Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).

Er der noget til os på 58+? Og hvad skete der med lønnen? Fagbladet 3F har samlet op på nogle af de mest stillede spørgsmål på de sociale medier om det nye industriforlig - og giver svarene.

Spørgsmål og svar - Fagbladet 3F har samlet op på noget af det, læsere spørger om i forhold til det nye industriforlig.
Joachim Rode

Hvor meget mere får jeg i løn med industriforliget? 

For langt de fleste er lønnen, som er aftalt i industriforliget, kun en nedre grænse for, hvad virksomheden skal give i løn. 

Når forliget siger, at mindstebetalingssatsen skal stige med 7,5 kroner over tre år, så er det altså den absolut laveste timeløn, som stiger. En såkaldt “mindstebetalingsløn”. 

Derfor stiger din løn heller ikke automatisk med 7,5 kroner. 

Din løn forhandles lokalt. Det sker årligt i en forhandling mellem ledelsen og enten tillidsrepræsentanten eller dig selv, hvor man forhandler en lokalt aftalt løn. Altså et tillæg til mindstebetalingen. 

Din løn kan altså stige med mere eller mindre end 7,5 kroner over de næste tre år. 

Men selvom du ikke får mindstebetalingen, så er stigningen ikke uvæsentlig, forklarer Nana Wesley Hansen, lektor ved Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier (FAOS) på Københavns Universitet.

- Tidligere har lokale lønstigninger lagt sig i nærheden af stigningerne i mindstebetalingen. Det har betydning for den lokale løn, siger hun.

Nana Wesley Hansen understreger, at en stigning på 7,5 kroner er en pæn stigning i mindstebetalingen. 

- Det er en større lønstigning end ved sidste overenskomst, siger hun. 

Ideen med, at kun mindstebetalingen forhandles i forliget, er, at lønnen på den måde bedre kan afspejle virkeligheden i den enkelte virksomhed, siger Nana Wesley Hansen. 

- Hvis det går godt i virksomheden, så skal lønnen følge med op. Det handler om virksomhedens økonomi, hvordan det går med salg og produktion. Men det handler også om at kunne tilpasse lønnen til medarbejdernes kompetencer og kvalifikationer, siger hun.

Dansk Industri - DI - oplyser til Fagbladet 3F, at kun én til to procent af medarbejderne får mindstebetalingssatsen.

Er fritvalgskontoen ikke sådan noget DJØF-agtigt, der kun kommer børnefamilier til gode?

Både arbejdsgivere og arbejdstager har fremhævet, at fritvalgskontoen giver noget “fra vugge til grav”. Hele ideen med ordningen, der blev indført i 2007, er faktisk, at der skal være en del af pengene, du selv bestemmer over, uanset hvor du er i dit arbejdsliv. 

Fritvalgskontoen stiger med forliget fra fire til syv procent over de næste tre år. Og det gør altså, at den del, du selv bestemmer over, stiger.

Er du en medarbejder, der lever op til kriterierne for seniorordning, giver det måske god mening at konvertere en del af din løn til seniordage. 

Er du ung og uden familie, vil du måske hellere bruge fritvalgskontoen til indbetaling til pension, som du kan få gavn af senere i livet. 

Og har du børn under 14 år, er det måske rart at bruge fritvalgskontoen til at købe børneomsorgsdage.

Ved forliget kan du nu også bruge kontoen til fravær, hvis dit barn skal til lægen, eller hvis du vil holde barnets anden sygedag. 

- Fritvalgskontoen er i øvrigt ikke en blomst, som er groet hos arbejdsgiverne, men lønmodtagerne har fastholdt ideen som et krav, og den står nu til at blive kraftigt udbygget, siger lektor Nana Wesley Hansen, lektor ved Københavns Universitet  

Hvorfor er der ikke noget om social dumping?

De tiltag i industriens overenskomst, som bekæmper social dumping, ligger i det såkaldte “bilag 8”, og det er også styrket ved søndagens overenskomstforlig.

Bilag 8 er bygget op omkring et møde mellem organisationsparterne, hvis man bliver bekendt med problematiske forhold omkring udenlandske medarbejderes løn- og arbejdsforhold, når de arbejder i Danmark. 

Forliget gør det muligt at “trække bilag 8 ud på arbejdspladsen”, så for eksempel tillidsrepræsentanten på virksomheden kan iværksætte et lokalt møde, frem for at vente på organisationerne. Det skal give en hurtigere og mere smidig proces. 

Forliget nedsætter også et fælles udvalg, der skal drøfte og se på udviklingen inden for brugen af arbejdskraft fra udlandet. Et udvalg, der også skal kunne træde til, hvis der opstår mistanke om misbrug. 

Dertil skal siges, at byggeriet, hvor de meget store problemer eksisterer, også forventes at forhandle om social dumping. Her har industrien givet dem et større handlerum ved at lande et forlig med den største økonomiske ramme siden før finanskrisen, som så kan konverteres til tiltag mod social dumping. 

Hvorfor er der ikke noget til os på 58+, men kun til børnefamilierne?

Der er også noget til seniorerne. Faktisk op til flere elementer.

Med forliget øges den såkaldte “fritvalgskonto” fra fire til syv procent over de næste tre år. Og netop fritvalgskontoen giver flere muligheder for seniorerne. Du kan for eksempel bruge fritvalgskontoen til ekstra seniordage, hvis du nærmer dig pensionsalderen. Hvis du beslutter dig for at bruge hele din fritvalgskonto på seniordage, kan du i alt få hele 14 dage, som er seks dage mere end tidligere. 

Der er også forhandlet flere fordele på plads for sygemeldte medarbejdere, og det kan selvsagt også komme seniorer til gavn. Perioden, hvor syge modtager løn fra arbejdsgiveren, stiger fra 9 til 14 uger.

Endelig er det nu muligt for medlemmer, der vælger at fortsætte på arbejdsmarkedet efter folkepensionsalderen, at få deres pensionsbidrag udbetalt som løn i stedet for. 

Parterne er også blevet enige om at styrke efteruddannelsesmulighederne for opsagte medarbejdere, hvilket også kan være en fordel for især seniorer.