Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i include() (linje 7 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/templates/node/node--article--link-to-article.tpl.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).

Der er ikke belæg for Venstres påstande om integrationsydelsens effekt, lyder det fra eksperter. Det skriver Information.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) ankommer til partileder debat hos TV2 på Hovedbanegården i København, tirsdag den 7. maj 2019. Tirsdag udskrev Statsminister Lars Løkke Rasmussen valg til afholdelse den 5. juni 2019.. (Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix)
Foto: Mads Claus Rasmussen/Scanpix

Da statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) tirsdag udskrev folketingsvalg fra Folketingets talerstol, fremhævede han regeringens stramme udlændingepolitik og i særdeleshed den såkaldte integrationsydelse til arbejdsløse udlændinge, som V-regeringen indførte i 2015.

- Udlændinge skal bidrage til fællesskabet. Derfor har vi sænket sociale ydelser til arbejdsløse udlændinge og flygtninge. Det er en politik, hvor børn i tusindvis har oplevet deres forældre forlade kontanthjælp til fordel for arbejde eller uddannelse, sagde statsministeren.

Nogenlunde det samme kan man læse i Venstres valgmanual, som er sendt ud til alle partiets folketingskandidater og lækket til Ekstra Bladet.

Manualen er en vejledning i, hvordan kandidaterne skal argumentere for Venstres politik og forsvare sig over for politiske modstandere.

- Vi har indført en integrationsydelse, der gør det mere attraktivt for nytilkomne til Danmark at arbejde og bidrage. Resultatet er, at andelen af flygtninge og familiesammenførte i arbejde er mere end fordoblet fra 21 pct. i 2. kvartal 2015 til 45 pct. i 3. kvartal 2018, står der i manualen.

Men det er der ikke belæg for, lyder det fra eksperter. Det skriver Information.

- Der er overhovedet ingen evidens for at sige, at integrationsydelsen har haft nogen som helst betydning for fordoblingen af beskæftigelsen. Det er en fejlslutning, siger Karen Nielsen Breidahl, der er integrationsforsker på Aalborg Universitet, til Information.

Problemet med påstanden, som Venstres kandidater vejledes til at bruge i valgkampen, er, at den ikke tager højde for alle de faktorer, der påvirker beskæftigelsen, forklarer Karen Nielsen Breidahl.

Hun bakkes op af Jacob Nielsen Arendt, der er forskningsleder i Rockwool Fondens forskningsenhed.

- Der er mange andre forhold, som har medvirket til at løfte beskæftigelsen for denne her gruppe af mennesker. Den mest oplagte er selvfølgelig, at konjunkturerne har været i markant forbedring i lige netop denne periode, siger Jacob Nielsen Arendt.

Han mener, man kan læse formuleringen i Venstres valgmanual sådan, at partiet hævder, at det er integrationsydelsen, der har øget beskæftigelsen.

- Men det er der ikke noget belæg for at sige, siger Jacob Nielsen Arendt.

- Der er mange grunde til, at beskæftigelsen er løftet, og derfor er det et ret løst grundlag at sige, at integrationsydelsen er årsagen, vil jeg mene.

Der er endnu ikke publiceret forskning, som dokumenterer effekterne af integrationsydelsen - der for nyligt blev omdøbt selvforsørgelses- og hjemsendelsesydelsen.

Men i marts konkluderede en rapport fra Rockwool Fonden, at starthjælpen, der nu er afløst af hjemsendelsesydelsen, op gennem 2000'erne kun har haft en kortvarig positiv effekt på beskæftigelsen.

Samtidig har den medført flere fattige, flere kriminelle og færre kvinder i arbejde, lød det i rapporten.

- På langt sigt forsvinder beskæftigelseseffekten helt. Den er ikkeeksisterende, otte år efter at de er ankommet. Så flygtningene er kommet hurtigere i arbejde, men en lige så høj andel ville være kommet i beskæftigelse alligevel på et senere tidspunkt, hvis de ikke havde fået den lavere ydelse, siger Jacob Nielsen Arendt, der dog understreger, at der altså er en beskæftigelseseffekt på kort sigt.

- Men nu viste det sig at være en midlertidig effekt, så overordnet set forbliver det et lavt tal og efterlader en meget, meget stor gruppe på den lave indkomst.

Venstre kritiserer i manualen S-formand Mette Frederiksen for som minister at have hævet de offentlige ydelser for flygtninge med op mod 10.000 kroner mere pr. flygtningefamilie om måneden.

“Dermed bidrog hun til at fastholde områder af Danmark med udlændinge på passiv forsørgelse,” og “andelen af flygtninge i arbejde styrtdykkede fra omkring 20 pct. til 9,6 pct. under den S-ledede regering,” står der i valgmanualen.

Igen drager Venstre altså en parallel mellem ydelsesniveau og antal i beskæftigelse.

Men heller ikke her er det retvisende at lave den kobling, mener Karen Breidahl Nielsen.

- Fra 2001 til 2009 gik det rigtig meget fremad med beskæftigelsen. Men så kom finanskrisen, og mange røg ud af arbejdsmarkedet. Der kan vi ikke lave en slutning om ydelserne, siger hun.

Jacob Nielsen Arendt påpeger, at der ikke findes analyser, som dokumenterer sammenhæng mellem afskaffelsen af starthjælpen i 2011 og faldet i beskæftigelsen blandt flygtninge i den efterfølgende periode.

- Til gengæld var konjunktursituationen den stik modsatte af i dag, så det er nok en ret oplagt forklaring, ligesom i dag med stigningen, siger Jacob Nielsen Arendt.

Det er ikke kun beskæftigelsen, som integrationsydelsen ifølge Venstres valgmanual har haft en positiv effekt på.

Et andet argument, som kandidaterne anbefales at bruge i de politiske debatter, er, at den lave integrationsydelse “fremmer integrationen”.

Ifølge Jacob Nielsen Arendt afhænger det dog af, hvordan man forstår integration. Hvis det handler om arbejdsmarkedsdeltagelse, er der igen kun Rockwool Fondens analyse af starthjælpen at tage udgangspunkt i.

Den konkluderer som beskrevet, at til trods for en kortvarig effekt i beskæftigelsen er der ingen langvarig effekt, mens de negative konsekvenser blandt andet er flere fattige og kriminelle.

- Derfor vil jeg nok sige, at integrationsydelsen bremser integrationen, hvis vi tolker integration bredere end bare arbejdsmarkedsdeltagelse, siger Jakob Nielsen Arendt.

Spørgsmål: Så helt overordnet som forsker, når man læser i valgmanualen om integrationsydelsen, hvad tænker man så?

- Man tænker, at Venstre gerne vil have det til at se mere positivt ud, end vi har forskning, der kan give belæg for.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Venstre.