Det kan koste dyrt for arbejdsgivere at fyre ansatte, fordi de prøver at bruge fertilitetsbehandling til at blive gravide.

Det viser en dom fra Østre Landsret, hvor en 29-årig lagermedarbejder fra Køge netop har fået tilkendt 150.000 kroner i erstatning, fordi hendes arbejdsgiver kvitterede med en fyreseddel, da hun fortalte, at hun var i behandling mod barnløshed.

Dommen slår fast, at en arbejdsgiver ikke kan afskedige ansatte med den begrundelse, at de skal i fertilitetsbehandling. Det er første gang i Danmark, der falder dom i en sådan sag. 

Det er også slået fast, at det har samme konsekvenser at fyre en ansat, der forsøger at blive gravid via kunstig befrugtning, som ved traditionel graviditet.

- Jeg er meget glad for rettens afgørelse, og at der endelig er blevet sat punktum. Fyringen ramte mig meget hårdt. Fertilitetsbehandlingen var belastende nok i sig selv, siger den 29-årige, der ønsker at være anonym. 

Kvinden fik fuldt udbytte af behandlingen i form af en søn, der i dag er et halvt år. 

Mail var afgørende bevis

Landsretssagen blev ført af advokat Rune Asmussen fra 3F’s juridiske sekretariat.

- Det var påstand mod påstand - var hun blevet afskediget, eller bad hun selv om at blive afskediget? En mail fra arbejdsgiveren til 3F’s a-kasse, hvor begrundelsen for fyringen var angivet som “fertilitetsbehandling”, beviste klart, at der ikke bare var tale om en afskedigelse, men en afskedigelse på grund af hendes forestående fertilitetsbehandling, siger han.

Han understreger, at der er en høj grad af beskyttelse af kvinder, der er gravide eller på orlov på grund af graviditet.

- Den bør også gælde kvinder i fertilitetsbehandling. Det ville være uholdbart, hvis det var i orden at afskedige ansatte, der skal i fertilitetsbehandling med den specifikke begrundelse, at den pågældende skulle i fertilitetsbehandling, siger han.

Græd som pisket

Den 29-årige fortæller, at hun i december 2015 meddelte sin arbejdsgiver, at hun skulle påbegynde fertilitetsbehandling i januar 2016 og ville være væk fem til syv morgener over en treugers periode. Så havde han mulighed for at tage højde for fraværet i vagtskemaet.

- Han sagde til mig, at “så kan jeg ikke have dig”, og at jeg havde behandlet dem dårligt. Jeg havde slet ikke forventet den reaktion og blev meget ked af det. Jeg kunne jo godt lide jobbet. Jeg tog en truck, kørte over i en lagerhal og græd som pisket, siger kvinden, der havde det dårligt med at skulle slæbe sin arbejdsgiver i retten.

- Vi bor i samme nabolag. Men til sidst fik min samlever mig overbevist, og så tænkte jeg: “Nu gør jeg det fandeme”. Jeg er stolt af, at jeg gjorde det, og at dommen nu kan hjælpe andre kvinder i samme situation, fortæller hun.

Ifølge John Jakobsen, faglig sekretær i 3F Køge, er dommen vigtig.

- Vi er glade for afgørelsen, der jo blandt andet betyder, at man ikke længere behøver at være nervøs for at fortælle sin arbejdsgiver, at man skal i behandling mod barnløshed. Det manglede også bare, siger han.

Arbejdsgiver: Det er uretfærdigt 

Kvindens tidligere chef Ole Erlandsen, indehaver af Køge Korn A/S, føler sig urimeligt behandlet af det danske retssystem.

- Jeg tabte sagen, og hun fik erstatning. Jeg kunne med det samme høre på landsretsdommeren, at hun havde besluttet, at jeg skulle tabe sagen. Men sagen er, at medarbejderen selv kom og bad om at blive fyret, fordi hun skulle påbegynde fertilitetsbehandling. Hun ville ikke belaste firmaet med fravær og ville også gerne undgå karantæne i a-kassen. Jeg afviste at skrive en fyreseddel i første omgang, men gik alligevel med til det senere, siger Ole Erlandsen.

Hverken by- eller landsret troede altså på Ole Erlandsens forklaring, og han blev ud over erstatningen pålagt at betale sagsomkostningerne på knap 30.000 kroner.