Nationalbanken har udsendt en prognose for inflationen i Danmark i 2022, og den er både opsigtsvækkende og bekymrende. Den viser nemlig, at vi i år vil opleve forbrugerpriserne stige med hele 4,9 procent.

Det er en høj procentsats. I en gennemsnitsfamilie svarer det til en øget udgift på 33.000 kroner i forhold til sidste år for de samme varer og ydelser, viser beregninger fra Danske Bank. Ikke nok med det. Nationalbanken kommer også med et såkaldt “risikoscenarie”, hvor prisudviklingen er 8,8 procent. Bliver det virkelighed, vil gennemsnitsfamiliens udgifter stige med hele 59.000 kroner årligt.

Det er specielt krigen i Ukraine, der har skubbet til udviklingen. Danske Banks cheføkonom Las Olsen mener, at vi skal tage situationen alvorligt. Vi skal reagere, men ikke gå i panik. Der er nemlig meget store forskelle på, hvordan vi hver især vil mærke inflationen.

- I de her tider er det vigtigt at holde øje med sin privatøkonomi. Mange har det nok sådan, at man bruger nogenlunde det, man får ind på kontoen hver måned. Det har fungeret fint nok de seneste år, hvor inflationen har været lav. Men lige nu kan man få grimme overraskelser. Der er især visse ting, der er blevet meget dyrere lige nu. Dem skal man være opmærksom på, siger han til Fagbladet 3F.

Regningen siver nedad

For at forstå, hvem der risikerer at blive hårdest ramt af inflationen, skal man forstå baggrunden for prisstigningerne. Der er to faktorer, der spiller ind lige nu, forklarer Las Olsen.

- Det handler i høj grad om energi- og fødevarepriser. De er steget. Det skyldes på den ene side, at der er et økonomisk opsving i gang efter corona-krisen, hvilket skubber priserne op. Det skyldes på den anden side krigen i Ukraine, der har sendt energipriserne op. Krigen påvirker, hvor meget olie og gas, der kan komme fra Rusland – og det påvirker prisen, siger han.

Der er dog endnu et lag i regnestykket, man skal tage med, understreger cheføkonomen.

- Krigen og corona er slemt nok i sig selv. Men vi begynder også at se, at priserne på alle mulige andre ting stiger. Det er grundlæggende virksomhedernes udgifter til energi og transport, der siver ned i alle de ting, vi køber i butikkerne. Virksomhederne sender regningen videre til forbrugerne. Det vil vi se mere af fremadrettet, siger han.

Offentligt ansatte under pres

Selvom prisstigningerne siver nedad på mange områder, er der alligevel nogle mennesker, som vil opleve inflationen mere end andre.

- Vi mærker inflationen meget forskelligt. Hvis du for eksempel har gasfyr, kører meget i bil og ryger cigaretter, så vil du virkelig mærke prisstigningerne. Sidstnævnte skyldes afgiftsstigninger for tobak. Hvis du til gengæld har fjernvarme, bruger cykel og ikke ryger, så vil du ikke mærke så meget til det. Specielt fordi energi fylder meget i de nuværende prisstigninger, vil der være store forskelle, siger han.

Ikke nok med det, så afhænger oplevelsen af inflation også af, hvilken arbejdsgiver man har.

- Nogle mennesker oplever en fin indkomststigning lige nu, som sagtens kan følge med omkostningerne. Det gælder for eksempel inden for byggeriet. Her stiger lønnen generelt. Men er man ansat i det offentlige, så oplever man noget helt andet, siger han og tilføjer:

- Er man offentligt ansat, vil inflation ofte også føre til lønstigninger, men de kommer forsinket. Der kan gå år, inden forhandlinger bliver omsat til højere løn. Det betyder, at mange mennesker lige nu oplever at være pressede, fordi man ligger på den uheldige side med hensyn til både indkomst og udgifter.

Hold øje med din privatøkonomi

Derfor lyder den klare opfordring fra Danske Bank-cheføkonomen, at man skal få overblik over sin privatøkonomi. Specielt hvis man er ramt af andre uheldige omstændigheder.

- Mennesker ender som regel med at komme i økonomiske vanskeligheder, når der sker noget alvorligt i deres liv – for eksempel arbejdsløshed eller sygdom. Kombinationen med prisstigninger gør det kun værre. Derfor er det vigtigt at bevare overblikket, siger han og tilføjer:

- På trods af høj inflation skal man ikke male fanden på væggen. Mange mennesker klarer sig fint. Vi har jo lav arbejdsløshed, der er store lønstigninger på visse områder, og vi er ikke i krise som sådan. Men for den enkelte kan det godt gå skævt, fordi der er de her store prisstigninger på visse ting.

Det gode råd er derfor at tjekke sine bankkonti. Hvis ens udgifter er stukket af, skal man reagere ved at spare, hvor man kan. Derudover er lige nu et godt tidspunkt til at overveje større ting. Det kan være en elcykel i stedet for bil. Hvis man har egen bolig, har man også besparelsesmuligheder.

- Man kan overveje at få gjort ting, man måske skulle have gjort for lang tid siden. Isolation, nye vinduer eller en anden varmekilde. Den slags kan være en god idé at investere i, når energiprisen er høj, siger han.

Las Olsen minder dog om, at tingene kan ændre sig hurtigt. Både til det værre og det bedre.

- Forrige uge oplevede vi, at olieprisen pludselig faldt med 30 procent. Det har en gigantisk betydning for, hvad det koster at tanke sin bil. Derfor må man sige, at som tiderne er nu, er det meget usikkert, hvordan priserne udvikler sig. Det kan gå begge veje, siger han.