Gå til hovedindhold

Frankrig har overhalet Danmark i en opgørelse over skattetrykket i de 36 OECD-lande.

Siden 2000 har skattetrykket i Danmark ligget nogenlunde stabilt omkring 46 procent. (Genrefoto)
Foto: Sarah Christine Nørgaard/Scanpix

Siden 2002 har Danmark ligget solidt på toppen af OECD’s liste over de medlemslande med det højeste skattetryk.

Men den seneste opgørelse fra OECD, der baserer sig på tal fra 2017 og er offentliggjort onsdag, viser, at vi er blevet overhalet.

Det er Frankrig, der med et skattetryk på 46,2 procent af BNP lige præcis overgår Danmark, hvor skatteindtægterne er løbet op i 46,0 procent af BNP efter at have ligget på 46,2 procent året før.

Dermed ligger Danmark nu på nummer to ud af de 36 lande på listen, hvoraf Mexico placerer sig i bunden med en samlet beskatning på 16,2 procent.

Det er imidlertid mere fair at sammenligne os med Sverige for at sætte tingene i perspektiv, mener Mads Lundby Hansen, der er cheføkonom for den liberale tænketank CEPOS:

- Sverige ligger på 44 procent, hvilket er to procentpoint lavere end Danmark.

- Det svarer til omkring 40 milliarder kroner og skyldes blandt andet, at de ikke har nogen registreringsafgift, siger han.

Siden 2000 har skattetrykket i Danmark ligget nogenlunde stabilt omkring 46 procent.

Mads Lundby Hansen vurderer dog, at vi de kommende år vil se et svagt fald med forbehold for, hvordan konjunkturerne udvikler sig:

- Både Thorning-regeringen og Løkke-regeringen har vedtaget skattereformer, som strukturelt vil være med til at få skattetrykket til at falde.

- Men vi er i gang med et opsving, og det kan nogle gange føre til højere skattetryk, fordi folk for eksempel køber flere biler, siger han.

Derudover er der en joker i form af det såkaldte finanspolitiske råderum, som er det beregnede, forventede overskud på statsbudgettet de kommende år.

Frem mod 2025 er der 27 milliarder kroner at gøre godt med, og kigger man frem mod 2030, er puljen oppe på 60 milliarder kroner:

- Det er penge, som man enten kan bruge på højere offentligt forbrug eller lavere skatter.

- Vælger man det sidste, vil skattetrykket falde med omkring ét procentpoint i 2025 og mellem to og tre procentpoint i 2030, siger Mads Lundby Hansen.

/ritzau/