Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).

Markedet for brugte biler er vendt på hovedet. På Bilbasen har man historisk få biler til salg, og derfor er det i dag sælgers marked, hvor du kan få langt mere for din brugte bil, end du plejer.

Du kan få gode penge for din brugte bil lige nu.
Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Lige nu ser man tendenser på brugtmarkedet, der ikke før er set i samme omfang. I begyndelsen af maj var der over 74.000 biler til salg på Bilbasen. Nu er der i omegnen af 57.000 biler til salg. Det er et udsving på 24 procent, som ifølge Bilbasens markedsanalytiker, Jan Lang, ikke er set før – i hvert fald ikke i hans tid.

Fra midten af april og frem til nu har der været historisk høj efterspørgsel på brugte biler. Den store efterspørgsel har gjort, at udbuddet af brugte biler er faldet, fordi der ikke er kommet nye brugte biler ind i forretningen til erstatning for de biler, som forhandlerne har solgt.

Men hvad skyldes det? Og hvorfor betyder det, at du i dag kan tage flere penge for din brugte bil?

Disse biler er steget mest i værdi

Det generelle udbud af brugte biler på Bilbasen er faldet med omkring 25 procent, men udbuddet af mikro- og minibiler er mere end halveret.

Det skyldes, at rekordmange pendlere har skiftet den kollektive trafik ud med privat bil i kølvandet af Covid-19.

Da udbuddet af brugte biler er markant lavere, mens efterspørgslen er højere, presses priserne op.

Derfor kan du få væsentligt mere for din brugte bil, end du kunne for bare et halvt år siden. Særligt hvis du ligger inde med en mikro- eller minibil.

Læs også: Hvilke typer bilister kan du (heller) ikke lide?

Årsagen er ingen overraskelse

Den stigende efterspørgsel, der nu har resulteret i lavt udbud af brugte biler, skyldes selvfølgelig Covid-19. Køberne, der står bag den store efterspørgsel, er tidligere pendlere, som før har brugt den kollektive trafik i form af bus og tog, men nu ønsker egen mindre eller mellemstor pendler-bil grundet pandemien.

Hertil har Covid-19 også medført, at der er sat en prop i de kanaler, som forhandlerne normalt bruger til at fylde forretningen op med. Bilforhandlerne benytter sig typisk af større bilauktioner, hvor store flådeejere, som udlejnings- og leasingselskaber, sælger ud af deres flåder, når bilernes leasingperiode er slut.

SE OGSÅ: Gør-det-selv: Sådan sætter du din bil til salg

Grundet Covid-19 har udlejningsselskaberne set et drastisk fald i antal kunder, hvorfor flådebilerne skal bruges mindre og udskiftes mere sjældent. Også leasingselskaberne har oplevet mindre udskiftning i deres flåder, og det resulterer i færre biler, som kan sættes til salg på bilauktionerne og videre ud til brugtvognsforhandlerne.

Slutteligt er der også den Covid-19-betingede faktor, at mange bilfabrikker har været lukket helt ned. Importørerne har ikke kunne lede nye biler ud i markedet, hvilket sætter en stopper for markedets naturlige cyklus. Kunder har ikke kunne købe nye biler, hvorfor de heller ikke har indleveret brugte byttebiler hos forhandleren, som et led i købet.

Nybilskøbere vinder mest

Situationen på brugtmarkedet er, at det er sælgers marked. Derfor kan du, som illustreret, få mere for din brugte bil, end du har kunne før. Men skal du erstatte din brugte bil med en anden brugt bil, er det klart, at denne også vil være steget tilsvarende.

Dem, der vinder mest, er derfor de, der vil erstatte deres brugte bil med en fabriksny bil. Dét kan være særligt interessant, hvis man har overvejet en grøn omstilling af sin egen vognpark. Priserne på fabriksnye biler er nemlig ikke steget, og forhandlerne er, oven på Covid-19, meget interesserede i at sælge dig en ny bil – og tilmed give dig en god aftale.

LÆS OGSÅ: Sjoveste bil under 100.000 kr.

Tag derfor gevinsten fra dit brugtbilsalg, og skyd det i en ny bil, hvis du vil udnytte markedssituationen bedst muligt. Det er nemlig historisk attraktivt at sælge sin brugte bil lige nu.

Hertil er Bilbasens markedsanalytiker ikke i tvivl, når han bliver spurgt til, hvordan man som bilejer skal forholde sig til dét:

- Dét skal man bare udnytte efter min opfattelse, siger Jan Lang.