Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: field_partner i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).

De skærpede corona-restriktioner i syv nordjyske kommuner stiller den 56-årige tømrer Wolfgang Spies i et svært dilemma. Men han vil hellere blive hjemme uden løn end at bryde myndighedernes anbefalinger.

Tømreren Wolfgang Spies er fanget i den aktuelle situation med skærpede corona-restriktioner, fordi han bor i Vesthimmerlands Kommune, som er en af de syv lukkede kommuner.
Michael Bo Rasmussen

Glem myndighedernes opfordring og mød på arbejde, ellers får du ingen løn.

Den besked har den 56-årige tømrer Wolfgang Spies fået fra sin arbejdsgiver, BM Byggeindustri.

Byggefirmaet holder til i Hobro i Mariagerfjord Kommune, som ligger uden for den zone, der er blevet lukket ned som følge af den muterede corona-virus, der har spredt sig i nordjyske minkbesætninger.

Men Wolfgang Spies selv bor i Farsø i Vesthimmerlands Kommune, som er en af de syv lukkede kommuner.

- Jeg er tvunget til at overskride kommunegrænsen, hvis jeg vil have løn. Jeg vil selvfølgelig gerne arbejde, men når regeringen siger, at min kommune er lukket, og vi ikke skal rejse ud, så har jeg noget af et problem, siger Wolfgang Spies til Fagbladet 3F.

En mail fra BM Byggeindustri dokumenterer, hvordan firmaet beder sine ansatte om at trodse myndighedernes opfordring om at holde sig inden for kommunegrænsen, hvis man bor i en af de syv berørte kommuner.

- Som udgangspunkt er medarbejderne forpligtet til at møde på arbejde som sædvanligt. Såfremt medarbejderen på grund af utryghed omkring situationen er der selvfølgelig mulighed for at holde fri uden løn, står der i mailen.

Statsministeren: Kryds ikke kommunegrænser

Torsdag i sidste uge meldte statsminister Mette Frederiksen (S) ellers ud, at al ikke-nødvendig rejseaktivitet mellem de syv lukkede kommuner og resten af landet skulle stoppe omgående.

Det drejer sig om Hjørring, Frederikshavn, Brønderslev, Jammerbugt, Vesthimmerland, Thisted og Læsø Kommune.

Skolelever fra 5. til 8. klasse er blevet sendt hjem, og kun medarbejdere i “kritiske funktioner” som for eksempel sygeplejersker og politibetjente må rejse mellem kommunerne.

Alle offentlige og private arbejdspladser uden for de syv kommuner er blevet opfordret til at sende ansatte med bopæl i de syv kommuner hjem.

Vil respektere retningslinjer

Situationen har skabt stor forvirring blandt både virksomheder og medarbejdere i de berørte kommuner.

BAT-Kartellet, der en paraplyorganisation for landets byggeforbund, var mandag ude at råbe vagt i gevær, fordi et stort antal byggefirmaer ser stort på opfordringen fra myndighederne og sender deres håndværkere ind og ud af de lukkede nordjyske kommuner.

For Wolfgang Spies er situationen uholdbar.

- Jeg går ikke og er bange for at få corona, men når regeringen har lavet nogle retningslinjer, så vil jeg respektere og overholde dem. Det betyder desværre også, at jeg ikke kan få dagpenge fra a-kassen, mens jeg er hjemme, for jeg har jo stadig min kontrakt med BM Byggeindustri, siger den tyskfødte tømrer.

Wolfgang Spies har arbejdet for BM Byggeindustri over flere omgange – sammenlagt i ni år, fortæller han.

Wolfgang Spies vil gerne følge myndighedernes opfordring, men så får han ikke nogen løn af sin arbejdsgiver.
Wolfgang Spies vil gerne følge myndighedernes opfordring, men så får han ikke nogen løn af sin arbejdsgiver. FOTO: Michael Bo Rasmussen

Arbejdsgiver: Forvirring om regler

Hos BM Byggeindsustri bekræfter direktør Tom Theilgaard Mikkelsen, at man har givet de ansatte valget om at møde på arbejde eller blive hjemme uden løn.

- Vi er ærgerlig over situationen, men det er vigtigt for mig at sige, at vi tager vores ansvar som arbejdsgiver seriøst, og vi har fulgt de retninglinjer, vi har fået fra Dansk Industri, hele vejen, siger han til Fagbladet 3F.

Ifølge direktøren er BM Byggeindustri blevet oplyst af arbejdsgiverorganisationen Dansk Industri om, at de kun kan sende ansatte som Wolfgang Spies hjem med lønkompensation, hvis mindst 30 procent af medarbejderstaben hjemsendes.

Ifølge den nye trepartsaftale, som regeringen og arbejdsmarkedets parter kunne præsentere søndag, er kravet om at hjemsende et bestemt antal medarbejdere imidlertid sløjfet i den nye pendlerlønkompensationsordning, der gælder for folk, der skal rejse ind eller ud af de lukkede kommuner for at kunne passe deres arbejde.

Dog med det forbehold, at ordningen skal være i overensstemmelse med EU’s regler om statsstøtte.

- Der hersker simpelthen forvirring om, hvilke regler vi har at forholde os til. Jeg har også talt med andre virksomheder inden for byggeriet, som har fået samme rådgivning. Men hvis det viser sig, at vi godt kan nøjes med at hjemsende de af vores medarbejdere, der er fanget i den aktuelle situation, fordi de bor i en af de lukkede kommuner, så vil vi selvfølgelig gøre det, siger Tom Theilgaard Mikkelsen.

Fagbladet 3F forsøger at få en kommentar fra Dansk Industri.

3F: Ingen undskyldninger

Hos Byggegruppen i 3F, der organiserer landets bygningsarbejdere, er næstformand Palle Bisgaard imidlertid ikke i tvivl om, at de ansatte med den nye aftale har mulighed for at blive hjemme med løn, hvis de bor eller arbejder i en af de berørte kommuner i Nordjylland.

- Der er lavet en kompensationsordning, som er ordentlig over for virksomhederne, så på den baggrund synes jeg ikke, der er nogle undskyldninger for ikke at overholde myndighedernes retningslinjer. Jeg har stor forståelse for, at situationen er svær for os alle, men folkesundheden må tælle højest, siger Palle Bisgaard.

De skærpede corona-retningslinjer i kommunerne i Nordjylland, hvor der er konstateret smitte med den mink-muterede corona-virus, er foreløbigt gældende til og med 3. december 2020.