En bedre omfordeling mellem de rigeste og fattigste. Ordentlige arbejdsforhold for alle.

De to ønsker ligger i toppen, hvis man spørger danskerne, hvad de vigtigste arbejdskampe er, nu hvor vi er rykket godt ind i 2020’erne.

Ifølge en rundspørge blandt 1.000 danskere, som Analyse Danmark har foretaget for Fagbladet 3F i ugen op til 1. maj, svarer 25 procent, at kampen mod social dumping og for ordentlige arbejdsforhold til alle er den vigtigste kamp.

23 procent svarer, at kampen mod ulighed i samfundet og en bedre omfordeling er det vigtigste.

Et problem, der skal løftes politisk

Professor ved Institut for Samfundsvidenskab og Erhverv på RUC Bent Greve kalder det interessant, at de to problemer topper hos de adspurgte.

- Det illustrerer, at det er noget, der optager befolkningen, at vi har fået en voksende grad af økonomisk ulighed i samfundet, og at vi har fået nogle grupper, der i stigende grad føler sig udsat på arbejdsmarkedet, siger Bent Greve.

Han mener, det peger på, at man politisk bør forholde sig til, at det opleves som et problem, at der er blevet større ulighed. Og at det er et vink til fagbevægelsen om, at social dumping-problematikken skal højt på dagsordenen.

Lidt mindre “populære” kamp-emner er ligeløn og et forbedret dagpengesystem. De kommer ind med en opbakning fra henholdsvis 15 og 12 procent af de adspurgte danskere.

Professor Bent Greve er overrasket over, at flere ikke peger på dagpenge.

- For en af de ting, der har bidraget til den økonomiske ulighed, er netop, at de, der er på overførselsindkomster, ikke har kunnet følge med i den almindelige velfærdsfremgang, som de fleste andre har fået. Man kan ikke slutte, at folk ikke synes, det er vigtigt, men blot, at det er vigtigere at gøre noget ved den samlede ulighed i det danske samfund, vurderer Bent Greve.

Løn- og arbejdsforhold er klassiske

På Arbejdermuseet kalder museumsdirektør Søren Bak-Jensen også svarene for interessante.

Historisk set har det nemlig været løn og arbejdstid, som har været det vigtigste at kæmpe for. Kampen for otte timers arbejde, otte timers fritid og otte timers hvile var helt central i de tidlige arbejdskampe, siger Søren Bak-Jensen. Men dé emner fylder ikke i rundspørgen.

- Omvendt kan man sige, at hvis vi oversætter ønsket om ordentlige arbejdsforhold for alle lidt, så er der en klar kontinuitet, fordi ordentlige løn- og arbejdsforhold er dét, som arbejdskamp traditionelt set har gået ud på. Her drejer det sig så bare om nogle af de nye typer af ansættelser – nogle lidt mere udsatte grupper, vurderer Søren Bak-Jensen.

Museumsdirektøren peger også på, at kampen imod ulighed i samfundet også fra starten har været en vigtig arbejderkamp.

- Men i de første år, hvor man afholdt første maj, nedlagde myndighederne faktisk forbud mod, at man diskuterede de større, mere samfundsmæssige problemer – såsom den generelle ulighed i samfundet. Der var lagt begrænsninger ned over, så man skulle tale om løn og arbejdstid i en mere snæver forstand til 1. maj-arrangementerne, fortæller Søren Bak-Jensen.

Lige løn mellem køn

Også spørgsmålet om lige løn mellem kønnene har været et tilbagevendende tema. Helt fra slutningen af 1800-tallet har man diskuteret, hvordan man sørger for, at mænd og kvinder får lige løn for lige arbejde, siger Søren Bak-Jensen.

- Og det er så aktuelt nu, som det overhovedet kan være. Det er ikke en topscorer på listen, men det fylder rigtigt meget og har altid gjort det i hele arbejderbevægelsens historie, siger Søren Bak-Jensen.

Den aktuelle ligelønskamp handler i øjeblikket om, hvorvidt de kvindedominerende fag i det offentlige – ført an af sygeplejerskerne – skal have et lønløft, så de matcher mændene.