Nu lyder det længe ventede startskud til trepartsforhandlingerne, der skal afgøre, om det bliver pædagoger, rengøringsassistenter, sygeplejersker eller politibetjente, der skal have et ekstraordinært løft i deres løn. 

Finansminister Nicolai Wammen (S) har indkalt til drøftelser mellem SVM-regeringen, arbejdsgiverne og lønmodtagerne onsdag 27. september.

Og i den officielle indkaldelse hedder det, at man vil “give et ekstraordinært lønløft til nogle af de grupper, der arbejder tæt med borgerne, og hvor det er særligt svært at rekruttere og fastholde medarbejdere.”

Indtil videre står følgende klart forud for mødet i denne uge:

1. De sidder med ved bordet

Denne gang handler treparten om det offentlige arbejdsmarked, og derfor er Nicolai Wammens invitation sendt ud til kommunerne og regionerne, repræsenteret af Kommunernes Landsforening og Danske Regioner.

Hos lønmodtagerne er invitationen gået til de faglige organisationer Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) – her er 3F med i – og Akademikerne (AC). 

2. Det skal der forhandles om

Der er dansk tradition for, at trepartsforhandlinger, som er aftaler lavet mellem regeringen, lønmodtagerne og arbejdsgiverne, bruges ved store samfundsmæssige udfordringer. Aktuelt er udfordringen altså at få fat på og fastholde medarbejdere i dele af det offentlige. 

SVM-regeringen kommer til forhandlingsbordet med en pose penge på tre milliarder kroner frem mod 2030, der skal gå til mere i løn til udvalgte grupper. 

3. Det ved vi allerede om lønniveauet

I juni inden trepartsforhandlingerne afleverede den såkaldte Lønstrukturkomité sine resultater om lønstrukturen i det offentlige. Komitéen giver et hint om, hvor skoen trykker.

LÆS OGSÅ: 3F-faggrupper halter bagefter i løn

Rapporten konkluderer nemlig, at nogle faggrupper blandt de offentligt ansatte ikke får den løn, de burde, hvis man kigger på uddannelse, ledelsesansvar og erhvervserfaring. Det gælder blandt andre rengørings- og serviceassistenter, pædagoger, sosu-hjælpere og -assistenter og socialpædagoger.

4. Det her er på spil for de ansatte

De tre milliarder kroner drysses ikke ned over de offentligt ansatte uden modkrav.

Dels skal milliarderne finansieres af besparelser på kommuner og regioners udgifter til administration. Dels har regeringen meldt ud, at den forventer, at flere vil gå op i tid, at der forhandles mere løn lokalt, at sygefraværet ryger ned, og at problemerne med faggrænser gøres mindre.

Desuden har regeringen og de offentlige arbejdsgivere ytret ønske om stække de offentligt ansattes strejkevåben ved at kræve en sammenkædning af overenskomsterne i 2024, sådan som det sker på det private område. Men det ønske har store forbund med mange offentligt ansatte også allerede harceleret over. 

5. Her er knasterne

Det formelle problem, der skal løses i treparten, handler om at fastholde og rekruttere medarbejdere i for eksempel ældreplejen, dagtilbuddene og sygehusene. Og derfor ønsker regeringen altså at hæve lønnen for nogle af dem, der arbejder tæt på borgerne.

Den mere uformelle knast ligger i, at statsminister Mette Frederiksen (S) i et nyligt interview allerede har sat navne på fire af de faggrupper, som i hendes øjne skal have pengene.

Det har affødt stærke reaktioner om utidig indblanding, både fra oppositionspartier og fagbevægelsen. Og det kan have sat en splid internt i gang i fagbevægelsen.

6. Her ender det

Første møde onsdag den 29. september er startskuddet, men derefter følger en række forhandlingsmøder. Hvor mange er uvist.

Trepartsforhandlinger har historisk set kunne vare i uger. Men forhandlingerne skal helst være afsluttet i god tid, inden overenskomstforhandlingerne på det offentlige område for alvor går i gang i det nye år.

Kilder: fm.dk, bupl.dk, 3f.dk, sl.dk, Lønstrukturkomitéens rapport, a4medier.dk, regeringen.dk, altinget.dk