Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i include() (linje 146 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/templates/node/node--article--full.tpl.php).
  • Notice: Undefined index: und i include() (linje 147 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/templates/node/node--article--full.tpl.php).
  • Notice: Undefined index: und i include() (linje 148 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/templates/node/node--article--full.tpl.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).

Bygge- og anlægsarbejderne vil have nedslidning og arbejdsmiljø på bordet, når der skal forhandles ny overenskomst i byggebranchen. 3F er enig, mens Dansk Byggeri forholder sig skeptisk.

Medlemmerne i 3F's byggegruppe er mest optaget af nedslidning og arbejdsmiljø
FOTO: Henrik Bjerregrav

For ansatte i byggebranchen er nedslidning og arbejdsmiljø de vigtigste områder at få forbedret ved de kommende overenskomstforhandlinger mellem Dansk Byggeri og 3F Byggegruppen. 

Det svarer en ud af tre bygge- og anlægsarbejdere i en ny stor medlemsundersøgelse, som 3F Byggegruppen har lavet. 

- Nedslidning og arbejdsulykker ligger alt for højt. Vi er overrepræsenteret blandt faggrupper, der tager smertestillende medicin for at kunne arbejde. Sikkerheden i byggeriet er praktisk talt ikke blevet bedre i 30 år, og vi har stadig for mange dødsfald, siger Kim Lind Larsen. 

Det fremgår også, at de unge i byggebranchen bekymrer sig endnu mere, end de øvrige kolleger gør, når det handler om nedslidning og arbejdsmiljø. Hele 43 procent af lærlingene frygter at blive slidt ned og arbejde i et dårligt miljø.   

Ud over det viser undersøgelsen, at medlemmerne i høj grad er optaget af forbedringer på områder som løn, sygeløn, barsel og kampen mod social dumping

I alt har 8.215 medlemmer af 3F Byggegruppen deltaget i undersøgelsen. 

 

3F: Tryghed vægtes højt
 

Gennem de seneste år har politikerne op til flere gange hævet pensionsalderen. Og den nye VLAK-regering lægger heller ikke skjul på, at den endnu engang vil forsøge at få flertal for en senere tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet.   

- Diskussionen om tilbagetrækning har fyldt meget på det sidste, og jeg tror, det er ved at gå op for rigtig mange af vores medlemmer, at efterlønnen ikke bliver en mulighed for dem. På den baggrund tror jeg, mange stiller sig selv spørgsmålet: Kan jeg holde, til jeg bliver 68? Det tager vi meget alvorligt, siger Kim Lind Larsen og uddyber: 

- Vores medlemmer sender et klart signal om, at de vægter trygheden højt. De vil gerne arbejde, de vil gerne inddrages, og de vil gerne bidrage. Men de forventer, at de kan holde til deres arbejde, at de ikke bliver udkonkurreret af billig arbejdskraft udefra, og at de får en ordentlig løn for deres arbejde. 
 

Dansk Byggeri: Planlægning af arbejdet er vigtig

Når 3F Byggegruppen forhandler ny overenskomst, sker det i samarbejde med Dansk Byggeri. Og arbejdsgiverne bekymrer sig også om arbejdsmiljøet. Det siger direktør i Dansk Byggeri Peter Stenholm. 

- Arbejdsmiljøet fylder også rigtig meget for vores medlemmer. Det er vigtigt for os og vores medlemmer, at arbejdet foregår på en sikker måde, siger han og uddyber: 

- Vi skal have en kultur, hvor vi undgår arbejdsulykker, og derfor er vi meget optaget af hele forberedelsen af et projekt, for planlægningen af arbejdet betyder meget. Vi skal prioritere indsatsen over for bygherrerne og rådgiverne, så arbejdsmiljøet kan forbedres. 

Peter Stenholm påpeger, at arbejdsmiljøet traditionelt set ikke er en slagmark mellem Dansk Byggeri og 3F, og han forventer derfor heller ikke, at det vil blive det under de igangværende overenskomstforhandlinger. 

- Jeg kan ikke se, at det har indflydelse på overenskomstforhandlingerne, siger Peter Stenholm.

Kim Lind Larsen fra 3F Byggegruppen ser frem til forhandlingerne. 

- Det går rigtig godt i byggeriet. Ordrebøgerne er fulde, og der er masser af aktivitet. Derfor har vi et rigtig godt udgangspunkt for at sikre vores medlemmer tryghed og fremgang i forhandlingerne. Derfor forventer vi selvfølgelig også, at vi kan få et godt resultat med hjem til medlemmerne, siger han. 

Siden 2009 har 3F og Dansk Byggeri samt andre samarbejdspartnere arbejdet sammen om at forbedre arbejdsmiljøet. Det sker gennem den uafhængige konsulenttjeneste Byggeriets Arbejdsmiljøbus, der har otte konsulenter tilknyttet. De besøger byggepladser og byggevirksomheder i hele landet for at forbedre den forebyggende arbejdsmiljøindsats.