Gå til hovedindhold
- Politikerne kan ikke bare stå og råbe fra sidelinjen, at det er direktionens ansvar. Derfor er de nødt til at give et tilskud, siger Per Nikolaj Bukh, professor i økonomistyring ved Aalborg Universitet,
FOTO: POLFOTO - Arkiv

Christiansborg må finde pengene i statskassen, hvis alle danskere fortsat skal modtage post til rimelig porto. Sådan lyder analysen fra professor i kølvandet på kæmpe underskud i PostNord.

Hvis PostNord ikke skal gå nedenom og hjem, bliver politikerne på Christiansborg nødt til at åbne op for statskassen og sætte Posten på finansloven.

Sådan lyder vurderingen fra Per Nikolaj Bukh, professor i økonomistyring ved Aalborg Universitet, i kølvandet på PostNords rekordstore underskud på 1,5 milliarder kroner. En situation, som flere politikere betegner som ”katastrofal”.

- Politikerne kan ikke bare stå og råbe fra sidelinjen, at det er direktionens ansvar. Derfor er de nødt til at give et tilskud, siger han.

Farvel til papirbrevet

Per Nikolaj Bukh peger på, at politikerne selv har besluttet, at der skal være befordringspligt. Det betyder, at Fru Jensen i yderste klitrække skal have smidt breve ind ad sin brevsprække på lige fod - og til samme pris - som beboerne på Nørrebro.

Christiansborg har også bestemt, at jobcentre, sygehuse og skattevæsen skal kommunikere med borgerne via borger.dk, e-boks og så videre - altså digitalt og ikke pr. papir-brev. Det hedder en digitaliseringsstrategi og bliver i disse år rullet ud her i landet i fuld fart.

Den nærmeste by

- Nu og her kan det godt være nødvendigt at skyde penge ind i virksomheden, give et lån eller stille en garanti, for at PostNord undgår at gå konkurs. Men på længere sigt skal der noget helt andet til. I stedet for at lappe på tingene, er vi nødt til at tænke ti år frem, siger Per Nikolaj Bukh.

Her foreslår han en model, hvor befordringspligten bliver blødt op.

- Hvis man vil have breve flere gange om ugen, kan man for eksempel hente dem i en postboks i den nærmeste by. Og så kan man nøjes med at få bragt breve ud til sit hus én gang om ugen. Det vil gøre det billigere og samtidig give mulighed for at bevare ens porto i hele landet.

Ingen isolation

Per Nikolaj Bukh peger på en model, hvor man sender posten i udbud inden for rammerne af befordringspligten. Så kan private pakkefirmaer som GLS, UPS og andre være med i konkurrencen om at bringe breve ud til alle danskere billigst muligt.

For professoren er det afgørende, at befordringspligten bliver fastholdt i en tid, hvor sygehuse, folkeskoler og butikker forsvinder fra udkantsdanmark.

- Vi ønsker ikke et samfund, hvor folk på landet bliver helt isolerede. Derfor skal befordringspligten ikke kun være en teoretisk mulighed. Det nytter for eksempel ikke, hvis det kommer til at koste 50 kroner at sende et almindeligt brev, hvis man bor uden for de store byer.

Skilsmisse med svenskerne

For at dette skal lykkes, vil det være en fordel af splitte PostNord op, så PostDanmark igen bliver et selvstændigt selskab. Og ikke som nu, hvor den svenske stat ejer 60 procent.

- Konstruktionen er uhensigtsmæssig, når der er to delmarkeder, som er meget forskellige. Den svenske regering vil ikke skyde penge i. Så man må skille dem ad igen, lyder det fra Per Nikolaj Bukh.

PostNord blev dannet ved en sammenlægning af Post Danmark A/S og svenske Posten AB i 2009. Svenskerne er noget mere begejstrede for at sende papirbreve, blandt andet fordi de offentlige myndigheder ikke er underlagt samme krav om digitalisering som her i landet.