Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: field_partner i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).

To ukrainske praktikanter kritiserer kraftigt arbejdsmiljøet på det fynske gartneri Lundager. Gartneriejeren afviser, at der skulle være problemer.

Hennadii Bieltiukov og Kateryna Dolgova beskriver deres praktiktid i Danmark som spild af tid, penge og helbred.
Heidi Lundsgaard

En rædsel.

Sådan beskriver 29-årige Kateryna Dolgova fra Ukraine sin tid som praktikant hos det store, fynske blomstergartneri Lundager.

- Det var en forfærdelig tid. Jeg er blevet kaldt “affald” af vores kvindelige chef og har fået at vide, at jeg ikke fortjente at blive talt til. Jeg følte mig ydmyget. Turen til et smukt land blev en smertefuld oplevelse gennem ni måneder, siger hun.

Ukraineren fortæller, at hun som følge af praktikforløbet på gartneriet har grædt meget i adskillige uger, været ramt af mangel på appetit og søvn samt haft et nervesammenbrud.

Direktør: Kan ikke genkende det

Kateryna Dolgova og hendes 26-årige kæreste, Hennadii Bieltiukov, kom til Danmark i begyndelsen af juni 2018 for at være praktikanter hos Lundager A/S syd for Odense.

Praktikanterne har flere lydoptagelser af samtaler med chefer hos Lundager A/S, som bekræfter flere af de to ukraineres oplevelser på gartneriet.

Som svar på Kateryna Dolgovas kritik skriver ejeren af og direktøren for Lundager A/S, Ove Lundager, i en e-mail til Fagbladet 3F:

- Vi kan ikke genkende det. Alle vores andre medarbejdere er meget glade for vores arbejdsplads. Mange har været ansat i en årrække. Det er frivilligt at arbejde hos os.

Hårdt arbejde

Der var meget hårdt arbejde med sten, skovl og trillebør, fortæller Hennadii Bieltiukov.
Der var meget hårdt arbejde med sten, skovl og trillebør, fortæller Hennadii Bieltiukov. FOTO: Privat

Hennadii Bieltiukov oplyser, at han hos Lundager A/S i stort omfang blev udsat for tungt arbejde med sten, som skulle skovles og køres på trillebør.

Ofte blev han også udsat for dårlige arbejdsstillinger på gartneriet, fortæller ukraineren. På grund af arbejdet har Hennadii Bieltiukov i lang tid haft store smerter i ryggen samt et knirkende knæ.

Kateryna Dolgova oplyser, at hun i halvanden måned i træk arbejdede i stor larm og støv ved en pottemaskine på gartneriet. Derudover satte arbejdet med sprøjtemidler til planterne også sine spor, vurderer hun.

- Der manglede beskyttelsesudstyr. Arbejdet gav mig hoste, hovedpine, svimmelhed og irriteret hud. Desuden tabte jeg en masse af mit hår. Jeg var bange, fordi det var første gang, at jeg fik sådanne problemer, og jeg vidste ikke, hvad jeg skulle gøre, siger Kateryna Dolgova.

En læge i Odense har anmeldt arbejdets påvirkning på Kateryna Dolgova som en erhvervssygdom, der har belastet praktikantens psyke.

Ligeledes har lægen til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring og Arbejdstilsynet anmeldt en erhvervssygdom for Hennadii Bieltiukov. Ifølge anmeldelsen har arbejdet belastet praktikantens psyke samt medført smerter i hans ryg, rygrad og lænd.

Gartneriejer Ove Lundager oplyser, at han ikke kender noget til anmeldelserne. Ifølge ham er Lundager A/S certificeret, og hans gartneri bruger kun biologiske plantebeskyttelsesmidler og ikke kemikalier.

- Vi har skiftende arbejdsopgaver på gartneriet. Alle arbejdsopgaver er godkendt af Arbejdstilsynet. Opgaver på vores gartneri er tilsvarende andre gartnerier. Vi har aldrig hørt om, at nogen var utilfredse med dem, skriver han i e-mailen til Fagbladet 3F.

Føler sig som slave

Ifølge de to praktikanters danske arbejdstilladelser og ansættelseskontrakter skulle de arbejde 37 timer om ugen. Men ukrainernes lønsedler dokumenterer, at praktikanterne i flere måneder havde mere eller mindre overarbejde.

- Overarbejde på gartneriet var ikke en mulighed, men en pligt. Ofte var overarbejdet ikke begrænset til en bestemt tidsperiode. Vi fik bare at vide, at det varede, indtil arbejdet var gjort færdigt. Det var en forfærdelig følelse aldrig at vide, hvornår vi kunne gå hjem fra arbejde. Det var som et fængsel, siger Hennadii Bieltiukov.

De to ukrainere oplyser, at de af deres chef fik at vide, at de ikke måtte tale med deres kolleger på arbejdspladsen.

- Jeg følte, at jeg var en illegal immigrant. Jeg følte mig som en slave, siger Hennadii Bieltiukov.

Gartneriejer Ove Lundager forklarer til Fagbladet 3F, at alle medarbejderne gerne må tale med hinanden. Men at Hennadii Bieltiukov hele tiden forstyrrede virksomhedens andre medarbejdere i at udføre deres opgaver.

Om overarbejde på gartneriet skriver Ove Lundager:

- Det er frivilligt for praktikanterne at tage overarbejdstimer om onsdagene mellem 13.00 og 16.00.

(Artiklen fortsætter under billedet)

De to praktikanter havde begge over 66 timers overarbejde på en måned, viser deres lønsedler.
De to praktikanter havde begge over 66 timers overarbejde på en måned, viser deres lønsedler.

Sat ud af bolig

I november 2018 fik de to praktikanter af gartneriejerens hustru at vide, at de inden for en måned skulle flytte fra det værelse ved gartneriet, som de havde lejet af arbejdsgiveren.

- Det var et chok. Vi skulle underskrive et stykke papir med ord, som vi ikke forstod. Vi nægtede og blev truet med politiet og udlændingemyndighederne. Vi fik at vide, at det var bedst for os, at vi rejste hjem til Ukraine, siger Kateryna Dolgova og oplyser, at parret efter flytningen dagligt måtte bruge tre timer på transport til og fra deres arbejdsplads. 

Gartneriejer Ove Lundager forklarer, at virksomheden valgte at opsige de to praktikanters leje af værelset, fordi de mobbede og diskrimerede andre beboere i huset.

- Det er vores pligt at beskytte de andre beboere. Nu er der fred og glæde i huset, skriver han til Fagbladet 3F.

De to praktikanter afviser, at de har mobbet og diskrimineret deres kolleger.

3F: Forkasteligt

Kateryna Dolgova og Hennadii Bieltiukov meldte sig syge 11. marts - og blev fyret af gartneriejeren på en sms syv dage senere. En fyring som var i strid med deres ansættelseskontrakter.

Ifølge en sms var gartneriejeren utilfreds med, at medarbejderne ikke havde afleveret lægeerklæringer dagen efter, at ukrainerne aftenen forinden var blevet bedt om det.

Praktikanterne er medlem af 3F Odense GOPS, som nu forsøger at hjælpe dem med at få manglende løn fra gartneriet. 

- Vores medlemmer er blevet behandlet meget forkasteligt hos gartneriet Lundager. Det gælder både den måde, som chefer har talt til dem på, og de opgaver, praktikanterne skulle udføre, siger Bettina Andersen, faglig sekretær hos 3F Odense GOPS.

Gartneriejer Ove Lundager mener ikke, at 3F kender til sandheden i sagen.