Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i include() (linje 7 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/templates/node/node--article--link-to-article.tpl.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).

I dag inviterer efterskolerne kommende elever på rundvisning. Men selvom alle er velkomne til 'Efterskolernes Dag', så er skolerne blevet til 'et højskoleophold for børn af forældre med videregående uddannelser', siger uddannelsesforsker. Minister vil ændre på tilskuddet.

Syv ud af ti elever på en efterskole har forældre med en videregående uddannelse. I folkeskolens 9. og 10. klasse er det halvdelen.
Arkiv/Emil Hougaard/Ritzau Scanpix

Når tusinder af unge senere i dag besøger landets efterskoler, vil langt de fleste komme fra hjem, hvor forældrene har videregående uddannelser.

Blandt 68 procent af eleverne på efterskolerne har forældrene en videregående uddannelse, viser en gennemgang af uddannelsesniveauet, som Fagbladet 3F har foretaget i forbindelse med Efterskolernes Dag.

Seniorforsker i uddannelse ved VIVE, Det nationale forsknings- og analysecenter for velfærd, Jens-Peter Thomsen, siger, at tallene afspejler, hvordan efterskolerne i dag er et sted, hvor unge kommer for at dannes og få en oplevelse.

- Efterskolerne har generelt udviklet sig til at være et højskoleophold for børn af forældre med videregående uddannelser, siger han.

Mangler mening

Han mener, at en del faglærte og ufaglærte familier fravælger at sende børnene på efterskole, da de ikke har råd.

- Men mange i den traditionelle 'arbejderklasse' kan heller ikke se meningen med at sende ungerne afsted på sådan en skole, siger han og henviser til indholdet på efterskolerne.

- For de børn, som tager på efterskole, handler det om at udvikle sig, få nye venner og nogle kulturelle tilbud, som det almindelige skolesystem ikke indeholder, siger Jens-Peter Thomsen.

Hvor det på efterskolerne er syv af ti elever, som har forældre med en videregående uddannelse, så er det kun halvdelen af eleverne i folkeskolens 9. og 10.klasse, viser tallene fra Børne og Undervisningsministeriets Uddannelsesstatistik.

Flere skal have råd

Børne og Undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S), har selv to børn, som skal på efterskole. Og hun erkender, at undervisningen på en række efterskoler bærer præg af, at “de samler den øvre middelklasses børn”.

- Men jeg mener, det største problem er, at en stor gruppe i samfundet ikke har råd til at sende børnene på efterskole. En efterskoleplads koster jo nogenlunde det samme som at lease en Audi. I mange familier kan det simpelthen ikke hænge sammen økonomisk, siger hun. 

For selvom egenbetalingen på efterskolerne allerede afhænger af forældrenes indkomst, ønsker Pernille Rosenkrantz-Theil at ændre på tilskudsgrænserne, så forældre med høje indkomster betaler mere, mens tilskuddet til lav- og mellemindkomsterne øges, siger hun.  

- På den måde vil vi gerne gøre det til en mulighed for flere at tage på efterskole. Men det har vi ikke flertal for i Folketinget, siger hun.

Pernille Rosenkrantz-Theil oplyser, at selvom hun ikke kan samle flertal for en ny tilskudsmodel, så lykkedes det dog politikerne i 2020 at blive enige om at øge tilskuddet til ordblinde unge, hvis de vælger at tage på en efterskole, som er specialiseret i at hjælpe elever med læse- og skrivevanskeligheder.