På hospitalsstuerne løber sygeplejerskerne stærkt. Det samme gør tjenerne på landets restauranter. De mangler kort og godt kollegaer.

Ledigheden er rekordlav og beskæftigelsen høj, og flere brancher råber fortsat på flere hænder. Samtidig viser fremtidsudsigterne, at der på lang sigt vil mangle faglærte arbejdere.

Derfor er partierne under sidste måneds valgkamp kommet med bud på, hvordan de vil sikre flere hænder her og nu og i fremtiden. Alle med undtagelse af Enhedslisten har også luftet muligheden for omfattende reformer for at løfte arbejdsudbuddet.

Men er reformer entydigt vejen frem? Fagbladet 3F har spurgt to arbejdsmarkedsforskere, hvad politikerne kan gøre på både kort og langt sigt, for at der i fremtiden er nok hænder. De peger på otte oplagte knapper, der kan skrues på:

1. Erhvervsuddannelser skal gøres mere attraktive

Uddannelse er en vigtig vej til at sikre arbejdskraft ude i fremtiden. Det handler om at omstille systemet til de kompetencer, der er brug for – og det gælder særligt erhvervsuddannelserne, siger Thomas Bredgaard, der er arbejdsmarkedsforsker ved Aalborg Universitet og leder af Center for Arbejdsmarkedsforskning.

- Når vi kigger på prognoser omkring uddannelse og kompetencer, bliver der et overskud af ufaglærte og et underskud af faglærte. Så man skal have løftet nogle ufaglærte til faglærte, siger Thomas Bredgaard.

Det gælder særligt i forhold den grønne omstilling af samfundet.

- Man skal have nogle grønne kompetencer og nogle faglærte kompetencer, som der bliver mangel på i forhold til den grønne omstilling, siger Thomas Bredgaard.

Reformeringen er allerede i gang, men har ikke slået igennem.

- Man har allerede lavet dimensionering og reduceret de uddannelser, hvor der er er stor arbejdsløshed. Man har bare endnu ikke fået hul på at gøre erhvervsuddannelserne mere attraktive. Sådan at det er et mere naturligt valg for de unge, siger Thomas Bredgaard.

2. Flere ikke-vestlige indvandrere skal i job

Et fornuftigt sted at starte er hjemme hos os selv.

Sådan siger Frederik Thuesen, der er seniorforsker hos VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, med henvisning til de mange ikke-vestlige indvandrere, der i Danmark stadig står uden for arbejdsmarkedet. 

- På de seneste tal kan vi se, at det går meget godt med at få ikke-vestlige indvandrere i job – både mænd og kvinder. Det skal man blive ved med at arbejde på politisk, siger Frederik Thuesen.

Der er p.t. en beskæftigelsesprocent hos ikke-vestlige minoritetskvinder på 57 procent, så der er stadig et godt stykke op til de etnisk danske kvinder på 78 procent.

- Det viser, at der er et potentiale her. Også blandt mændene, som ligger lavere end danske mænd, siger Frederik Thuesen.

3. Mere efteruddannelse og opkvalificering af ledige

Når det kommer til ikke-vestlige indvandrere, kan det være en hindring, at de ikke har de rette kvalifikationer til arbejdsmarkedet. Og at deres sprogkundskaber ikke er gode nok.

- Det er et problem i forhold til tilførsel af arbejdskraft, at særligt en stor del af mændene med anden etnisk baggrund kommer ind på arbejdsmarkedet, og så ryger de ret hurtigt ud igen. Det er sandsynligvis, fordi deres sprogkundskaber og uddannelser ikke er gode nok. De kan for lidt, simpelthen. Derfor er de nogle af de første til at ryge ud igen, siger Frederik Thuesen.

Mere efteruddannelse kan ifølge Frederik Thuesen være med at fastholde dem i arbejdet.

- Man kunne med fordel lade sig inspirere af Sverige, hvor de er rigtig gode til at give indvandrere noget brobyggende efteruddannelse, siger Frederik Thuesen.

Mere efteruddannelse er i øvrigt også en knap, der kan skrues på i forhold til ufaglærte med dansk baggrund.

4. Giv plads til handicappede og kronisk syge

En anden gruppe, der står udenfor arbejdsmarkedet og banker på, er folk med handicap eller kronisk sygdom.

- De danske handicaporganisationer har vurderet, at der er omkring 50.000 personer med handicap, som er jobparate og kan tiltræde job inden for 14 dage. Så der er en stor ressource her, som ikke bliver udnyttet, siger Thomas Bredgaard fra Aalborg Universitet.

Det bakker Frederik Thuesen fra VIVE op. Han mener, at der stadig ligger et stort potentiale i fleksjobordningen.

- Der er stadig mange med handicap, som gerne vil have et job, men ikke kan få det. Her kan forskelsbehandling blandt andet være en barriere. Altså at arbejdsgivere er tilbøjelige til at fravælge folk med handicap, siger Frederik Thuesen.

