborg og Esbjerg. Man kan med rimelighed frygte for, at der bliver en ulighed og en forskel på sundhedstilbuddene ude i kommunerne, siger Kjeld Møller Pedersen.

- Jeg er næsten villig til at indgå et væddemål om, at kvaliteten i sundhedstilbuddene ikke vil blive den samme alt efter, hvor i landet man bor, siger han.

Ekspert: Tilbuddene bliver aldrig helt lige

Jakob Kjellberg er professor ved VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, og har 15 års erfaring med evalueringer i sundhedsvæsenet.

- Det er en illusion at tro, at variationerne i sundhedstilbuddene til borgerne vil forsvinde, hvis man nedlægger regionerne, og der kommer en større statslig styring. Det kommer aldrig til at ske. Du vil for eksempel aldrig kunne få den samme responstid på en ambulance i hele landet, siger Jakob Kjellberg.

- Det er klart, at man ved at sætte nogle minimumsstandarder på sundhedsområdet kan man få et mere ensartet sammenligningsgrundlag. Men det vil ikke betyde, at alting bliver lige og tilbuddene helt de samme, siger han. 

Private udbydere vil stå klar

Helga Schultz, der er formand for Yngre Læger, hilser ambitionen om et stærkere sundhedsvæsen og krav om kvalitetsstandarder til landets kommuner velkommen.

- Det er al ære værd, at man ønsker en ensartet kvalitet på sygehus- og sundhedsområdet. Det er allerede lykkedes et stykke af vejen, men ikke helt. Og mange af de ting, som regeringen ønsker at gennemføre, kunne ske, uden at man nedlagde regionerne og på den måde “slagtede” demokratiet, siger hun.

Helga Schultz mener, at det endnu er meget uklart, hvem der i givet fald vil få magten i de 21 sundhedsfællesskaber. Og om man alle steder i landet vil være i stand til at løfte opgaverne.

- Alt efter, om du bor i Nordsjælland eller i Thisted, er der allerede i dag stor forskel på sundhedstilbuddene og afstanden til det nærmeste sygehus. Hvis man ud fra et nærhedsprincip flytter nogle sundhedsopgaver ud i kommunerne, kan man frygte, at der ikke vil være ressourcer eller økonomi alle steder til at løfte opgaverne, siger Helga Schultz.

- Hvis det sker, vil de private udbydere stå klar til at tage over. Og så risikerer vi at få en situation, hvor folk med penge eller en god sundhedsforsikring vil kunne købe sig til et bedre sundhedstilbud end dem uden. Det vil kunne skabe ulighed på sundhedsområdet, siger hun.