Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: field_partner i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i include() (linje 7 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/templates/node/node--article--link-to-article.tpl.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).

Op mod 2.000 håndværkere ansat på funktionærlignende vilkår kan være blevet snydt for feriepenge og pension. 3F opfordrer til at finde sine gamle lønsedler frem.

Knap 100 medarbejdere i tømrervirksomheden Jakon har fået en efterbetaling på samlet 1,2 millioner kroner.
Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix

Er du håndværker og arbejder på funktionærlignende vilkår med fast månedsløn og fuld løn under sygdom, så kan der være god grund til at kigge dine gamle lønsedler igennem.

En fagretslig sag, som 3F har ført på vegne af de ansatte i tømrervirksomheden Jakon, er nemlig endt med en klækkelig efterbetaling på én millioner kroner til knap 100 medarbejdere. Det svarer til 10.000 kroner pr. næse i gennemsnit.

De 100 Jakon-medarbejdere er alle ansat på det, der i Bygningsoverenskomsten kaldes for “funktionærlignende ansættelsesvilkår”, og striden har handlet om, hvorvidt medarbejderne har ret til feriepenge og pension af den særlige opsparing, som følger med de funktionærlignende vilkår.

Efter først en kendelse i 2019 og senest et forlig mellem Jakon og 3F i november 2020 er sagen altså faldet ud til fordel for de ansatte, og det har ikke kun betydning for medarbejderne i Jakon.

- Det er en kompliceret sag, men på bundlinjen står nu, at alle, der er eller har været ansat på funktionærlignende vilkår, har krav på efterbetaling af feriepenge og pension af deres særlige opsparing, hvis de ikke har fået det, siger Anders Lange, der er faglig sekretær i 3F’s københavnske afdeling for bygningsarbejdere, BJMF.

Omkring 2.000 kan have penge til gode

3F Byggegruppen, der organiserer bygningsarbejdere over hele landet, vurderer, at omkring 2.000 lønmodtagere i byggebranchen er ansat på de særlige funktionærvilkår.

Anders Lange opfordrer til, at man finder sine gamle lønsedler frem og kontakter sin lokale 3F-afdeling, hvis man har været ansat på funktionærlignende vilkår i perioden 2007 og frem til i dag.

- Ret skal være ret, og folk skal have deres penge. Men det kræver, at man kan dokumentere sine lønforhold, og det er ikke alle arbejdsgivere, der gemmer oplysninger så langt tilbage, siger Anders Lange.

Godt samarbejde

Jakon er et af landets største håndværkerfirmaer og har omkring 300 ansatte. Heraf er omkring 100 ansat på funktionærlignende vilkår – det er især værksteds- og servicemedarbejdere på hovedsædet i Ballerup og tømrersjak, der arbejder med renovering.

I december 2019 kom en kendelse i voldgiftsretten, som pålagde Jakon at efterbetale 1,2 millioner kroner til sine funktionæransatte, og i november 2020 indgik virksomheden så forlig med 3F om, at perioden for efterbetaling skulle udvides, ligesom tidligere funktionæransatte også skulle have efterbetaling.

Fællestillidsmand i Jakon, Brian Rünitz, er glad for resultatet.

- Det har ikke været bevidst snyd fra Jakons side. Vi medarbejdere har et supergodt samarbejde med firmaet, men nogle gange er der nogle ting, man ikke kan blive enige om, og så er det bedst at få det behandlet i det fagretslige system, siger han.

Vil også ansætte på funktionærvilkår fremover

Direktør i Jakon, Stein Pettersen, er tilfreds med, at der er fundet en løsning, og han vil også fremover ansætte medarbejdere på funktionærlignende vilkår.

- Det vil vi fortsætte med, for det er en måde at tilgodese forskellige behov hos vores ansatte og holde på dem, siger han.

Han mener dog også, at man skal være opmærksom på, at der ikke bliver for stor forskel i vilkårene for timelønnede og funktionæransatte.

- Vores funktionærsvende har jo længere opsigelsesvarsel og en ekstra årlig fridag med løn, og jeg kan godt frygte, at det vil skabe misundelse blandt kollegaerne, hvis den ene gruppe får goder, som den anden ikke har, siger han.

Tidligere ansatte har penge til gode

Jakon mangler stadig at finde frem til et antal tidligere ansatte fra perioden 2007-2015, som har penge til gode.

Firmaet opfordrer derfor tidligere ansatte til at tage kontakt, hvis man har været ansat på funktionærlignende vilkår i den periode og har gemt sine lønsedler.