Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: field_partner i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).

Folkeskolen bliver mere og mere opdelt, og børn mødes i mindre grad på tværs af sociale lag. Ressourcestærke familier klumper sig sammen i rige kvarterer, og det efterlader andre områder, hvor indkomsten er mindre, karaktererne er lavere, og færre børn begynder på en ungdomsuddannelse.

Hjerting Skole ligger i et smørhul, hvor indbyggerne tjener mange penge, og eleverne får høje karakterer. 11 kilometer derfra ser det helt anderledes ud.

Zoom ud fra dit nabolag, og kig på dem, du bor omkring. Måske tænker vi ikke over det til daglig, men vi ligner i stigende grad dem, vi bor ved siden af.

Det smitter af på folkeskolen, hvor vores børn oftere sidder ved siden af nogen, der kommer fra samme baggrund som dem selv.

Der bliver nemlig færre af de såkaldt blandede skoler. I 2007 var næsten 40 procent af folkeskolerne blandede. I 2019 var det faldet til 28 procent.

Det viser tal fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

For at være en blandet skole skal der være nogenlunde lige mange elever fra alle fem forskellige indkomstgrupper i samfundet.

Folkeskolen afspejler velstanden

At vi bor mere opdelt, har konsekvenser for vores børn. Folkeskolerne i højindkomstområder har generelt en højere afgangseksamen og sender flere elever videre på en ungdomsuddannelse.

Hvordan børn klarer sig i folkeskolen, er nemlig i høj grad bundet op på, hvor de vokser op.

Det forklarer Rasmus Landersø, der er forskningsleder i Rockwool Fonden og blandt andet forsker i uddannelse og ulighed.

- Folkeskolen er på overfladen lige for alle, men reelt set langtfra ens. Vi har ikke en skole, som giver alle det samme. Kvaliteten varierer meget på tværs af områder, siger Rasmus Landersø.

Stor forskel inden for bygrænserne

Det kan man for eksempel se i Esbjerg.

Forstaden Hjerting er et af de mest eksklusive kvarterer i Jylland. Gennemsnitsindkomsten er høj, og det samme er børnenes karakterer. Hele 8,1 lød gennemsnittet på i 2021 for niendeklasseseleverne på Hjerting Skole, hvor tæt på alle eleverne begynder på en ungdomsuddannelse.

Anderledes ser det ud i Esbjergs nordlige bydel, Kvaglund. Sognets gennemsnitsindkomst er næsten det halve af Hjerting Sogns, og en del af kvarteret er på listen over udsatte boligområder.

Det afspejler sig i børnenes skolegang. I 2021 var karaktergennemsnittet på Kvaglundskolen 6,6, og mere end hver femte gik ikke videre på en ungdomsuddannelse, viser de seneste tal fra 2018.

- I gamle dage var det forskellen på land og by, der skabte uligheden. I dag er Danmark stadig delt i to – nu ser vi også forskellen inden for byerne, siger Rasmus Landersø.

Indkomst er symptom på underliggende faktorer

Men det er ikke forældres velstand eller indkomst i sig selv, der er afgørende for, hvordan børnene klarer sig. Indkomsten er symptom på andre underliggende faktorer, forklarer Rasmus Landersø.

- I bred betragtning vil høj indkomst ofte være lig med længere uddannelse, som vi ved, har stor betydning for, hvor meget og hvordan man kan hjælpe og præge sine børn. Men det er også nogle bløde færdigheder, der kan være afgørende. Det handler for eksempel om vedholdenhed og holdningen til, hvor vigtig skole og lektier er.

Rasmus Landersø understreger, at lavindkomstfamilier sagtens kan besidde de samme bløde færdigheder. Men overordnet set er holdningerne stærkere blandt de rigeste.

Kammerater bestemmer niveauet  

Forældrene har altså en helt afgørende rolle for, hvordan børn klarer sig i skolen, men det afhænger i høj grad også af, hvilke omgivelser og hvilke andre mennesker de vokser op blandt.

Når børn primært går i klasse med andre, der har samme baggrund, så er det typisk ikke et problem for de stærkeste. Men for de svageste kan det have større konsekvenser.

Det forklarer David Reimer, der er professor MSO ved Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse på Aarhus Universitet.

- Forskning viser, at det er en fordel at have en blandet gruppe med gode og mindre gode elever i klassen. De svage elever profiterer meget af at have fagligt stærke elever i klassen, siger David Reimer.

Klassekammeraterne påvirker ifølge David Reimer ikke kun hinanden fagligt, men også i forhold til hvilke ambitioner de tager med sig fra folkeskolen om videre uddannelse og arbejdsliv.

- Overordnet vil jeg sige, at hvis udviklingen fortsætter mod mere opdeling i, hvordan vi bor, så kan det have negative konsekvenser for den sociale mobilitet.

Vokser op og lever i en boble

Den opdelte folkeskole betyder også, at vi i høj grad bevæger os i vores egen sociale klasse og blandt mennesker, der ligner os.

- Det er først og fremmest et problem i civilsamfundet, hvis man ikke møder folk med andre baggrunde. Man mister kontakten til et helt samfundslag. Det er den funktion, folkeskolen burde have, siger David Reimer.

Et problem, som også Rasmus Landersø påpeger.

- Når vi bosætter os i områder, hvor vi kulturelt og økonomisk stillet er ens, hvor vi har taget samme valg i livet og mødt de samme udfordringer, kan forståelsen for andre blive mindre. Jo mere homogen vores omgangskreds er, jo mere ensrettet kan vores valg ende med at blive.

Tvang er ikke en løsning

Man kan ikke tvinge forældre til at læse mere med deres børn. Og man kan ikke tvinge velstillede til at bo i mindre attraktive områder. Så hvordan får vi mere blandede folkeskoler?

Fra politisk side har man prøvet flere ting. I Aarhus kørte man ressourcesvage børn ud til andre skoledistrikter, men resultaterne tyder ikke på, at udfordringerne bliver løst.

Det er også forsøgt at ændre skoledistrikterne for på den måde at få et mere blandet opland. Men der viste det sig, at de ressourcestærke forældre formåede at få flyttet deres børn således, at de alligevel endte sammen på stærke skoler.

Eksemplerne viser ifølge Rasmus Landersø, at det ikke er nemt at ændre folks adfærd gennem tvang.

- Ved at ændre ting gennem tvang er der altid smuthuller, og så oplever man ofte ikke den ønskede effekt. Hvis man i stedet løftede de svageste skoler, så ville ingen søge alternativer.

Ifølge David Reimer handler det også om at gøre det muligt for mindre ressourcestærke at bo anderledes.

- Boligpriserne er meget vigtige her. Det er et politisk spørgsmål, om man skal gribe ind, men man bør overveje det i storbyerne, hvor byen bliver opdelt på baggrund af indkomst.