En stor dansk mælkeproducent mener, at ukrainske fodermestre fremover skal have omkring 6.000 kroner mindre i startløn om måneden for deres arbejde i Danmark.

Og en lavere løn til ukrainske fodermestre kan sagtens blive en realitet efter Ruslands invasion af Ukraine, mener flere eksperter.

For den nye særlov for ukrainere i Danmark betyder, at de ikke længere er garanteret en betaling på mindst 29.622 kroner om måneden for fuldtidsarbejde.

Siden 17. marts har ukrainere kunnet søge om opholdstilladelse efter særloven, som et bredt flertal i Folketinget har vedtaget. En tilladelse efter loven medfører, at ukrainernes løn bliver op til en fri forhandling mellem den enkelte arbejdsgiver og lønmodtager, hvis arbejdspladsen ikke er omfattet af en overenskomst.

- Landmændene kan vælge at presse de ukrainske fodermestre ned i løn, og jeg frygter, at deres løn vil falde, og dermed vil ukrainere blive udnyttet. Vi ser allerede udnyttelse på det grønne område, og jeg kan ikke se, hvorfor det ikke skulle fortsætte, siger Marlene Spanger, der er lektor og forsker i arbejdsmigration ved Aalborg Universitet.

Storlandmand: Sæt startlønnen 20 procent ned

Landmand Henrik Dalgaard fra Aars i Nordjylland beskæftiger blandt andet fem ukrainske fodermestre i sin landbrugsvirksomhed, der råder over en besætning på omkring 1.000 malkekøer.

Den store mælkeproducent – der også er valgt for Det Konservative Folkeparti til byrådet i Vesthimmerlands Kommune – mener, at ukrainske fodermestre skal have en startløn på 23.000-24.000 kroner om måneden. Og at de ad to omgange skal kunne stige til knap 30.000 kroner efter tre års ansættelse.

Henrik Dalgaard, der samtidig er næstformand i landboforeningen Agri Nord, vil i fremtiden ansætte fodermestre fra Ukraine efter særloven, fortæller han.

Den store, jyske landboforening Sagro har siden 21. marts 2022 på foreningens hjemmeside vejledt landmænd om, at ukrainske landbrugspraktikanter og fodermestre samt medfølgende familie kan søge om ophold efter særloven, selvom de allerede har en opholdstilladelse på en erhvervsordning.

Hos interesseorganisationen Landbrug & Fødevarer har formanden for svinesektoren, Erik Larsen, forleden set sig nødt til at advare landmænd i Danmark om, at de ikke skal bruge krigen i Ukraine til at sænke lønnen for nuværende fodermestre her i landet. I stedet skal landmændene overholde de tidligere indgåede aftaler om løn, da det ellers vil skade hele landbrugets omdømme, har han fremført i Landbrugsavisen.

LÆS OGSÅ: Konservativ landmand: Lønnen til ukrainere skal sænkes med 20 procent

Forsker: Ikke meningen med loven

Inden Ruslands invasion af Ukraine 24. februar arbejdede knap 9.000 ukrainere i Danmark. Omkring hver tredje af dem som fodermester.

Forsker i arbejdsmarkedet Laust Høgedahl kan ikke se, hvad ukrainere skulle få ud af at skifte deres nuværende opholdstilladelse for fodermestre efter erhvervsordningen ud med en tilladelse efter særloven.

- Der er jo umiddelbart tale om den samme arbejdskraft, men bare billigere for arbejdsgiveren, siger han.

Forskeren er bekymret for særlovens betydning for lønnen til ukrainske fodermestre i Danmark. 

- Set med ukrainernes øjne kan man godt frygte, at deres løn vil falde. Det er virkeligt usympatisk, hvis der er nogen, som udnytter særloven på den måde. Det var ikke meningen med loven. Den skulle hjælpe fordrevne, siger Laust Høgedahl, der er forsker ved Aalborg Universitet.

Han mener, at de danske myndigheder skal informere ukrainerne om de gældende regler på det danske arbejdsmarked.

Forsker: Staten har et særligt ansvar

Forsker Marlene Spanger mener ligeledes, at de ukrainske fodermestre står stærkere under den hidtidige erhvervsordning, end de vil gøre, hvis de i stedet får opholdstilladelse efter særloven.

- Migranterne står svagt inden for store dele af det grønne område, hvor der er få overenskomster. Og særloven for tusindvis af ukrainere er med til at udfordre det danske arbejdsmarked, fordi den ikke indeholder specifikke krav til deres løn- og arbejdsvilkår. Staten har et særligt ansvar, og særloven burde sikre ordentlige løn- og arbejdsvilkår til migranterne, så de ikke bliver billig arbejdskraft, siger hun.

7. april oplyste udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S), at der var kommet 25.000-30.000 ukrainere til Danmark efter krigens begyndelse. Forventningen er, at der i alt vil komme op omkring 100.000 ukrainske flygtninge.