Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: field_partner i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).

Spar Nord vil ikke længere give kunder Visa/Dankort, og den slags kan være en ekstra grund til at tjekke, om du skal skifte bank, opfordrer Forbrugerrådet Tænk.

Samfundsmæssigt er dankortet klart den billigste løsning.
arkiv

Dankortet er under angreb. Også selvom det er en af de billigste betalingsmetoder. Men pengeinstitutterne og andre dele af finansverdenen kan tjene flere penge på andre betalingskort.

Spar Nord med hovedsæde i Aalborg vil ikke længere give deres kunder et Visa/Dankort. Pengeinstituttet mener, at det er bedre, hvis folk bruger for eksempel et rent Visakort. Kunderne kan stadig få et Dankort ved siden af, men det skal mange så betale ekstra for.

Spar Nord begrunder skiftet med, at Visa/Dankortet ikke er fulgt med den teknologiske udvikling. Men professor Carsten Tanggaard tror, at den slags manøvrer hos pengeinstitutterne også handler om, at de tjener flere penge på andre kort end dankortet.

- De internationale kort har højere omkostninger. Pengeinstitutterne er interesserede i en højere indtjening, siger Carsten Tanggaard, der er professor i finansiering på Aarhus Universitet.

Tjek bankerne

Forbrugerrådet Tænk kæmper for, at vi skal beholde dankortet. Det er både for den enkelte kunde og for samfundet en billig løsning.

Økonom Jacob Ruben Hansen frygter, at flere pengeinstitutter gør som Spar Nord. Men han siger, at kunderne skal udnytte situationen.

- Hvis en bank ikke længere vil give kunderne et dankort eller et Visa/Dankort, så skal folk tjekke, om de ikke kan få det i andre pengeinstitutter. I det hele taget skal de benytte lejligheden til at undersøge, om det ikke kan betale sig for dem at skifte bank. Der kan være flere tusinde kroner at spare. Meget mere end ved at rende rundt i supermarkedet og finde tilbud, siger Jacob Ruben Hansen.

Han undrer sig særligt over, at Spar Nord skrotter dankortet i en periode, hvor bankens direktør har udtalt, at de tjener “unaturligt mange penge”.

Dankortet er billigst

Når forbrugere betaler med et betalingskort, skal forretningen betale et gebyr til kortudstederen. De penge er virksomheden nødt til at hente hjem ved at forhøje priserne på deres varer.

Gebyret er meget højere på internationale betalingskort end på dankortet. Nationalbanken og Betalingsrådet har tidligere dokumenteret, at de samfundsmæssige omkostninger er op til flere gange større ved internationale kort end ved dankort.

- Til mange betalinger har vi ikke brug for et avanceret kort. Når vi skal betale i supermarkedet, er det rigeligt med dankortet og dermed en billig løsning, siger Carsten Tanggaard.

Kræv lavere eller ingen betaling for kort

Nogle betalingskort lokker med, at kunderne får bonus, hver gang de bruger det. For eksempel Bank Norwegians Visakort. Her får kunderne en halv procent i bonus af køb. Hvis de handler for 1.000 kroner, går der altså 5 kroner ind på en konto, hvor de samler sammen og kan få udbetalt fra.

- Men Bank Norwegian får garanteret alligevel selv en god fortjeneste. Pengeinstitutterne har en økonomisk interesse i at lokke folk over på de internationale kort, siger Jacob Ruben Hansen.

Han tilføjer, at kunder i det mindste skal forhandle med deres bank om, hvad de skal betale for de forskellige kort. Og høre andre banker, om de ikke kan få kort og andre ydelser billigere hos dem.

Sådan virker Visa/Dankortet

  • Når du bruger Visa/Dankortet i Danmark er terminalen i butikken ofte indstillet til, at den automatisk anvender dankortet. Det giver nemlig forretningen de laveste omkostninger.
  • Dankortet virker på nogle måder som at betale med kontanter. Det vil sige, at du ikke kan forlange at få pengene tilbage, men det er der normalt ingen problemer i, når du får varen med dig med det samme.

Her skal du bruge Visa-delen

  • Køber du en vare, som du ikke får udleveret med det samme, som for eksempel et møbel eller en fladskærm på bestilling, så er det bedst at bruge Visa-delen af dit Visa/Dankort til betalingen. Visa-delen giver dig nemlig bedre muligheder end dankortet for at få dine penge tilbage, hvis du ikke modtager den vare, du har betalt for.
  • Mange ved det ikke, men i danske butikker kan du selv vælge, at terminalen skal bruge Visa-delen af Visa/Dankortet.
  • Hvis terminalen kommer fra firmaet Nets, der bestyrer dankortet, så er der en gul knap, som du skal trykke på, hvis betalingen skal ske via Visa-kortet. Ved andre terminaler skal det gøres på en anden måde. Men der skal altid være en mulighed for, at du kan vælge mellem, hvilket af de to dele af kortet du vil bruge – hvis butikken tager imod dem begge to.

Køb på nettet

  • Ved handel på nettet er det sikrest at bruge Visa, Mastercard eller andre internationale kreditkort – også hvis det er en dansk online-butik. Så har du chance for at få pengene tilbage, hvis du bliver snydt.
  • Vil du betale med Visa-delen af dit Visa/Dankort, trykker du på Visa-logoet på skærmen og indtaster oplysningerne fra dit Visa/Dankort.
  • Dankort kan heller ikke bruges uden for landets grænser. Derfor er det smart med et Visa/Dankort. Du kan nøjes med ét kort, som selv kan skifte mellem de to kort – eller du kan selv frit vælge, hvad du vil bruge.

Kilder: Blandt andre Forbrugerrådet Tænk, Dankort, Nets