Arbejdsgiverne skal være bedre til at tænke lidt ud af boksen. En konkret løsning kan være det, man kalder “job carving”, hvor man tilpasser jobbet efter medarbejderens kvalifikationer og fysiske kunnen.  

- Man kan for eksempel godt have en regnskabsmedarbejder, der sidder i kørestol. Han/hun kan muligvis ikke rende rundt og servicere kunder, men kan godt sidde i en regnskabsafdeling, siger Frederik Thuesen.

5. Skær i ydelser

I tidligere reformer på arbejdsmarkedet har et udbredt greb været at skære i ydelser. Det kan også komme i spil i kommende reformer, men det risikerer at øge uligheden.

- Under Helle Thornings regering blev der lavet en hel del reformer, hvor man skar i ydelserne. Man skar i sygedagpengene, førtidspensionen og de almindelige dagpenge. Det gjorde man med henblik på, at det bedre skulle kunne betale sig at arbejde, siger Thomas Bredgaard.

Men det greb kan komme til at gøre rigtig ondt på dem, der allerede har det svært.

- Det er ret omdiskuteret, hvor godt den type reformer egentlig virker. Det virker godt på dem, der kan reagere på det økonomiske incitament og kan tage et arbejde, men dem, der ikke kan, bliver bare fattigere, siger Thomas Bredgaard.

6. Få mere udenlandsk arbejdskraft ind i landet

Et kendt greb, som også har været et emne i valgkampen, er at tiltrække mere udenlandsk arbejdskraft. Det er effektivt på kort sigt, men på den lange bane en usikker vej til flere hænder, fortæller Thomas Bredgaard.

- På kort sigt kan man gøre noget for at tiltrække mere arbejdskraft fra udlandet. Både fra tredjeverdenslande i forhold til beløbsordninger, og i det hele taget gøre det attraktivt for udlændinge at arbejde i Danmark, siger Thomas Bredgaard.

Lige nu er hver ottende arbejder i Danmark udlænding. Thomas Bredgaard understreger dog, at den udenlandske arbejdskraft primært skal tænkes på kort sigt, for det er også ofte disse medarbejdere, der er de første til at ryge ud igen, når der skal fyres. 

- Når vi kommer ind i det nye år, ser konjunkturerne ud til at vende, og så kommer beskæftigelsen til at falde. Og det er særligt den udenlandske arbejdskraft, der bliver ramt. Den udenlandske arbejdskraft er den mest fleksible buffer, siger Thomas Bredgaard.

7. Være bedre til at holde på den udenlandske arbejdskraft

Man kan også forsøge at fastholde den udenlandske arbejdskraft i de erhverv, der også på langt sigt vil mangle hænder. Alt tyder på, at der vil mangle faglærte i fremtiden, og netop her har særligt østeuropæere været en god kilde til arbejdskraft. Men det kniber med at holde fast på arbejderne. 

- Jo mere de østeuropæiske lande får gang i deres egen økonomi, jo mere kommer der også konkurrence om deres arbejdskraft. Her kunne det være en idé at gøre mere for at holde fast på dem, siger Frederik Thuesen.

Han fremhæver et eksempel fra Frederikshavn Kommune, hvor man havde ansat én til specifikt at hjælpe en gruppe østeuropæiske arbejdere med at falde til. Blandt andet i forhold til sproget.

Samtidigt kan man brande Danmark som et land, hvor det er rart for udlændinge at blive boende.

- Man kan vel sige, at vi danskere har det konkurrenceparameter, der handler om, at vi har en relativt god livskvalitet og en god work-life-balance. At det kan faktisk godt lade sig gøre både som mand og kvinde at have et godt familieliv, samtidig med at man arbejder, siger Frederik Thuesen.

8. Og så kan arbejdsgiverne hæve lønnen

Et af de steder, hvor arbejdsgiverne råber om akut arbejdsmangel, er i restaurationsbranchen. Men det kan ifølge Thomas Bredgaard være svært for politikerne at sætte ind her.

- Det er jo typisk ufaglært arbejdskraft, de skal bruge. Det tror jeg er svært politisk at gøre noget ved. Jeg tror i virkeligheden mere, det handler om, at arbejdsgiverne skal prøve at gøre sig attraktive for de ufaglærte og den unge arbejdskraft, siger Thomas Bredgaard.

Det kan eksempelvis være ved at hæve lønnen og sikre bedre arbejdsvilkår. En lære, vi kan tage ud af corona-pandemien:

- Man kunne tiltrække både unge, udsatte borgere og ældre til at arbejde i test- og vaccinationscentre, fordi de fik en rigtig høj løn der. Så løn har faktisk betydning – det synes jeg tydeligt, at vi så der. Men selvfølgelig også arbejdsvilkår generelt, siger Thomas Bredgaard.