Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: field_partner i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).

Der er stor forskel på forsikrings- og pensionsselskaber. Nogle mener, de er nødt til at overvåge for at hindre snyd, mens andre slet ikke bruger den metode.

I de seneste år har der været et stigende antal klagesager om overvågning.
arkiv

En række forsikrings- og pensionsselskaber benytter hemmelige videooptagelser af kunder til at forsøge at opdage snyd. Men omtrent lige så mange selskaber afviser at benytte overvågning. Det viser en undersøgelse fra brancheorganisationen Forsikring & Pension.

I de seneste år har der været et stigende antal klagesager om overvågning. Danmarks største pensionsselskab, PFA Pension, tabte for nylig sådan en sag og skal nu igen løbende betale penge til en syg kunde. Men PFA Pension mener stadig at have brug for at kunne bruge overvågning.

Også nummer to og tre på listen over Danmarks største selskaber benytter overvågning. Det er Danica og Velliv. Til gengæld siger det fjerdestørste selskab, Pensiondanmark, nej til den metode.

- Vi er temmeligt sikre på, at vi ikke kommer til at udbetale for meget, selvom vi ikke benytter overvågning, siger kundedirektør Flemming Tovdal Schmidt fra Pensiondanmark.

Sidste udvej

PFA har også lidt delvist nederlag i Ankenævnet for Forsikring i to andre sager, hvor detektiver har udspioneret syge kunder. Direktør Mikkel Lykke Larsen siger, at observationer kun sker i forholdsvist få tilfælde.

- Vi har sager, hvor observation er vores sidste tilbageværende mulighed for at nå til bunds i, om der bliver snydt, siger Mikkel Lykke Larsen, der leder PFA’s afdeling for skade og forsikring.

Tryg uden overvågning

Pensionsfælleskabet PKA er nummer otte på listen over Danmarks største, og selskabet har direkte været ude at proklamere, at de ikke benytter personobservationer. Det er ikke nødvendigt for os, siger selskabet.

Nummer ni i Danmark er Industriens Pension. Her har man også givet afkald på muligheden for at observere kunder.

- Vi er grundige med at gennemgå sagerne, inden vi tilkender ydelser for eksempelvis tab af erhvervsevne. Vi har derefter løbende kontakt med medlemmerne. Derfor er vi helt trygge ved udbetalingerne, siger forsikringsdirektør Joan Alsing fra Industriens Pension.

Nogle følger kommunernes afgørelser

Flere selskaber retter sig efter, hvad kommunerne gør. Hvis en kunde eller et medlem får tilkendt offentlig førtidspension, så får han eller hun også fra pensionsselskabet. Sådan foregår det for eksempel hos Sampension og Pensiondanmark.

- Kommunerne kan foretage en langt grundigere sagsbehandling, end vi kan. Derfor er vi helt trygge ved at rette os efter deres afgørelser, siger Flemming Tovdal Schmidt fra Pensiondanmark.

Kommunerne og Udbetaling Danmark følger også med i, om førtidspensionister får det bedre og måske begynder at arbejde igen.

- Derfor har Pensiondanmark heller ikke i den efterfølgende kontrol behov for personobservationer, siger Flemming Tovdal Schmidt.

Medlemmerne skal ikke frygte detektiver

Industriens Pension foretager selvstændige vurderinger af, om medlemmer skal have en ydelse for sygdom eller invaliditet. Bedømmelserne af erhvervsevnen foregår uafhængigt af kommunernes beslutninger om førtidspension. Men alligevel afviser Joan Alsing, at der er behov for udspionering af medlemmer eller andre af den slags metoder.

- Jeg har arbejdet med dette i over 20 år, og jeg er sikker på, at det er de rette, der modtager ydelser fra os. Vi har aldrig haft seriøse overvejelser om overvågning. Vi ønsker, at medlemmerne ikke skal frygte den slags personobservationer, siger Joan Alsing.

Hun fortæller, at Industriens Pension hvert år sender et brev til folk, der får ydelse for nedsat erhvervsevne for at høre, om de har fået det bedre. De skal bekræfte skriftligt, at deres erhvervsevne stadig er nedsat. Typisk er selskabet også i telefonisk kontakt med dem.

- Selv om mange er nedslidte af hårdt fysisk arbejde, så ser vi af og til, at nogle forsøger at begynde at arbejde igen. Når vi får besked om det, så stopper vi udbetalingerne til dem. Men mange gange må de opgive igen, og så genoptager vi ydelsen, siger Joan Alsing.

Ingen erfaring med, at nogle vil snyde

Nogle selskaber siger, at det er nødvendigt for dem at kunne foretage overvågning for at bekæmpe svig?

- Jeg kan kun fortælle om vores opfattelse, svarer Joan Alsing og fortsætter:

- Jeg har ingen erfaring med, at nogle snyder hos os. Hvis vi havde en fornemmelse af, at der foregik svig, så var vi nødt til at lægge en anden vinkel på det. Det er nemlig dyre ydelser, når medlemmer får udbetalt løbende for tab af erhvervsevne. Men medlemmerne er reelt nedslidte.

Rangordenen for selskaberne er målt på, hvor mange penge kunder og medlemmer samlet årligt indbetaler til deres ordninger.