Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).

Catalin Aurel Ciuca hævdede, at han ville gå fallit af at indgå overenskomst med 3F. Nu kan hans firma vende et minus til en omsætning på mere end fire millioner kroner på at masseaflive mink.

Den rumænske direktør Catalin Aurel Ciuca indgik overenskomst med 3F, selvom han mente, at det ville få hans virksomhed til at gå konkurs. Sådan er det langtfra gået.
3F og Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Beslutningen om at aflive samtlige danske minkbesætninger af frygt for en muteret corona-virus har bragt regeringen på glatis og fået minkavlere på barrikaderne.

Men for den rumænske direktør Catalin Aurel Ciuca er den omstridte beslutning en guldrandet forretning.

Direktørens firma, Christian Mink Services, har nemlig indgået en eksklusiv aftale med Fødevarestyrelsen om at aflive flere millioner mink.

Christian Mink Services har haft 200 primært rumænske medarbejdere i sving med opgaven, og for hver medarbejder har firmaet faktureret Fødevarestyrelsen knap 3.200 skattekroner om dagen.

Ifølge Fagbladet 3F’s udregning står Catalin Aurel Ciuca til at omsætte på den gode side af fire millioner kroner på masseaflivningerne.

Direktøren regner også selv med et millionbeløb.

- Jeg tror, vi kommer til at tjene omkring 2,6 millioner efter skat. Det er mange penge på en kort periode. Men nu, hvor vi er blevet færdige og har dræbt alle mink på de farme, hvor vi har været, er der ikke længere noget arbejde at få i minkbranchen, siger Catalin Aurel Ciuca til Fagbladet 3F.

Milliongevinsten skal ses i lyset af, at Christian Mink Services i 2019 havde røde tal på bundlinjen og kom ud med et minus på 36.708 kroner.

Fik kritik for underbetaling

Mediet Journalista har fået en aktindsigt fra Fødevarestyrelsen, som viser, at der udbetales et dagligt beløb på 2.550 kroner plus moms for hver medarbejder, Christian Mink Services leverer.

Med moms er det 3.187,50 kroner hver dag for hver af de 200 minkarbejdere.

Catalin Aurel Ciuca vil ikke selv oplyse de konkrete tal, men Fødevarestyrelsen bekræfter over for Fagbladet 3F, at beløbet står til troende.

Den rumænske direktør har arbejdet med mink i Danmark i de sidste 12 år, heraf fire år med eget firma.

Christian Mink Services hyrer rumænske vikarer til det hårde arbejde og har tidligere fået kritik for at underbetale minkarbejderne.

Catalin Aurel Ciuca har tidligere udtalt til Nordjyske, at han har aflønnet nogle af sine folk med 115 kroner i timen.

Minkarbejdere tjener 30.000 kroner

I midtoktober, efter at Christian Mink Services havde fået den første kontrakt på at aflive corona-smittede minkbesætninger i Nordjylland, igangsatte 3F Midtvendsyssel en konflikt for at få firmaet til at indgå overenskomst for sine ansatte.

Da Catalin Aurel Ciuca modvilligt underskrev overenskomsten, var han sikker på, at det ville få ham til at gå fallit.

Sådan er det altså langtfra gået – den rumænske direktør tjener nu millioner på den kaotiske udvikling i corona-epidemien.

Ifølge formand for 3F Midtvendsyssel, Per Kjeldsen, har overenskomsten også sikret de rumænske minkarbejdere en god løn.

- De får en fast løn på 30.000 kroner om måneden, og jeg tør godt sige, at hvis det ikke havde været for os, så havde de ikke haft de samme vilkår, siger Per Kjeldsen.

- Det har hele tiden været vores hensigt at få et tillidsfuldt forhold til de rumænske minkarbejdere, så vi løbende kunne hjælpe dem med deres arbejdsvilkår. Men vi må erkende, at det har været svært at trænge igennem til dem. De kommer fra et land med stor mistillid til fagbevægelsen, men vi prøver stadig på at få kontakt til dem, fortsætter fagforeningsformanden.

Vil rengøre bagerier

Catalin Aurel Ciuca glæder sig over de millioner, der ruller ind på firmakontoen, men han frygter samtidig for fremtiden.

- Jeg brokker mig ikke. Men det er også trist, at minkindustrien lukker ned. Nu kan jeg ikke fortsætte i den branche. Når man har et firma som mit, har man øjnene rettet på fremtiden, og jeg er ikke glad for udsigterne, siger han.

- I oktober sagde du, at du ville gå konkurs, hvis du skulle tegne overenskomst. Mener du stadig det?

- Nej. Det var, fordi jeg ikke helt forstod det. Efter at jeg har lavet aftalen med 3F, har jeg fundet ud af, at det ikke gør den store forskel. For jeg betaler altid mine folk ordentligt. Deres løn afhænger af, hvor meget kunderne betaler for opgaverne, og det er gået op og ned.

Selvom der snart ikke er flere opgaver at få i den danske minkindustri, vil Catalin Aurel Ciuca fortsætte sin vikarforretning, blandt andet med rengøring af bagerier, fortæller han.

Politiet: Ordentlige forhold

Ifølge vicepolitiinspektør i Nordjyllands Politi, Henrik Skals, der har fungeret som leder af det lokale beredskab, der har tilset situationen med aflivning af flere millioner mink på de nordjyske farme, har de rumænske minkarbejdere haft fine forhold.

- De er rykket rundt i forbindelse med opgaverne for Fødevarestyrelsen. De har boet på hoteller eller i beboelsesvogne. De er blevet testet mindst en gang om ugen for corona og har også skullet fremvise en negativ test, der var mindre end 72 timer gammel, da de kom hertil, siger han.

Vicepolitiinspektøren oplyser også, at kun få af de 200 vikarer fra Christian Mink Services har fast bopæl i Danmark.

- Men hovedparten har et dansk cpr-nummer og betaler skat i Danmark, siger Henrik Skals.