Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).

Næstved Kommune har sendt Kasper Herbst, der dårligt kan gå, ud i et fysisk træningsforløb på fem uger. Hvis han melder sig syg fra træningen på grund af sin sygdom, lukker kommunen i for kassen, lyder beskeden.

- Jeg har heller ikke fået det bedre af træningen. Tværtimod var jeg meget mere smadret, når jeg kom hjem, fortæller Kasper Herbst om det forløb, Næstved Kommune har sendt ham ud i.
Privat

Når man møder den 31-årige Kasper Herbst, sidder han i kørestol eller går med krykker. Så dårligt står det til med hans ene ben. Nogle dage har han svært ved at komme ud af sengen, fordi smerterne er for store.

Hjemme i huset i Næstved har den kommunale visitator netop bevilliget Kasper Herbst en trappestol på skinner, så han kan komme op på toilettet på 1. sal. I øjeblikket trækker han sig selv baglæns op ét trin ad gangen.

Det er lysken, den er gal med. Efter en dobbeltsidet operation for lyskebrok, som Kasper Herbst fik i april 2021, har der været summen og smerter i benet, som har gjort, at han til sidst måtte sygemelde sig fra sit job som chauffør. På den sidste dag på jobbet knækkede han helt sammen og kunne næsten ikke komme ind i førerhuset.

“Svær kronisk smertetilstand”, står der i hans lægepapirer.

Må ikke sygemelde sig med kendte sygdomme

Men smerterne er tilsyneladende ikke svære nok til, at Kasper Herbst må melde sig syg. I hvert fald ikke ifølge kommunen.

I et brev om et fem uger langt træningsforløb hos Falck Quick Care, som Næstved Kommune har sendt Kasper Herbst ud i, står der nemlig, at “han ikke må sygemelde sig fra træning med allerede kendte sygdomme/årsager”. Så risikerer han, at kommunen stopper hans sygedagpenge.

I det nye forløb har Kasper Herbst allerede prøvet at skulle melde sig syg én gang – dog på grund af problemer med lungerne.

- Men jeg kunne godt mærke, at det var rigtig svært at ringe, for hvad ville der ske? For hvad hvis lægen ikke ville udskrive en lægeerklæring? Ville jeg så miste mine sygedagpenge?

Karakter af trusselsbrev

I 3F Sydsjælland, som er Kasper Herbsts fagforening, er arbejdsskadesagsbehandler Søren Kähler uforstående over for kommunens tilgang.

- Det må siges at have karakter af et trusselsbrev. Kommunen skriver jo faktisk, at den vil sanktionere ham, hvis han melder sig syg og ikke møder op til træning. Jeg ved virkelig ikke, hvor loven giver hjemmel til den slags, siger Søren Kähler.

Det er ikke første gang, at Kasper Herbst er i et fysisk træningsforløb dikteret af Næstved Kommune. Faktisk har han lige gennemgået ét på 11 uger lige før sommerferien. Indholdet – at træne armene, for benene kan han ikke træne – er det samme som det, han skal igennem nu, og det er igen Falck Quick Care, der står bag.

I Kasper Herbsts øjne er gentagelsen uforståelig. For der er hverken læger eller andre specialister i Kasper Herbsts sag, der konkret har anbefalet fysisk træning. Tværtimod lider Kasper Herbst af angst og bakser med andre psykiske problemer, så at stå i et fyldt træningscenter er langt fra et ønskescenarie:

- Jeg har jo heller ikke fået det bedre af træningen. Tværtimod var jeg meget mere smadret, når jeg kom hjem. Jeg kan også kun deltage i den del, der handler om mine arme. Og dem bruger jeg alligevel rigtig meget i det daglige, fortæller Kasper Herbst, der er far til en lille pige.

Ikke værdig sagsbehandling

Kasper Herbst synes, det ville give meget mere mening, hvis han kom ud i en arbejdsprøvning.

- Lige nu føler jeg bare, at jeg står i stampe, imens kommunen ikke kan finde ud af, hvad den vil med mig, siger Kasper Herbst.  

Søren Kähler fra 3F-afdelingen er generelt oprørt over den behandling, Kasper Herbst har fået.

- Jeg har aldrig oplevet, at en kommune er så insisterende i forhold til et træningsprogram. Var der tale om en arbejdsprøvning, ville man jo stille og roligt vurdere, hvad han magtede, og så justere timerne op eller ned – ikke kræve fuld mødetid, slår Søren Kähler fast.

- Det kan ikke passe, at man som syg borger skal frygte de næste repressalier fra kommunen. Det er i hvert fald ikke det, som jeg opfatter som værdig sagsbehandling, siger Søren Kähler.

Han er i stand til at deltage

I Næstved Kommune siger Liselotte Pedersen, faglig leder for Center for Arbejdsmarked, at det ikke er korrekt, at kommunen har frataget ham retten til at sygemelde sig.

- Kasper er allerede sygemeldt. Vi har modtaget en neurologisk speciallægeundersøgelse, hvor vi specifikt har spurgt ind til, om han vil kunne deltage i det fysiske træningsforløb hos Falck Quick Care. Neurologen har vurderet, at det er han i stand til, lyder det i en skriftlig kommentar fra Liselotte Pedersen. 

Men eftersom kommunen allerede er bekendt med Kaspers sygdom og skånehensyn, er der i det henviste forløb “taget højde for de helbredsmæssige udfordringer, han har”, skriver Liselotte Pedersen videre.

- Det betyder derfor også, at han ikke kan begrunde en sygemelding fra et tilbud, han er i stand til at deltage i, med den sygdom, han allerede har, skriver Liselotte Pedersen. 

Fagbladet 3F har også spurgt Næstved Kommune, hvorfor man har valgt at sende ham ud i et forløb tilsvarende dét, han allerede har haft. Et forløb, som i øvrigt har givet Kasper Herbst tiltagende smerter og træthed.

Hertil svarer Næstved Kommune blandt andet, at træningsforløbet er “relevant” og “anses for rimeligt”.

Læs hele det skriftlige svar fra Næstved Kommune til Fagbladet 3F hér.

Kasper Herbst og 3F Sydsjælland har klaget til kommunen over træningsforløbet, men kommunen fastholder.