Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: field_partner i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).

3F’ernes pensionsselskaber satser stort på byggeri som en måde at øge medlemmernes pensionsformue. Seneste skud på stammen er bæredygtige bydele på Amager og i Aarhus.

Flere og flere af dine pensionspenge bliver investeret i byggeri i landets største byer. Her er det Banegraven i Aarhus, hvor PensionDanmark skal være med til at bygge en hel ny bæredygtig bydel.

Du indbetaler til pension hver måned. Men hvordan yngler dine penge egentligt og bliver til flere?

For 3F’ernes to største pensionsselskaber, PensionDanmark og Industriens Pension, er svaret oftere og oftere investeringer i byggeri og ejendomme.

De seneste bud er store bydele i Aarhus og København.

- Vi forventer at øge vores ejendomsinvesteringer i Danmark betydeligt de kommende fem år, og i den forbindelse kommer projektbyggeri som Åbyen i Aarhus formentlig til at stå for en del af væksten, siger Jan Østergaard, der er chef for unoterede investeringer i Industriens Pension.

Mens Industriens Pension skal bygge 190 boliger i Åbyen i Aarhus, har PensionDanmark gang i hele to nye bydele i samme by.

Her skal områderne Trælasten og Banegraven omskabe gammelt industriområde og jernbanespor til nye boliger - og dermed til flere penge på din pensionsopsparing.

Boliger for menigmand

Størst er dog projektet på Amager.

Her skal PensionDanmark være med til at bygge en helt ny bydel med plads til 2.000 nye bæredygtige boliger på et hjørne af Amager Fælled.

Vejlandskvarteret, som området hedder, er stadig kun på tegnebrættet, men byggeriet får alligevel positive konsekvenser for 3F’erne på flere måder.

Først og fremmest går overskuddet fra projektet tilbage til pensionsopsparingerne. Samtidig bliver hver fjerde bolig i den nye bydel almene boliger - og altså til at betale for menigmand.

- Det er selvfølgelig i vores ånd, at PensionDanmark her har en mulighed for at bygge kvalitetsboliger centralt i København tæt på by og natur, som samtidig bliver blandt de billigste nybyggede boliger i byen, siger Marius Møller, der er ejendomsdirektør hos PensionDanmark.

Oven i dette skal byggepladsen være i gang i næsten 10 år, før projektet er færdigt. Det vil skabe arbejde til over 500 mand årligt, heraf mange 3F’ere, som vil kunne arbejde under ordnede forhold.

- Alle de krav, vi har til sikkerhed, overenskomst, udenlandsk arbejdskraft og lærlinge, samt vores meget nøje kontrol af totalentreprenører og leverandører, vil også komme til at gælde under byggeriet af Vejlandskvarteret, som det gør på vores andre byggepladser, siger Marius Møller.

Bygger bæredygtigt

I det hele taget er tankerne omkring, hvordan man bygger på en ordentlig måde, noget der fylder hos pensionsselskaberne.

Ud over, at de ansatte får ordentlige vilkår og løn, så har sammensætningen af boligtyper, så der både bliver boliger til studerende, lønmodtagere, pensionister og børnefamilier, en del af tankerne bag mange af de projekter, som PensionDanmark er en del af.

Oven i dette har selskabet klare mål for, at byggerierne skal være bæredygtige. Således bliver Vejlandskvarteret et særligt bæredygtigt byområde med en såkaldt DGNB-certificering.

Det betyder blandt andet, at Vejlandskvarteret skal bygges mest i træ - fordi det har en lavere CO2-belastning og giver konkurrencedygtigt byggeri på kvalitet og pris.

- Vi har lagt en klar strategi om, at vi skal bygge bæredygtigt hos PensionDanmark. Det gør vi, både fordi det giver mening at tænke over, hvordan vi bygger med sunde materialer og dermed også skaber sunde arbejdspladser for vore medlemmer. Men også fordi det bliver efterspurgt i fremtiden, at man bygger med omtanke. Og på den måde sikrer vi også vores medlemmer det bedst mulige afkast i mange år frem, siger Marius Møller.