Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: field_partner i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).

Som de første i Danmark vil Industriens Pension ikke længere investere medlemmernes millioner i kulminedrift eller kulindustri.

Det er slut med at investere i kulminer, som denne i Tyskland, og kulindustrien for Industriens Pension. Som det første pensionsselskab herhjemme indfører de nultolerance over for kul.
Arkiv / billedbureauet Ritzau/Scanpix

Det er slut med at investere medlemmernes penge i kulminer og selskaber, der tjener penge på at producere kul.

Sådan lyder budskabet nu fra Industriens Pensions bestyrelsesformand, Mads Andersen.

- Vi har længe overvejet, om det var den rette vej at gå, og nu træffer vi endelig beslutningen, siger han.

Andre pensionsselskaber herhjemme har før taget lignende tiltag. Men intet pensionsselskab er gået hele vejen og fuldstændig fjernet alle investeringer i kulindustri før nu.

- Når vi siger, at vi dropper investeringer i kulindustri, er det 100 procent. Vi har nultolerance over for investeringer i kulminedrift fremadrettet. Finder vi ud af, at et selskab, vi har investeret i, begynder at tjene penge via ejerskab i kulminer eller produktion af kul, sælger vi vores portefølje hos firmaet, forklarer Mads Andersen.

For dårlige forhold i kulminedrift

Årsagen til, at Industriens Pension tager skridtet helt ud og dropper kul, er flersidet.

Men først og fremmest handler det om, at særligt kulminedrift i årevis har kæmpet med at overholde basale vilkår for at drive ordentlig virksomhed.

- Vi tror på, at dialog er vejen frem. At vi med vores investeringer har en mulighed for at påvirke selskaber til at træffe andre og bedre valg. Men i lang tid har vi kunnet konstatere, at den dialog ikke har flyttet noget inden for kulindustrien. Og til sidst må man sige stop, siger Mads Andersen.

Investerer allerede i grøn energi

Selvom Industriens Pension går foran og nu dropper alle investeringer i kul, vil selskabet stadig placere medlemmernes penge i andre af de såkaldt sorte energikilder som olie og gas.

- Verden er ikke dér endnu, hvor vi kan undvære olie og gas. Hele vores transportsektor er stadigt afhængig af olie. Og hvis vi vil have, at vores varmeværker ikke skal bruge kul længere, har vi brug for gas til at klare den omstilling. Vi er ikke der, hvor vi kan lave grøn energi til at dække alle behov endnu, siger Mads Andersen.

Sammenlignet med kul forurener olie og gas markant mindre. På samme tid påvirker de sjældnere nærmiljøet i lige så høj grad eller udsætter deres ansatte for lige så dårlige arbejdsforhold, påpeger Mads Andersen.

- Samtidig er vi også en pensionskasse. Vi er sat i verden for at tjene penge til vores medlemmer, så deres virkelighed er bedre, når de går på pension, og det står vi ved, siger han.

- Men vi investerer allerede nu store summer i grøn energi og ejer blandt andet store andele af vindmølleparker og solceller. Det vil vi fortsætte med at se nærmere på, og som energikilderne udvikler sig, vil vi følge med i vores investeringer, siger Mads Andersen.

Greenpeace: Et stort skridt i den rigtige retning

Hos miljøorganisationen Greenpeace skaber det glæde, at Industriens Pension nu dropper alle investeringer i kulminedrift og kulindustri.

- Kul er klart det værste af de fossile brændstoffer. Når du dropper kul, har du taget et vigtigt og stort skridt i den rigtige retning, og vi synes, det er et rigtig godt signal, Industriens Pension sender til andre, siger Jens Mattias Clausen, klimapolitisk rådgiver for Greenpeace.

Han håber, at andre danske pensionsselskaber vil gå samme vej - og at Industriens Pension vil overveje at droppe dets andre investeringer i sort energi som olie og gas i fremtiden.