Hvordan skaber vi gode job med rettigheder? Mutebele Kunda fra landarbejderforbundet i Zambia går i dialog med det danske firma Orana, der har anstændigt arbejde som hovedprioritet.
I det daglige kæmper den zambianske tillidskvinde Mutebele Kunda blandt andet med løsarbejdernes problemer på plantagerne.
Arbejdere, der er frataget deres ret til at organisere sig. Folk der bliver fyret, hvis de melder sig ind i en fagforening og derfor er bange for at kræve deres ret. Og en fagforening, der skal starte forfra med organiseringen, når medlemmerne er ude efter blot 2-3 måneder.
Mutebele Kunda er organisator i landarbejderforbundet Nupaaw. I Danmark møder hun repræsentanter fra juicefirmaet Orana, der satser på det, de kalder Den Danske Vej - med fokus på bæredygtighed og rettigheder for de ansatte. Det sker på konferencen Verdensmål 8 i arbejde.
- Vi har altid arbejdet med Verdensmål 8 - værdigt arbejde - også før det blev et verdensmål. Danske standarder og ligestilling ligger i vores DNA. Vi opfordrer vores ansatte til at danne en fagforening, hvis der ikke findes en. For det er meget nemmere for os at skulle at forhandle med en fagforening end med 170 enkeltpersoner, siger Oranas administrerende direktør, Niels Østergaard på konferencen.
Tilfredse ansatte giver vækst
Dét fokus har været en succes, understreger direktøren. Firmaet har højere vækst end gennemsnittet og har eksempelvis en andel på 10 procent af markedet i Vietnam.
- Samarbejdet betyder, at vi har stabile og tilfredse kernemedarbejdere. De ansatte ved også, at hvis det går godt for firmaet, så går det godt for dem, siger Niels Østergaard.
Indsatsen bliver positivt modtaget af Mutebele Kunda.
- Jeg er glad for, at der er virksomheder, der arbejder for at sikre, at ILO’s konventioner bliver respekteret i Afrika, hvor mange ikke har ret til at organisere sig, siger hun.
Hun understreger, at der kan være forskel på CSR - virksomhedernes sociale samfundsansvar - og social dialog.
- Det er fint, at firmaet definerer forbedringer gennem sin CSR-politik. Men det er endnu bedre, når arbejderne kan forhandle sig til rettigheder gennem overenskomsten og dermed får medindflydelse på goderne, siger Kunda i en debat med Betina Moldt Rasmussen fra Orana under konferencen.
- I Orana tager vi mindstelønnen og hæver med 15%, dér hvor vi etablerer os. Det er vores policy, forklarer Betina Moldt Rasmussen.
- Det er godt. Men det er endnu bedre at forhandle sig til en løn. Ligesom man gør i Danmark. I det meste af Afrika er mindstelønnen nærmest ingenting. Det er ikke nok til at kunne klare sig, siger Mutebele Kunda.
- Mange firmaer har CSR som en business plan, men så er goderne noget, arbejderne får foræret - ikke en ret eller en aftale, der er forhandlet. Det vil jeg gerne slå et slag for, tilføjer hun.
Boliger og skole en del af overenskomsten
Hun tilføjer, at arbejdernes lokalsamfund - skoler, huse og vandforsyning - også bør være en del af virksomhedernes sociale ansvar og overenskomsten.
- Vi har jo ikke uendelige ressourcer. Vi kan ikke løse alle problemer. Men vi håber at inspirere andre, så forbedringerne kan sprede sig. Vi kan se, at vores tiltag nu bliver kopieret i eksportzonerne i Vietnam, fortæller Betina Moldt Rasmussen.
Hun fortæller, at firmaet lige nu overvejer at bygge en børnehave eller skole og arbejder på at etablere en ny plantage, der skal fungere som et forbillede for andre producenter, blandt andet med lavere forbrug af pesticider.
Orana køber i dag sin frugt fra andre producenter. Selskabet har 333 ansatte, heraf 57 i Danmark, og får støtte fra Danida og IFU.
Fagforeninger forhindrer snyd
Mutebele Kunda nævner plantagen Wangwa Farm i Zambia som et eksempel på en virksomhed, hvor overenskomsten har betydet sociale goder for de ansatte.
- Her har kvinderne fået fuld beskyttelse under barsel, der er bygget gode boliger, og firmaet betaler en del af skolelærerens løn. Samtidig er plantagen vokset fra 500 til 4.000 ansatte. Så det er godt for begge parter, siger hun
Skolen er blevet bygget, fordi mange børn ellers ville have seks kilometer til skole.
Kunda slutter med et råd til Orana:
- Når I køber frugt fra producenter i Afrika, så husk, at det sjældent er nok, at der er statslige arbejdsmiljø-inspektører og ekstern monitorering af arbejdernes rettigheder, selvom det er fint. Hvis I ikke vil snydes, skal fagforeningen med. Den kan fortælle jer om de reelle forhold, siger den 48-årige tillidskvinde.
