Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: field_partner i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).

Vi er på vej mod, at det er folk med lange uddannelser, der som domsmænd og nævninge afgør sager. Det er et problem, mener formanden for Retspolitisk Forening.

De to landsretter i Viborg og København benytter også mange domsmænd og nævninge og er afhængige af, at de er repræsentative for den danske befolkning.
arkiv

Domstolene i Danmark mangler flere personer som chauffør Lone Børlum. Hun har i fire år virket som domsmand i Retten i Herning. En undersøgelse fra Justitsministeriet viser, at der forholdsvis er for få faglærte og ufaglærte, der fungerer som domsmænd og nævninge.

Undersøgelsen påpeger, at selvom over 22 procent af danske statsborgere har grundskolen som højeste gennemførte uddannelse, så er det samme kun tilfældet for 11 procent af de udpegede domsmænd og nævninge. På samme vis er gruppen med erhvervsfaglige uddannelser underrepræsenteret blandt de udpegede.

Hent rapporten “Lægdommeres repræsentativitet” som pdf

Til gengæld er folk med lange og mellemlange videregående uddannelser overrepræsenterede som domsmænd og nævninge. Det samme er ledere.

Skævhederne er et problem. Det mener advokat Bjørn Elmquist, der er formand for Retspolitisk Forening.

- Derfor bør vi gøre anstrengelser for at rette op, så forskellige samfundsgrupper er ligeligt repræsenterede som domsmænd og nævninge, siger Bjørn Elmquist.

Politikerne har bestemt, at domsmænd og nævninge skal være repræsentative for befolkningen ud fra en række parametre. Det er køn, aldersgrupper og indvandrere og efterkommere.

Tidligere har der forholdsvis været alt for få nydanskere. Men det blev der rettet op på ved den sidste udpegning  med virkning fra 1. januar i år. Det viser undersøgelsen fra Justitsministeriet.

Overdanmark skal ikke dømme Underdanmark

Reglerne siger ikke direkte, at der også skal være repræsentativitet med hensyn til uddannelse og job. Men Justitsministeriet har alligevel undersøgt det og fundet skævhederne.

Bjørn Elmquist mener så absolut, at der også skal være en ligelig fordeling af domsmænd og nævninge i forhold til uddannelse og beskæftigelse.

- Det må ikke ende med, at det er eliten, der sidder og dømmer i byretter og landsretter. Det skal ikke være Overdanmark, der straffer Underdanmark, advarer Bjørn Elmquist.

Han foreslår derfor, at 3F og andre fagforeninger gør en indsats for at få udpeget flere domsmænd og nævninge. Det samme opfordrer han idrætsforeninger og andre organisationer til. Den næste udpegning sker i 2023.

Svært hvis ene hvide dømmer sorte

Bjørn Elmquist siger, at vores system sådan set er bygget op på, at domstolene er uafhængige og træffer retfærdige afgørelser. Ideelt set dømmer enhver domstol uafhængigt af dommerkollegiets personlige baggrund og sympatier. Men sådan fungerer det ikke automatisk i praksis, tilføjer han.

- Vi har set i udlandet, hvordan tiltalte kan føle sig totalt fremmedgjorte i retten. Det kan ske, hvis det for eksempel i USA eller Sydafrika er en sort mand, der dømmes af ene hvide dommere.

- Det er måske heller ikke hensigtsmæssigt, at en tiltalt for voldtægt dømmes af ene kvinder. Det var et problem med underrepræsentationen af etniske minoriteter som nævninge og domsmænd. Når vi har fået rettet op på det, må vi tage fat på andre skævheder, opfordrer Bjørn Elmquist.

- Det er vigtigt, at retten fremtræder som uafhængig og neutral.

Ordblinde skal også være domsmænd og nævninge

3F-medlem Lone Børlum har dømt i retten 15-20 gange gennem fire år. Hver gang sammen med en anden domsmand og en juridisk dommer. Hun har blandt andet været med til at sende en tiltalt i fængsel i to år for vold.

Lone Børlum er i dag byrådsmedlem i Herning og formand for LO Herning-Ikast. Her var hun medlem af det grundlisteudvalg hos kommunen, der indstillede nye domsmænd og nævninge. Alle har mulighed for at melde sig som kandidater, og så vælger grundlisteudvalget blandt de tilmeldte.

- Der kom en ansøgning med stavefejl, men ordblinde skal også være repræsenterede, siger Lone Børlum. Domsmænd og nævninge behøver ikke skrive noget i retten. Det er den juridiske dommer, der skriver i retsbogen.

Lone Børlum har selv som domsmand følt sig fuldt respekteret af de juridiske dommere. Hun har også i en sag oplevet, at en af domsmændene havde en anden mening om dommen end den juridiske dommer og den anden domsmand, og det gav heller ingen problemer.

- Det er min klare opfattelse, at de juridiske dommere lytter til os, siger Lone Børlum.

Justitsministeriet har endnu ikke planer om en særlig indsats for at rette op på skævheder ved den næste udpegning af domsmænd og nævninge. Ministeriet er travlt optaget af corona, og den næste udvælgelse skal først ske i 2023. Udpegningen er for fire år.