Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).

Byggefirmaet Dk Builders ApS underbetalte i stor stil pakistanske arbejdere og har milliongæld til 3F for brud på overenskomsten. Nu er selskabets to forhenværende direktører indstillet til konkurskarantæne.

De to pakistanske brødre Basharet Hussain og Shabbir Hussain tjente typisk 2.000 til 4.000 kroner om måneden, mens de arbejdede i Danmark.
Privat

To tidligere direktører for tre pakistanske ofre for menneskehandel i Danmark kan se frem til at få en retssag om konkurskarantæne imod sig.

De to bagmænd var direktører for byggefirmaet Dk Builders ApS fra Mørkøv på Nordvestsjælland, inden selskabet i efteråret 2018 kom under konkursbehandling.

Fagbladet 3F er kommet i besiddelse af et brev fra kuratoren for konkursboet efter Dk Builders ApS til selskabets kreditorer. I brevet skriver advokat og partner hos advokatfirmaet Advodan i Holbæk Finn Jørgensen, at han indstiller selskabets to forhenværende direktører til konkurskarantæne. 

“Vedrørende selskabets pligt til at angive - og betale - A-skat, arbejdsmarkedsbidrag og moms kan jeg oplyse, at der i nogle perioder er sket angivelser - men ikke betalt. Og i andre perioder er der hverken sket angivelse eller betaling,” skriver kuratoren i brevet og fortsætter:

“Selskabets pligt til såvel at angive og betale A-skat, arbejdsmarkedsbidrag og moms er således tilsidesat.”

Læs også: Byggefirmaer skylder knap 10 millioner kroner efter løndumping

Direktør: Bilag lå på ødelagt computer

Konkurskarantæne betyder, at en person i en periode får et forbud mod at deltage i ledelsen af en virksomhed, hvor personen ikke hæfter personligt og ubegrænset for virksomhedens forpligtelser. En konkurskarantæne vil som udgangspunkt blive pålagt for tre år.

Når en person bliver pålagt konkurskarantæne, bliver vedkommende optaget i et register, som der ikke er offentlig adgang til.

Advokat Finn Jørgensen oplyser til Fagbladet 3F, at han ikke kan udtale sig om sagen om konkurskarantæne mod Dk Builders ApS.  

I brevet til kreditorerne skriver Finn Jørgensen også, at han ikke har kunnet få udleveret nogen regnskabsbilag, samt at Dk Builders ApS’ pligt ifølge bogføringsloven til at opbevare regnskabsbilag er “tilsidesat”.

Ifølge kuratoren har selskabets første direktør oplyst, at han ikke har bilagene, fordi de lå på en computer, som er ødelagt.

Op til retten at afgøre

Den anden tidligere direktør for Dk Builders ApS, Madasar Ahmed, bekræfter over for Fagbladet 3F, at der er en sag om konkurskarantæne imod ham og hans søn. Madasar Ahmed gør opmærksom på, at det er op til retten at afgøre sagen.

- Kuratoren kan mene, hvad han vil. Det er ikke det, vi skal gå efter. Der er nogle regler, siger han.

Kuratoren skriver, at du i “særdeleshed har undladt at tage hånd om de manglende, pligtmæssige angivelser og indbetalinger af A-skat, arbejdsmarkedsbidrag og moms.” Hvad siger du til det?

- Det kan jeg ikke udtale mig noget som helst om. Når jeg kommer i retten, så kommer alting frem. Vi må vente at se, hvad der sker. Jeg overlader det til systemet, og så må vi slås med det. Kuratoren er jo ikke en dommer, siger Madasar Ahmed.  

(Artiklen fortsætter under billedet)

De to pakistanske brødre har været med til at bygge parcelhuse på Torpet i Holbæk.
De to pakistanske brødre har været med til at bygge parcelhuse på Torpet i Holbæk. FOTO: Privat

Snød med beløbsordningen

Dk Builders ApS har været underentreprenør på et byggeri af huse og lejligheder i Holbæk.

Firmaet beskæftigede i 2017 og 2018 mindst en håndfuld pakistanere på byggeriet, heriblandt 41-årige Basharet Hussain og 49-årige Shabbir Hussain, der er medlemmer af 3F.

De to brødre var via deres ansættelseskontrakter blevet lovet mellem 33.000 og 35.000 kroner i løn om måneden. Disse lønninger var nok til, at pakistanerne kunne bo og arbejde lovligt i Danmark efter reglerne i den såkaldte beløbsordning.

Men ofte modtog de to pakistanere en betaling, der svarer til blot omkring 2.000-4.000 kroner om måneden.

Center mod Menneskehandel har vurderet, at de to pakistanere samt en landsmand har været ofre for menneskehandel til tvangsarbejde hos Dk Builders ApS.

For nylig fik brødrene tilkendt i alt godt 660.000 kroner fra Lønmodtagernes Garantifond, LG, fordi de blev snydt for løn, pension og feriepenge, mens de arbejdede for Dk Builders ApS. 

Milliongæld til 3F

Af en opgørelse fra kuratoren fremgår det, at han ikke har registreret nogen aktiver i Dk Builders ApS - men passiver for knap tre millioner kroner.

Blandt andet har byggeselskabet en gæld på over 2,3 millioner kroner til 3F, som fagforbundet nu forsøger at inddrive ved juridisk hjælp. Det skyldige beløb skyldes, at Arbejdsretten i marts 2019 dømte Dk Builders ApS til at betale pengene til 3F for brud på overenskomsten.

Fagbladet 3F har bedt Skifteretten i Holbæk om oplysninger om sagen. Men skifteretten oplyser, at sager om konkurskarantæne er “tophemmelige”, og at retten ikke kan komme med oplysninger om sådanne sager. 

Ifølge Madasar Ahmed har retten endnu ikke fastsat et tidspunkt for retssagen imod ham og hans søn.